CPH PIX 2017: Så er det sidste udkald for at fange film på CPH PIX, da det i dag onsdag er sidste dag på festivalen. Men bare rolig, for der er stadig film at se, mens der ligeledes er sat ekstravisninger op af en række af festivalens film – dem finder du her.

For mit vedkommende har den siden sidst blandt andet står på en heroinmisbrugende og karismatisk rockmusiker med den halvt vellykkede NICO, 1988. Her spiller Trine Dyrholm sangerinden Nico, der blev kendt fra The Velvet Underground og som en af Andy Warhols muser. I filmen forsøger hun godt 20 år efter at bevare en solokarriere. Afdanket, opgivende og livstræt.

Problemet for mig er blandt andet bare, at Trine Dyrholm ikke kommer over kanten som helt troværdig, når hun optræder. Så er hun mere vellykket uden for scenen som den forpinte og dybttalende kvinde. Dramaet får bare ikke rigtigt fat i mig, der hvor det for alvor gør ondt – hvor der er mere på spil. Noget, der betyder noget. Melankolien og sorgmodigheden rammes dog spot on.

Efterfølgende stod den på endnu en forpint kunstner i en propfyldt sal 1 i Empire med LOVING VINCENT. Her var det dog ikke en musiker, men maleren Vincent Van Gogh, der var i centrum for en animationsfilm, der på vild vis er 100 procent oliemalingsanimeret. Således forsøgte filmen at indfange van Goghs kulørte impressionistiske stil, mens historien om hans liv og ikke mindst hans død var omdrejningspunktet.

Således en farverig og flot hyldest tilsat et mordmysterie – for var det nu også selvmord, der gjorde det af med kunstneren og i så fald hvorfor? Den viltre impressionistiske stil, hvor penselsstrøgene hele tiden var i bevægelse blev dog for mig en kende hårdt at se på. Men bestemt imponerende som håndværk og kunstgreb – hvilket jeg godt kunne værdsatte – i en fin og spændende fortælling om passion, skabertrang og melankoli.

Dagen efter – på festivalens andensidste dag tirsdag – havde jeg kun en enkelt film på programmet. Til gengæld var det den hævnfyldte og hæsblæsende sydkoreanske THE VILLAINESS. Her følger man den dødsensfarlige farlige Sook-hee, der fanges og rekrutteres som dræbende agent i en mystisk organisation, der gemmer på hemmeligheder.

Filmen levede mere af sine virile actionscener end af sit kringlede plot. Heldigvis blev der også leveret op til flere vellykkede og potente turboscener. Blandt andet et vildt ridt på motorcykler tilsat samuraisværd og en intens finale udenpå og indeni en klaustrofobisk bus i fart. Hvis så bare historien havde været med medrivende. Men mindre kunne nu også gøre det for mig denne aften.

– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.