Indlæg

FURY: Brad Pitt taler tysk, er gnaven og slår nazister ihjel

Blu-ray-anmeldelse: Brad Pitt fik åbenbart ikke nok af at slå nazister ihjel i Inglourious Basterds. Det var han jo også ret god til, så jeg under ham da gerne endnu tur tilbage til 2. Verdenskrig. Og kombinationen af Brad Pitt i en tank og døde nazister er da også en god idé. Desværre indløser David Ayers Fury bare ikke den idé til meget mere end en flot, men også halvkedelig krigsbøvs.

Vi dumper ned i Brad Pitts tank i 1945, hvor han som Sergent Don leder en lille trup an i krigens sidste krampetrækninger. Shia LaBeouf har overskæg, er følsom og min favorit, Logan Lerman er den uskyldige newbie, der selvfølgelig ødelægges af krigen, mens Michael Peña falder igennem sammen med Jon Bernthal, der begge tror, at de er seje og lidt ’crazy’, men bare er irriterende.

fury biograf 01

Bestemt en intens og klaustrofobisk potent præmis for en krigsfilm. Jeg mener, en flok mænd klemt inde i en tank omgivet af krig. Jeg bliver bare aldrig for alvor revet med af den buldrende krigsaction eller følelsesmæssigt engageret i Brad Pitt og resten af gruppens ellers ret dramatiske strabadser bag fjendens linjer i det smadrede Europa.

Det forbliver en noget pulssvag køretur i et nazibefængt Tyskland, da jeg altså ikke rigtigt bekymrer mig for tankens mandskab. Det hele er lidt for forudsigeligt og lidt for unuanceret. Den eneste, vi nærmest ser forandre sig under krigens pres er Logan Lermans karakter, der så bare er uinspirerende klichétung. Fra uskyldig bogorm til ødelagt krigsmaskine. Du ved.

fury biograf 02

Men ja, filmens pointer om krig er for evigt vigtige. Krigen ødelægger folk, og ja, fjenderne er jo også bare mennesker. Men for at have effekt og gøre mindeværdigt indtryk skal pointerne leveres med støre pondus end tilfældet er her. Men Brad Pitt ser sej ud i en tank og det ser sejt ud, når der bliver skudt et hoved af.

Ja, Fury ligner en rigtig krigsfilm. En brutal, blodig og bumlet krig. Folk får skudt lemmerne af, så blodet sprøjter fra kroppene. Alle er beskidte, arrede og slidte – også Brad Piit, der dog stadig er pæn at se på. Men Fury forbliver ved at være et vellykket krigsydre, som jeg dog ikke rigtigt påvirkes af eller engageres i.

Filmen, Fury, 3/6:3_6 - stars_LILLE

Fury 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det beskidte og rå krigsunivers kommer flot til sin ret på Blu-ray, hvor hvert et ar i ansigtet på Brad Pitt og hvert et mudret hul i vejen gengives nuanceret, klart og skarpt med en naturlig og nedtonet farvepalet. En fornøjelse. Lydsiden fungerer også forrygende godt med sine velbalancerede niveauer, solide bund og klare klang. Ekstramaterialet er ok, men også noget overfladisk.

Her får man en 16 slettede scener, hvoraf man finder flere virkeligt stærke imellem. Et par af dem kunne man med fordel have beholdt i filmen (56 min.). Videre finder man en række korte featuretter, der giver et kig på produktionen med interviews af cast og crew (11 min.), instruktør David Ayers tanker om filmen (18 min.), interviews med rigtige veteraner fra 2. Verdenskrig (12 min.) og noget om tanks (13 min.) samt et fotogalleri. Ok underholdende, men altså også noget overfladisk.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fury | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
fury cover
Originaltitel:
Fury, USA | England | Kina, 2014
Release: d. 20. februar 2015
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Brad Pitt, Shia LaBeouf, Logan Lerman, Michael Peña, Jon Bernthal, Jason Isaacs, Scott Eastwood m.fl.
Spilletid: 135 min.
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

FURY: Brad Pitt taler tysk, er gnaven og slår nazister ihjel

Biografanmeldelse: Brad Pitt fik åbenbart ikke nok af at slå nazister ihjel i Inglourious Basterds. Det var han jo også ret god til, så jeg under ham da gerne endnu tur tilbage til 2. Verdenskrig. Og kombinationen af Brad Pitt i en tank og døde nazister er da også en god idé. Desværre indløser David Ayers Fury bare ikke den idé til meget mere end en flot, men også halvkedelig krigsbøvs.

Vi dumper ned i Brad Pitts tank i 1945, hvor han som Sergent Don leder en lille trup an i krigens sidste krampetrækninger. Shia LaBeouf har overskæg, er følsom og min favorit, Logan Lerman er den uskyldige newbie, der selvfølgelig ødelægges af krigen, mens Michael Peña falder igennem sammen med Jon Bernthal, der begge tror, at de er seje og lidt ’crazy’, men bare er irriterende.

fury biograf 02

Bestemt en mere end intens, klaustrofobisk og dramatisk potent præmis for en krigsfilm. Jeg mener, en flok mænd klemt inde i en tank omgivet af krig. Jeg bliver bare aldrig for alvor revet med af den buldrende krigsaction eller følelsesmæssigt engageret i Brad Pitt og resten af gruppens ellers ret dramatiske strabadser bag fjendens linjer i det smadrede Europa.

Det forbliver en noget pulssvag køretur i et nazibefængt Tyskland, da jeg altså ikke rigtigt bekymrer mig for tankens mandskab. Det hele er lidt for forudsigeligt og lidt for unuanceret. Den eneste, vi nærmest ser forandre sig under krigens pres er Logan Lermans karakter, der så selvfølgelig er klichétung. Fra uskyldig bogorm til ødelagt krigsmaskine. Cirka.

fury biograf 01

Men ja, filmens pointer omkring krig er for evigt vigtige. Ja, krigen ødelægger folk, og ja, fjenderne er jo også bare mennesker. Men for at have effekt og gøre mindeværdigt indtryk skal de leveres med støre pondus end tilfældet er her. Men Brad Pitt ser sej ud i en tank og det ser fedt ud, når der bliver skudt et hoved af. Ja, Fury ligner en rigtig krigsfilm. En brutal, blodig og bumlet krig.

Folk får skudt lemmerne af, så blodet sprøjter dybrødt fra kroppene. Alle er beskidte, arrede og slidte – også Brad Piit, der dog stadig er pæn at se på. Men Fury forbliver et vellykket krigsydre, som jeg dog ikke rigtigt påvirkes af eller engageres i. Hverken, når gruppen åbner ild eller kommer op at toppes.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fury | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
fury poster
Originaltitel: Fury, USA | England | Kina, 2014
Release: d. 13. november 2014
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Brad Pitt, Shia LaBeouf, Logan Lerman, Michael Peña, Jon Bernthal, Jason Isaacs, Scott Eastwood m.fl.
Spilletid: 135 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

NOAH: Selvfølgelig er der stenkæmper i Darren Aronofskys guddommelige rodebutik

Blu-ray-anmeldelse: Vi kender alle den usandsynlige historie om Noahs ark fra Det Gamle Testamente. Du ved, Jorden er blevet fordærvet, hvorfor Gud befaler Noah at bygge en ark til sin familie og par af alle verdens dyrearter, så de kan overleve den syndflod, der skal nulstille lortet. Noah er således Darren Aronofskys sprudlende take på den episke fortælling om guddommelig underkastelse og menneskets fejlbarlighed.

Godt nok er historien velkendt, men filmatiseringen er sin helt egen sære størrelse. Man finder således alt fra store stenkæmper til magiske evner og heftige actionscener med spruttende ildsværd. En kulørt og overraskende blanding af bibellæsning, fantasy og Blockbuster-værdig katastrofefilm, der har mere til fælles med Darren Aronofskys fabulerende The Fountain end The Wrestler og Black Swan.

noa biograf 01

Ja, Noah er en underlig sammensat film, og det er en god ting. På en gang fjollet og fascinerende, bindegal og brutal, ambitiøs og smuk. Derfor overlever den også sine skavanker. Det, at historien ikke hele vejen er lige elegant fortalt, at manuskriptet af og til overfortæller sine pointer, og at det menneskelige drama og karaktererne til tider mangler lidt pondus – det indhentes dog i filmens sidste halvdel.

Russell Crowe indtager med konstant alvorlig mine rollen som Noah – og man forstår godt hans konstant spekulerende karakter. Han har jo for pokker Gud åndende i nakken, døjer med sære syner og syrede mareridt, og har adskillige liv på samvittigheden ved ikke at tillade andre ombord på arken end sin familie. En kompleks karakter som Russel Crowe forløser med tyngde, sammenbidt nærvær og fine nuancer.

noa biograf 02

Jennifer Connelly udgør Noahs stærke og forstående hustru, mens Ray Winstones skurkerolle er underholdende, men også karikaturtung. Herudover finder man Logan Lerman som Noahs forsømte søn, Douglas Booth som hans storebror og mand til Ila, en ofte grådkvalt Emma Watson, mens Anthony Hopkins er gammel og vis som Noahs troldmandsagtige farfar. Det er dog Noah, der er den absolut mest interessante karakter, mens resten af flokken forbliver noget perifere bekendtskaber.

Det er dog primært det ujævne manuskript, man kan klandre for de en smule svagt optegnede karakterer i dette sært sammensatte, men hele vejen fascinerende epos. Et både skørt, skønt og uskønt kludetæppe af miljøaktivistiske pointer og guddommelig katastrofefilm, synd og grådighed, religion og evolution. En film, der både forvirrer og inspirer, men aldrig finder sig til rette, og tak for det.

Filmen, Noah, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

noah noa blu-ray 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens episke scenerier kommer bragende flot til deres ret på Blu-ray. Billedet er detaljerigt, veldefineret og skarpt hele vejen med mættede farver og en solid kontrast. En fornøjelse. Lydsporet er ligeledes forrygende med sin dynamiske brug af sine elementer bliver både replikker, musik og actionscener medrivende balanceret. Ekstramaterialet er ganske ok.

Her får man tre featuretter af cirka 20 minutters varighed hver. Det bliver således til en times tid bag kameraet på produktionen. Det er både interessant og informativt, men også lidt langsommeligt leveret sine steder uden at det nødvendigvis bliver mere dybdegående af den grund. Men man kommer blandt andet på location og optagelserne på Island og man får også et indblik i tilblivelsen af arken. Så alt i alt kan man fint også bruge tid på ekstramaterialet.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Noah | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
noah noa cover
Originaltitel: Noah, USA, 2014
Release: d. 22. august 2014
Instruktion: Darren Aronofsky
Medvirkende:
Russell Crowe, Jennifer Connelly, Ray Winstone, Emma Watson, Logan Lerman, Anthony Hopkinsm.fl.
Spilletid: 138 min
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

NOA: Selvfølgelig er der stenkæmper i Darren Aronofskys guddommelige rodebutik

Biografanmeldelse: Vi kender alle den usandsynlige historie om Noas ark fra Det Gamle Testamente. Du ved, Jorden er blevet fordærvet, hvorfor Gud befaler Noa at bygge en ark til sin familie og par af alle verdens dyrearter, så de kan overleve den syndflod, der skal nulstille lortet. Noa er således Darren Aronofskys sprudlende take på den episke fortælling om guddommelig underkastelse og menneskets fejlbarlighed.

Godt nok er historien velkendt, men filmatiseringen er sin helt egen sære størrelse. Man finder således alt fra store stenkæmper til magiske evner og heftige actionscener med spruttende ildsværd. En kulørt og overraskende blanding af bibellæsning, fantasy og Blockbuster-værdig katastrofefilm, der har mere til fælles med Darren Aronofskys fabulerende The Fountain end The Wrestler og Black Swan

noa biograf 02

Ja, Noa er en underlig sammensat film, og det er en god ting. På en gang fjollet og fascinerende, bindegal og brutal, ambitiøs og smuk. Derfor overlever den også sine skavanker. Det, at historien ikke hele vejen er lige elegant fortalt, at manuskriptet af og til overfortæller sine pointer, og at det menneskelige drama og karaktererne til tider mangler lidt pondus – det indhentes dog i filmens sidste halvdel.

Russell Crowe indtager med konstant alvorlig mine rollen som Noa – og man forstår godt hans konstant spekulerende karakter. Han har jo for pokker Gud åndende i nakken, døjer med sære syner og syrede mareridt, og har adskillige liv på samvittigheden ved ikke at tillade andre ombord på arken. En kompleks karakter som Russel Crowe forløser med tyngde, sammenbidt nærvær og fine nuancer.

noa biograf 01

Jennifer Connelly udgør Noas stærke og forstående hustru, mens Ray Winstones skurkerolle er underholdende, men også karikaturtung. Herudover finder man Logan Lerman som Noas forsømte søn, Douglas Booth som hans storebror og mand til Ila, en ofte grådkvalt Emma Watson, mens Anthony Hopkins er gammel og vis som Noas troldmandsagtige farfar. Det er dog Noa, der er den absolut mest interessante karakter, mens resten af flokken forbliver noget perifere bekendtskaber.

Det er dog primært det ujævne manuskript, man kan klandre for de en smule svagt optegnede karakterer i dette sært sammensatte, men hele vejen fascinerende epos. Et både skørt, skønt og uskønt kludetæppe af miljøaktivistiske pointer og guddommelig katastrofefilm, synd og grådighed, religion og evolution. En film, der både forvirrer og inspirer, men aldrig finder sig til rette, og tak for det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Noa | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
Noa poster
Originaltitel:Noah, USA, 2014
Premiere: d. 27. marts 2014
Instruktion: Darren Aronofsky
Medvirkende:
Russell Crowe, Jennifer Connelly, Ray Winstone, Emma Watson, Logan Lerman, Anthony Hopkinsm.fl.
Spilletid: 138 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE PERKS OF BEING A WALLFLOWER: et lifligt coming-of-age-drama

Charlie er en introvert og genert fyr, der tumler med traumatiske lig i lasten, så at skulle starte på high school er ikke just hans kop te. Men da han bliver venner med Sam og Patrick fra et par årgange over ham, åbner der sig en helt ny verden. Han har pludselig rigtige venner og passer ikke bare sig selv længere.

Jep, The Perks of Being a Wallflower er et fint og lifligt coming-og-age-drama, hvor der tumles indtagende med den første forelskelse og at finde sig selv midt i et kaotisk miskmask af nye følelser, erfaringer og bekendtskaber. You know the drill…

perks 01

Logan Lerman sætter fine nuancer i spil som den forsagte Charlie, der fordyber sig i sine bøger og ellers forsøger at finde egne ben at stå på. Han står i dynamisk kontrast til den rapkæftede Patrick (Ezra Miller), der bag sit brede smil også har problemer at slås med. Den søde Emma Watson er charmerende som Sam, hvis selvværd er blevet en smule bulet af en krads fortid.

Der simrer med andre ord problemer lige under overfladen hos trekløveret – og heldigvis holdes der igen med teen-angst og sentimentalt patos. Deres liv samt op og nedture skildres ganske enkelt med en oprigtighed, der sætter kynikeren i mig til dørs.

perks 02

Så selvom filmen mister en smule af pusten henover midten, så er de tre famlende teenagere spændende at følge hele vejen. Et drama, der fornemt håndterer den svære teenagetid med alt hvad den indebærer af identitetsbesvær og kærlighedskvaler – og den gør det med både indsigt, humor og charme. Fint og følsomt.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Blu-rya-udgivelsen bøvler desværre lidt med billedet, der ikke hele vejen er lige veldefineret. Den ellers fint nedtonede farvepalet og de mørke nuancer svinger en smule ubeslutsomt i gengivelsen, men den holder skindet på næsen. Lydsiden er mere overbevisende, hvor både dialog og det fine soundtrack går klart igennem. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”The Perks of Being a Wallflower | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

perks cover
Originaltitel: The Perks of Being a Wallflower, USA, 2012
Udgivelse: d. 12. februar 2013
Instruktion:
Stephen Chbosky
Medvirkende: Logan Lerman, Emma Watson, Ezra Miller m.fl.
Spilletid: 103 min
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]