Indlæg

BACHELORETTE: cokesniffende brudepiger på flad deroute

Så skal tøserne slå til søren – der skal sniffes coke, snakkes blowjobs og kastes op. For ja, piger kan også være nogle crazy ass motherfuckers – og hvis du er i tvivl, så genbruges den samme joke gerne op til flere gange. Ja, med bryllupskomedien Bachelorette forsøger flokken af brudepiger at splejse Bridesmaids med The Hangover. Det lykkedes kun delvist.

Becky skal giftes, så hele flokken af gamle (og mere eller mindre dysfunktionelle) veninder skal samles til den store dag – hvis de da overlever den voldsomme fest natten før brylluppet. For selvfølgelig går det helt galt – de fucker blandt andet brudekjolen op og tager lidt for mange snitter.

Bachelorette03

Men selvom man forsøger at peppe pigerne op med adskillige baner af coke og upassende opførsel – både over for fremmede og hinanden – så kommer der aldrig for alvor knald under kedlen. Og underligt nok, så er den egentlige hovedperson, Becky, slet ikke med på de vilde vover.

Det kan jeg dog godt se igennem fingre med, men når resten af pigerne bliver spredt for alle vinde og man derfor følger dem hver for sig, så falder filmen også fra hinanden. Dynamikken mellem pigerne afløses i stedet af en række forskellige scener, hvor man så følger de hårdtprøvede brudepigernes individuelle strabadser.

Bachelorette02

Men ret skal være ret, der er bestemt sjove øjeblikke – og her stjæler en vanvittig Isla Fisher rampelyset som både upassende og sært charmerende amokfester på manderov. Hun er herligt selskab og fuldstændigt langt ude. Hvis bare filmen havde kunnet mønstre mere af hendes uforudsigelige vildskab, havde det set bedre ud.

Men desværre får hverken Kirsten Dunst eller Lizzy Caplan som henholdsvis strikt arbejdshest og slacker desperado ikke det drive og den komiske kant, der skulle støtte op om Isla Fishers enmandsfest. Selv Rebel Wilson, der ellers blandt var virkelig sjov i den fremragende Bridesmaids får kun få sikre stød sat ind.

Bachelorette01

Tja, som en halvslap tøser-går-amok-med-coke-og-opkast-komedie sikrer Bachelorette sig et par fine point i kraft af lidt cool gruppedynamik (og Isla Fisher!), men ikke nok til, at den kommer vellykket i mål. Det hjælper heller ikke just, at løjerne blødes op med lidt kærlighedssentimentalitet og tamt bulimidrama.

Well, som en mere eller mindre benløs appetitvækker til Bridesmaids, kan den måske godt gå an – den skader i hvert fald ikke nogen. Og ja, så er det sgu meget rart at se tøser skeje ud – også selvom festen ikke er nær så sjov, som de medvirkende selv tror.

Filmen: 2/6 2_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Godt nok er filmen ikke videre vellykket, men den ser godt ud på Blu-ray. Farvemætheden er indtagende og detaljegraden fin. Lydsporet spiller en tand bedre med solide niveauer og fin balance. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Bachelorette | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 2/6
2_6 - stars

Bachelorette cover
Originaltitel: Bachelorette, USA, 2012.
Udgivelse: d. 12. februar 2013
Instruktion:
Leslye Headland
Medvirkende: Kirsten Dunst, Isla Fisher, Lizzy Caplan, Rebel Wilson m.fl.
Spilletid: 1 time 27 min.
Udgiver: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]