Indlæg

De 10 bedste film fra 2017

De 10 bedste film fra 2017: Så har endnu et filmår nået sin ende med op til flere stærke titler i årets løb. Faktisk så mange, at jeg havde svært ved at begrænse mig til blot en top 10. Herligt, men også udfordrende så at skulle sammensætte listen.

Og bare lige for at undgå misforståelser, så er min top 10 baseret på de film, der har haft dansk biografpremiere i 2017.

1) GET OUT (instruktør: Jordan Peele)
De fleste kender vel til det der med at skulle møde svigerforældrene for første gang. Det kan være en nervepirrende oplevelse. Det bliver det i hvert fald for Chris i denne forrygende intense, genrevridende og potent underspillede horror-mystery-thriller.

Get-Out-biograf-02

2) BABY DRIVER (instruktør: Edgar Wright)
Undskyld på forhånd mit sprog, men for satan og helvede, hvor er ‘Baby Driver’ dog en formidabel filmoplevelse. Musikalsk medrivende, overlegent klippet og dynamisk filmet. Hele vejen. Ja, spænd sikkerhedsselen og hop ombord i denne fremragende bilfræser af en film.

Baby Driver biograf thumb

3) THE KILLING OF A SACRED DEER (instruktør: Yorgos Lanthimos)
En film, der unikt balancerer det både absurde, sorte, knugende, uhyggelige og morsomme på engagerende vis. En lille familie sættes her på prøve, mens opløsningen konstant lurer om hjørnet. Ganske enkelt mesterligt skruet sammen.

The Killing of a Sacred Deer

4) THE HANDMAIDEN (instruktør: Chan-wook Park)
Et pirrende, sensuelt og delikat trekantsdrama fra Chan-wook Park. En forførende film, der leverer en spændstig historie, der pirrende leger med publikums forventninger i et spindelvæv af liderlighed, lyster, intriger og rænkespil.

The Handmaiden biograf 01

5) BLADE RUNNER 2049 (instruktør: Denis Villeneuve)
Det er ikke alene en vildt imponerende visuel side, der her forløses medrivende og drømmende flot, men også en spændende og hvirvlende historie om blandt andet det at være menneske. En værdig opfølger til Ridley Scotts ‘Blade Runner’ fra 1982.

blade runner still 2049

6) STAR WARS: THE LAST JEDI (instruktør: Rian Johnson)
Stjernekrigen fortsætter for fuld drøn, hvor den overordnede spændingskurve kun spændes mere og mere filmen igennem. Et overrumplende, actionfyldt og medrivende rumeventyr, der lader mig sulten tilbage efter mere. Sådan.

star wars the last jedi biograf thumb

7) DUNKIRK (instruktør: Christopher Nolan)
Jeg efterlades ikke med meget andet at klynge mig til end situationernes håbløshed og krigens kaos, når Christopher Nolan folder sin klaustrofobiske krigsfilm ‘Dunkirk’ ud til lands, til vands og i luften. Gribende, udfordrende og intens.

Dunkirk thumb

8) KONG: SKULL ISLAND (instruktør: Jordan Vogt-Roberts)
Så er der monster movie madness! Kongen er tilbage – som i King Kong er tilbage. Den enorme gorilla, der så let som ingenting kan rive adskillige helikoptere ned fra himlen og uden rysten tage imod skudsalver fra hidsige automatvåben.

Kong Skull Island 4K thumb

9) VINTERBRØDRE (instruktør: Hlynur Palmason)
En fascinerende, fysisk og unik film i både fortællestil og visuelt, hvor en magnetisk Elliot Crosset Hove indtager hovedrollen. Her smelter det lavmælte plot dragende sammen med en både drømmende og jordbunden billedside. Intens, forførende og uforudsigelig.

vinterbrødre pix 01

10) WAR FOR THE PLANET OF THE APES (instruktør: Matt Reeves)
Aberne er tilbage på hesteryg og med automatvåben i hænderne. Denne gang i det – indtil videre – sidste kapitel i den nye abe-saga. Vi er nået til enden og den endelige konfrontation mellem abe og menneske. Stemningsmættet, medrivende og yderst flot.

War for the Planet of the Apes thumb

KONG: SKULL ISLAND: Kongen er tilbage på forrygende flot 4K Ultra HD… BRØØØØØØL!!!

4K Ultra HD: Så er der monster movie madness! Kongen er tilbage – som i King Kong er tilbage. Den enorme gorilla, der så let som ingenting kan rive adskillige helikoptere ned fra himlen og uden rysten tage imod skudsalver fra hidsige automatvåben. Det er da også præcis, hvad Kong gør, da en ekspedition anno 1973 bevæger sig ind på den mystiske ø Skull Island midt i Stillehavet. Nu er filmen ude på forrygende flot og yderst vellydende 4K Ultra HD.

Ganske vist er her ikke tale om praktiske effekter, når gorilla og co. folder sig energisk ud, men et sandt CGI-bonanza, der som et bombastisk festfyrværkeri fremtryller adskillige medrivende og storslåede actionscener. Lige fra det første voldsomme møde mellem Kong og en helikoptereskadrille til barske slåskampe med andre kæmpemonstre – så som en ækel og meget langbenet edderkop.

kong-skull-island-03

Her er dog også plads til smukke åndehuller midt i den actionmættede monsterfilm. Så som en rolig Kong og ditto ekspedition, der i stilhed betragter den smukke nattehimmel og omfavner den skønhed, naturen også har at byde på, når den jo ikke lige står på slimede monstre med sylespidse tænder. For den slags kæmpekryb kommer nemlig også på banen. Gisp.

Så selvom det er Kong og rækken af øvrige spektakulære monstre, som stjæler mest af filmens rampelys, finder man også et rigt udbud af personer, der er draget på den farlige mission ind i fremmed land. Måske også lige liiiiiidt for mange til, at jeg kunne holde overblikket. Men der skal jo også være noget at tage af, når det kommer til monsterføde – og ja, her bliver der mæsket i menneskene.

kong-skull-island-01

Udover en række rå soldater iført godt med store guns, finder man blandt andre en eventyrlysten John Goodman i front for ekspeditionen. Tom Hindelton giver den som barsk tracker, mens Brie Larson er den erfarne krigsfotograf, og så leder en cool Samuel L. Jackson soldaterne an som oberstløjtnant. En broget flok med hver deres agenda, som da også hver især fint udfylder deres roller.

Desværre er der ikke nogen personer, der sådan for alvor at brænder igennem. Men dog nok til, at jeg var med dem hele vejen gennem jungledyb, adskillige grumme overraskelser og ikke mindst mødet med Kong. Det er dog i sidste ende de enorme monstre, der står tilbage som filmens sejrsherrer sammen med filmens både veltænkte, velkomponerede og op til flere helt ikoniske billeder.

kong-skull-island-02

Så som Samuel L. Jackson placeret midt i billedets forgrund, mens Kong tordner sig enorm op foran ham med eksplosioner om ørerne. Således er filmen da også på flere måder mere en film til øjne, ører og maven – til suget i maven – end det er en film til hovedet. Det er monteraction, store armbevægelser og ganske enkelt bare en pokkers flot og monsterunderholdende monsterfilm.

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Det er en helt forrygende 4K Ultra HD-udgivelse, filmen har fået. Udover et farvemættet, detaljerigt og levende billede, leveres der også en brølende god og dynamisk lydside. Sådan! Hertil suppleres filmen med en omgang ekstramateriale med et kig på blandt andet skabelsen af King Kong, flere monstre og et kig på filmens eksotiske locations samt slettede scener og et kommentarsport med filmens instruktør med mere. Filmen følger også med på Blu-ray. Hermed min varmeste anbefaling.

Kong: Skull Island udkommer på dvd, Blu-ray, 3D Blu-ray og 4K Ultra HD den 27. juli 2017.
Kong Skull Island 4K cover

 

KONG: SKULL ISLAND: Kongen er tilbage… BRØØØØØØL!!!

Biografanmeldelse: Så er der monster movie madness! Kongen er tilbage – som i King Kong er tilbage. Den enorme gorilla, der så let som ingenting kan rive adskillige helikoptere ned fra himlen og uden rysten tage imod skudsalver fra hidsige automatvåben. Det er da også præcis, hvad Kong gør, da en ekspedition anno 1973 bevæger sig ind på den mystiske ø Skull Island midt i Stillehavet.

Ganske vist er her ikke tale om praktiske effekter, når gorilla og co. folder sig energisk ud, men et sandt CGI-bonanza, der som et bombastisk festfyrværkeri fremtryller adskillige medrivende og storslåede actionscener. Lige fra det første voldsomme møde mellem Kong og en helikoptereskadrille til barske slåskampe med andre kæmpemonstre – så som en ækel og meget langbenet edderkop.

kong-skull-island-03

Her er dog også plads til smukke åndehuller midt i den actionmættede monsterfilm. Så som en rolig Kong og ditto ekspedition, der i stilhed betragter den smukke nattehimmel og omfavner den skønhed, naturen også har at byde på, når den jo ikke lige står på slimede monstre med sylespidse tænder. For den slags kæmpekryb kommer nemlig også på banen. Gisp.

Så selvom det er Kong og rækken af øvrige spektakulære monstre, som stjæler mest af filmens rampelys, finder man også et rigt udbud af personer, der er draget på den farlige mission ind i fremmed land. Måske også lige liiiiiidt for mange til, at jeg kunne holde overblikket. Men der skal jo også være noget at tage af, når det kommer til monsterføde – og ja, her bliver der mæsket i menneskene.

kong-skull-island-01

Udover en række rå soldater iført godt med store guns, finder man blandt andre en eventyrlysten John Goodman i front for ekspeditionen. Tom Hindelton giver den som barsk tracker, mens Brie Larson er den erfarne krigsfotograf, og så leder en cool Samuel L. Jackson soldaterne an som oberstløjtnant. En broget flok med hver deres agenda, som da også hver især fint udfylder deres roller.

Desværre er der ikke nogen personer, der sådan for alvor at brænder igennem. Men dog nok til, at jeg var med dem hele vejen gennem jungledyb, adskillige grumme overraskelser og ikke mindst mødet med Kong. Det er dog i sidste ende de enorme monstre, der står tilbage som filmens sejrsherrer sammen med filmens både veltænkte, velkomponerede og op til flere helt ikoniske billeder.

kong-skull-island-02

Så som Samuel L. Jackson placeret midt i billedets forgrund, mens Kong tordner sig enorm op foran ham med eksplosioner om ørerne. Således er filmen da også på flere måder mere en film til øjne, ører og maven – til suget i maven – end det er en film til hovedet. Det er monteraction, store armbevægelser og ganske enkelt bare en pokkers flot og monsterunderholdende monsterfilm.

Kong: Skull Island får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars

Kong: Skull Island får premiere den 9. marts 2017.

kong-skull-island-poster