Indlæg

DE FRIVILLIGE: Fængselskor-komedie leverer underspillet humor

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er ikke noget morsomt ved at sidde i fængsel. Det er trivielt, klaustrofobisk og generelt bare super nederen. Selvom det er tilfældet i fængselskor-komedien ‘De frivillige’, så er det altså også en morsom film. Dog af den mere underspillede slags, hvor der også er plads til både menneskeligt mørke, karaktermæssig tyngde og etiske dilemmaer.

Det er dog ikke kun mig, der får fængslets trange kår at føle. Det gør erhvervsmanden og kendissen Markus Føns også. Han bliver nemlig varetægtsfængslet grundet mistanke om økonomisk svindel af den helt store slags. Fængslet huer naturligvis ikke jetsetteren, der snart må vende sig til ikke længere at være øverst i hierakiet med magten til at lede og fordele.

Markus vælger derfor frivilligt isolation blandt fængslets svageste fanger. Noget modvilligt vælger han at melde sig ind i afdelingens fængselskor, der har den regelrette Niels som selvbestaltet korleder – og hermed også det naturlige overhoved. Der går dog ikke længe førend, at Markus går efter at overtage toppen i kor-hierakiet – og snart opstår der splittelse i gruppen.

På den måde er der langt op til fish-out-of-water-komik med den selvfede Markus kontra de mere kuede fanger – og her ikke mindst kampen mellem Markus og Niels. Markus spilles med ophøjet ro og autoritet af Jacob Lohman, mens den venlige regelrytter Niels spilles underspillet morsomt af Anders Matthesen. Modpolerne i denne duo er både engagerende og dynamisk.

Det er eksempelvis morsomt, når koret laver stemmeøvelser samt ikke mindst, da Markus skal have sin plads i koret, hvor Niels lige får ham trynet til at være bas – selvom han egentlig helst vil være tenor. Humoren befinder sig her i de små og usagte øjeblikke af magtkampe – samt i mødet mellem Markus og de øvrige fanger og ikke mindst en betjent, der er stor Markus-fan.

Men selvom ‘De frivillige’ er en morsom film, så er her også et underlag af alvor samt etiske og menneskelige dilemmaer i spil. Blandt andet i de domme, som fangerne sidder buret inde for – så som voldtægt og pædofili. For kan man adskille mennesket fra dommen? Det giver komikken en eftertænksom kant, der klæder karaktererne og her også humoren, der bliver fint bittersød.

‘De frivillige’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘De frivillige’ har biografpremiere den 13. juni.

MØDREGRUPPEN: Generisk komedie er kedeligt forudsigelig

/i , /af

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: nej, der er ingen overraskelser i vente i det danske komediedrama ‘Mødregruppen’. Som i overhovedet ingen! Således folder den mere end forudsigelige fortælling sig kedelig generisk ud, mens jeg undervejs blot kan sætte kryds ud for alle plotelementer samt komedie- og karakter-klicheer. Gaaab…

Filmen starter i Hong Kong, hvor den rige og nybagte overklassemor Line lever det vilde jetset-liv med sin mand Bjørn. Men da Bjørn er hende utro med barnepigen, vælger Line resolut at pakke sine ting, tage sit barn under armen og flyve direkte hjem til sin barndomsby på Fyn. Således står den på et firkantet fortalt clash mellem middelklassens landsbyfolk og den rige storbykvinde.

Fortællingen og karaktererne sættes således klodset i scene lige efter bogen. Den ubehjælpsomme Line kan end ikke finde ud af at putte bananer i en pose hos købmanden uden, at der går hul i den og bananerne ender på gulvet. Ja, hun mangler bare at glide i en af skralderne. De godhjertede landbyboerne har naturligvis hjerterum, på trods af manglende materialle goder.

Men der er naturligvis også splid i fortællingen. For Lines forhold til sin kusine Maja er kuldsejlet for år tilbage. Det gamle nag er der stadig, mens også flere i landbyen blev påvirket af, at den lokale keramikfabrik lukkede, da den blev opkøbt og overtaget af Lines nu utro mand. Line står med andre ord til at miste alt – og ende permanent i den landsby, hun ikke kan udstå.

Men ja, naturligvis ser Line – som filmen skrider frem – alt det gode, der også er i byen, ikke mindst i de mennesker, hun møder i sin nye mødregruppe. Den gamle splid er hurtigt kastet på porten hos de implicerede parter, hvor kun kusine Maja lige lader vente på sig, indtil filmens finale, hvor alt ender godt og præcis, som jeg havde set på forhånd – nærmest inden filmens titel ramte lærredet.

Forudsigeligheden er altså dræbende, så jeg kunne have håbet på, at karakterer og humor havde siddet mere i skabet og været med til at løfte filmen ud af sin generiske sump. Det er ikke tilfældet, hvorfor ellers gode kræfter som Danica Curcic som Line, en usympatisk Anders W. Berthelsen som Bjørn og Agnete Vang som kusinen Maja desværre ikke kan løfte klicheerne op fra gulvet.

‘Mødregruppen’ får 2 ud af 6 stjerner:

‘Mødregruppen’ har biografpremiere den 7. februar.