Indlæg

‘Fantastiske skabninger og hvor de findes’ leverer et fortryllende univers fyldt med fantasidyr

Biografanmeldelse: Lige som du troede, at der ikke kunne klemmes mere ud af Harry Potter-franchisen lander Fantastiske skabninger og hvor de findes – og tak for det det. For denne forhistorie til de velkendte Potter-eventyr hev mig veloplagt ind i sit fortryllende flotte og medrivende univers af magi og fantasidyr.

Filmen er som bogforlægget skrevet af Potter-forfatterinden J.K. Rowling – og forude venter fire film mere. Denne første i rækken udspiller sig i tiden før den velkendte Potter-serie – nemlig i New York anno 1926. Her ankommer forfatter og troldmand Newt Scamander i sin jagt på fantastiske skabninger til sin bog. Den bog som Harry Potter læser mange år senere.

fantastiske-skabninger-biograf-01

Uheldigvis slipper nogle af disse fantasifulde væsner løs – og så er den kejtede troldmænd på den, da menneskene intet må vide om den magiske verden, som eller befinder sig lige for næsen af dem. Samtidig lurer mørke kræfter i kulissen, der truer ikke kun troldmændenes verden, men også menneskenes. Således får Newt rodet sig ind i et vildt ridt mellem eventyrlige dyr og mørke kræfter.

Eddie Redmayne indtager med sær charme og introvert mine rollen som Newt. Som sidekick finder man Katherine Waterston som den søde heks Goldstein og Alison Sudol som hendes flirtende tankelæser-søster. Dan Fogler balancerer fint at være comic relief i form af det buttede menneske Jacob Kowalski, som ved et uheld forvilder sig ind i magiens verden, hvor han slet ikke hører hjemme.

fantastiske-skabninger-biograf-02

David Yates, der instruerede de fire sidste Harry Potter-film, sidder i instruktørstolen – som han også gør på de kommende film i serien. Ja, universet er i sikre hænder, og man mærker da også en genkendelsens glæde ved at træde ind i filmens univers, der fortryller mig med sin sirlige detaljegrad og fantastiske skabninger, der boltrer sig medrivende i New Yorks gader.

For det er i høj grad selve universet med sine trylleformularer og sære dyr, der for mit vedkommende bærer filmen, da historien i sig selv ikke er den mest ophidsende. Flere af karakterer kommer heller ikke just helt til deres ret, men kridtes mest af alt op til fremtidige eventyr. Men fred med det, for jeg ser frem til flere eventyr efter denne flotte og ganske medrivende appetitvækker.

Fantastiske skabninger og hvor de findes får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

Fantastiske skabninger og hvor de findes har premiere den 17. november 2016.

fantastiske-skabninger-poster[tabgroup][tab title=” Fantastiske skabninger og hvor de findes | Biografanmeldelse”]
Originaltitel: Fantastic Beasts and Where to Find Them, 2016
Release: den 17. november 2016
Instruktion: David Yates
Medvirkende: Eddie Redmayne, Katherine Waterston, Alison Sudol, Colin Farrell, Jon Voight, Dan Fogler m.fl.
Spilletid: 133 min.
Udgiver: Warner Home Pictures[/tab][/tabgroup]

INHERENT VICE: Joaquin Phoenix stener forrygende godt rundt i et plot mere viltert end sit hår

Biografanmeldelse: Du kan ligeså godt berede dig på, at du ikke kommer til at fatte alt i Paul Thomas Andersons kringlede stoner-krimi Inherent Vice. Og det er så absolut også helt i orden. For det er der vist heller ikke nogen i filmen, som gør. Altså helt kan finde vej i det sammenfiltrede plot, der snurrer sig herligt løs af fuld forståelse og ind sine jointindhyllede 1970’er-tåger i Los Angeles.

Hvis du skulle være i tvivl, så er ovenstående altså en klar anbefaling. Og nej, det er ikke kun fordi, at plottet er mere viltert end Joaquin Phoenix’ skiftende frisurer i filmen – fra halvlangt flipper til fuldt krøllet permanent. Netop Joaquin Phoenix som privatdetektiven Larry Sportello er blandt andet også inkluderet i anbefalingen.

inherent vice biograf 02

Han er iført bakkenbarter og en stråhat, der konstant er indhyllet i en røgsky fra den jointglade detektiv. Og det er her, jeg kommer til det med stoner-krimien. For Larry er altså pænt stenet – ikke på den der utiltalende måde, men på den der indbydende måde (du ved, Joaquin Phoenix) – og han skal forsøge opklare sin eks-kærestes mystiske forsvinden. Det er dog ikke så lige til.

For mens plottrådene blot bliver mere og mere sammenfiltrede, jo sværere bliver det også at holde styr alle de skumle typer, kriminelle bagmænd og paranoide konspirationståger, der krydser Larrys spor. Også for Larry selv. Og ja, det er absolut underholdende at glide ind i filmens tilbagelænede tempo, hvor det ikke kun er Joaquin Phoenix, man har fornøjelsen af.

inherent vice biograf 01

Josh Brolin er både komisk og tragisk som en evigt skulende betjent, der er glad for at sutte på chokoladebaner, mens en cool Benicio del Toro og en stramnæset Reese Witherspoon er henholdsvis Larrys detektiv-fortrolige og kælne romance. Martin Short er en cokeglad tandlæge (ja, den er god nok) og Owen Wilson er en surf-spillede-saxofon-stener (ja, den er også god nok).

Som du kan se, er stoner-krimi ikke helt dækkende for, hvad Paul Thomas Anderson har overført til film fra Thomas Pynchons roman af samme navn. Her blander blandt andet komedien, romantikken og krimien sig veloplagt og film noir-stenet sammen. Som at træde ind i en sindstilstand, hvor skellet mellem virkelighed og hashtåger sløres. Jeg drev med, som også Larry driver med eks-kæreste-mysteriets mange forrygende faldgruber og stenede afstikkere.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Inherent Vice | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
inherent vice poster
Originaltitel: Inherent Vice, USA, 2014
Release: den 12. februar 2015
Instruktion: Paul Thomas Anderson
Medvirkende:
Joaquin Phoenix, Josh Brolin, Owen Wilson, Katherine Waterston m.fl.
Spilletid: 148 min.
Distributør: SF Warner[/tab][/tabgroup]