Indlæg

STAR TREK INTO DARKNESS: Flot rumaction, der hverken løber tør for rumskibe eller eksplosioner

Okay fanboys, mit kendskab til det omfattende Star Trek-univers er begrænset. Jeg har set et fåtal af filmene og endnu mindre af tv-serierne. Så nej, jeg ikke en Trekkie. Jeg var dog vild med J.J. Abrams medrivende 2009-reboot, og har også med spænding set frem til Star Trek Into Darkness – en bombastisk omgang sci fi-action, der dog mister sig selv en smule i eksplosioner og eye candy undervejs.

Det ikoniske rumskib U.S.S. Enterprise og dets mandskab, med den kække kaptajn Kirk og den rationelle Spock i front, krydser denne gang klinger med en intergalaktisk terrorist. Det er dog ikke kun freden, der er i fare – også venskabet mellem Kirk og Spock kommer på prøve. Det var lige et kort oprids af filmens præmis. Bum.

star trek into darkness 01

Ja, en tempofyldt blockbuster, hvor alle kan være med – også os, der ellers ikke frekventerer Star Trek-universet eller hilser på vennerne med the Vulcan salute (by the way, lad lige være med det). Det er så absolut fejende flot rabalder, hvor der dog ikke gives helt tilfredsstillende plads nok til at karaktererne og ellers interessante tematikker som hævn, selvopofrelse, menneskelighed og terrorisme.

Her skal den computergenerede rumgryde holdes i kog – de unge knægte skulle jo nødigt komme til at kede sig. Her bliver de mere filosofiske aspekter af filmen altså sparket hektisk ind mellem hurtige rumskibe og store eksplosioner. Fred med det, for J.J. Abrams har et godt øje for storslået action – og så er det jo også et skønt cast.

star trek into darkness 02

Den modsætningsfulde duo med Chris Pine som den dumdristige Kirk og Zachary Quinto som fornuften selv i skikkelse af Spock udgør atter et medrivende og dynamisk team, hvis forhold fint flettes sammen med filmens heftige fremdrift. Benedict Cumberbatch er virkelig god som den kyniske skurk. Han giver sin ellers sparsomt optegnede karakter en faretruende kant og indgyder uventet sympati. Sådan.

Langt hen af vejen er Star Trek Into Darkness altså både en vellykket sequel og en medrivende omgang sci fi-action. I sidste ende gør det altså ikke det store, at nuancerne i historien og karaktererne samt filmens mere tænksomme aspekter bliver løbet over ende af bulder, brag og store rumskibe. Beam me up, J.J. Abrams.

Star Trek Into Darkness 4/6: 4_6 - stars_LILLE

star trek into darkness 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen går sig fremragende på Blu-ray. Billedet gengives veldefineret, med smukt balancerede farvepalet og indtagende detaljegrad. Universet kommer virkelig til live. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, hvor både replikker og berusende rumskibsaction gengives klart og dynamisk. Der medfølger desuden en ok omgang ekstramateriale.

Her er der seks featuretter, hvor man blandt andet får et indblik i skabelsen af filmens univers, blandt andet filmens åbningsscene på den røde planet. Videre kigger man også på filmens action-scener og stunts samt filmens skurk og skuespillernes forberedelse til filmen (i alt ca. 40 min.). Måske ikke det mest tilbundsgående supplement, men man kan fint se det igennem og få et udmærket indblik i filmens tilblivelse.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs også min Q&A med J.J. Abrams HER.[tabgroup][tab title=”Star Trek Into Darkness | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
Star Trek Into Darkness cover
Originaltitel: Star Trek Into Darkness, USA, 2013
Release: d. 10. oktober
Instruktion: J.J. Abrams
Medvirkende: Chris Pine, Zachary Quinto, Benedict Cumberbatch, Zoe Saldana, Simon Pegg, Karl Urban, Alice Eve, John Cho, Peter Weller, Bruce Greenwood m.fl.
Spilletid: 2 timer 12 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

STAR TREK INTO DARKNESS: Flot rumaction, der hverken løber tør for rumskibe eller eksplosioner

Okay fanboys, mit kendskab til det omfattende Star Trek-univers er begrænset. Jeg har set et fåtal af filmene og endnu mindre af tv-serierne. Så nej, jeg ikke en Trekkie. Jeg var dog vild med J.J. Abrams medrivende 2009-reboot og har med spænding set frem til Star Trek Into Darkness – en bombastisk omgang sci fi-action, der dog mister sig selv en smule i eksplosioner og eye candy undervejs.

Det ikoniske rumskib U.S.S. Enterprise og dets mandskab med den kække kaptajn Kirk og den rationelle Spock i front krydser denne gang klinger med en intergalaktisk terrorist. Det er dog ikke kun freden, der er i fare – også venskabet mellem Kirk og Spock kommer på prøve. Det var lige et kort oprids af filmens præmis. Bum.

star trek into darkness 02

Ja, en tempofyldt sommer-blockbuster, hvor alle kan være med – også os, der ellers ikke frekventerer Star Trek-universet eller hilser på vennerne med the Vulcan salute (by the way, lad lige være med det). Så absolut fejende flot rabalder, hvor der dog ikke gives helt tilfredsstillende plads nok til at nuancere karaktererne og ellers interessante tematikker som hævn, selvopofrelse, menneskelighed og terrorisme.

Her skal den computergenerede rumgryde holdes i kog – de unge knægte med popcorn og cola i snotten skulle jo nødigt komme til at kede sig. Her bliver de mere filosofiske aspekter af filmen sparket hektisk ind mellem hurtige rumskibe og store eksplosioner. Fred med det, for J.J. Abrams har et godt øje for storslået action – og så er det jo også et skønt cast.

star trek into darkness 01

Den modsætningsfulde duo med Chris Pine som den dumdristige Kirk og Zachary Quinto som fornuften selv i skikkelse af Spock udgør atter et medrivende og dynamisk team, hvis forhold fint flettes sammen med filmens heftige fremdrift. Benedict Cumberbatch er virkelig god som den kyniske skurk. Han giver sin ellers sparsomt optegnede karakter en faretruende kant og indgyder uventet sympati. Sådan.

Langt hen af vejen er Star Trek Into Darkness altså både en vellykket sequel og en medrivende omgang sci fi-action. Der er dog ingen grund til at se den i 3D, da det ikke synes at tilføre det spektakulære univers ekstra pondus. Så i sidste ende gør det altså ikke det store, at nuancerne og filmens mere tænksomme aspekter bliver løbet over ende af bulder, brag og store rumskibe. Beam me up, J.J. Abrams (nej, det kan der umuligt være andre anmeldere, der har skrevet). [tabgroup][tab title=”Star Trek Into Darkness | Biografanmeldelse”]  Vurdering: 4/6
4_6 - stars
star trek into darkness poster
Originaltitel: Star Trek Into Darkness, USA, 2013
Premiere: d. 6. juni
Instruktion: J.J. Abrams
Medvirkende: Chris Pine, Zachary Quinto, Benedict Cumberbatch, Zoe Saldana, Simon Pegg, Karl Urban, Alice Eve, John Cho, Peter Weller, Bruce Greenwood m.fl.
Spilletid: 132 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

 

DREDD: godt med smæk på den übervoldelige dommer

Man er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når først den blodrøde titel banker buldrende over skærmen – og ja, det første uskyldige offer jordes da også lige splattet ned, allerede inden man når at sætte sig til rette. Jep, Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset.

Filmen foregår i en dystopisk fremtid, hvor megabyer tordner sig gråt op mod en håbløs himmel af aske og et udsigtsløst intet. Vi befinder os i Mega-City One, hvor kriminaliteten er høj og dødsraten endnu højere. Her forsøger de såkaldte Dommere at opretholde lov og orden ved at agere jury, dommer og om nødvendigt også bøddel.

dredd bd03

Den konstant snerrende Judge Dredd får dog sin sag for, da han og ung, kvindelig rekrut bliver fanget i en enorm boligblok. For udover civile, huser blokken også en djævelsk gangsterboss – den nådesløse Ma-Ma. Hun styrer med hård hånd sin klan af morderiske bøller, der nu får ordre om at sende de to politifolk i graven.

En af grundene til, at Dredd lykkedes så medrivende godt, er blandt andet fordi, den holder skidtet simpelt. Her er ikke massevis af subplots, biroller og plot-twists til at sende det voldelige bæsts momentum til tælling. Her er blot fuld smadder på store guns, bastante one-liners og blodige kills. Brutalt, lige til og ganske enkelt ren fysisk filmfryd – dog ikke uden et par ujævne bumps undervejs.

dredd bd02

For selvom Dredd er en yderst underholdende omgang tegneserievold, så bruges der også nogle lige lovligt letkøbte løsninger i plottets afvikling. Men selv et par klodsede manuskriptløsninger er ikke noget, der skubber denne action-tonser nævneværdigt ud af kurs. Heldigvis.

Filmen bygger som bekendt på den herligt groteske tegneseriekarakter Judge Dredd, der så dagens lys i 1977. Samfundssatiren fra de kulørte hæfter er dog ikke så fremherskende i filmen, der har mere travlt med at nedskyde skurke og svælge i volden. Men fred med det, for satiren simrer trods alt lige under overfladen.

dredd bd01

Judge Dredd blev også forsøgt filmatiseret i 1995 med Sylvester Stallone i titelrollen – ikke just en succes. Denne gang er det en ubarberet og herligt muggen Karl Urban, der bærer den ikoniske hjelm – som han selvfølgelig ikke tager af! Olivia Thirlby er det labre sidekick, mens Lena Headey indtager rollen som den rå Ma-Ma – hvilket hun til dels slipper godt fra med sit arrede fjæs og rådne tænder.

Filmen får endda indskudt et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Ikke mindst når the bad guys indtager stoffet Slo-Mo, der har den effekt, at man oplever alt 100 gange langsommere. Det afføder nogle skønne ’over the top’-drab i super slowmotion – hvilket man kan tilskrive filmens fotograf, Anthony Dod Mantle. Ja, Dredd er et kulørt, voldeligt og flot monstrum.

Filmen: 5/6 5_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmens dystre univers gengives yderst flot på Blu-ray. Farvene er mættede, nuancerne overbevisende og kontrasten solid. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse. Her buldrer både store eksplosioner og maskinpistoler medrivende afsted med afstemte niveauer og godt rum. Sådan. Desværre medfølger der intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 6/5 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Dredd | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
dredd bd cover
Originaltitel:
Dredd, USA/England/Indien, 2012
Udgivelse: d. 29. januar
Instruktion:
Pete Travis
Medvirkende: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey m.fl.
Spilletid: 95 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

Der er smæk på den übervoldelige ’Dredd’

Man er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når først filmens blodrøde titel banker buldrende ud af lærredet i dundrende 3D. Og ja, det første uskyldige offer jordes da også lige splattet ned af brutale kriminelle, allerede inden man når at sætte sig til rette. Jep, Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset.

Filmen foregår i en dystopisk fremtid, hvor megabyer tordner sig gråt op mod en håbløs himmel af aske og et udsigtsløst intet. Vi befinder os i Mega-City One, hvor kriminaliteten er høj og dødsraten endnu højere. Her forsøger de såkaldte ‘Judges’ at opretholde lov og orden ved at agere jury, dommer og om nødvendigt også bøddel.

Den konstant snerrende Judge Dredd får dog sin sag for, da han og ung kvindelig rekrut bliver fanget i en enorm boligblok. For udover civile, huser blokken også en djævelsk gangsterboss – den nådesløse Ma-Ma. Hun styrer med hård hånd sin klan af morderiske bøller, der nu får til ordre at sende de to betjente i graven…

En af grundene til, at Dredd lykkedes så medrivende godt, er bl.a. fordi, den holder skidtet simpelt. Her er ikke læssevis af subplots, biroller og plot-twists til at sende det voldelige bæsts momentum til tælling, men blot fuld smadder på store guns, bastante one-liners og blodige kills. Brutalt, lige til og ganske enkelt ren fysisk filmfryd for fuld hammer – dog ikke uden et par ujævne bumps undervejs.

For selvom Dredd er en yderst underholdende omgang tegneserievold, så bruges der også nogle lige lovligt letkøbte løsninger i plottets afvikling. Men selv et par halvklodsede manuskriptløsninger er ikke noget, der skubber denne action-tonser  – der desuden er herligt befriet for romancer – nævneværdigt ud af kurs. Heldigvis.

Filmen bygger på den groteske og blodige tegneseriekarakter Judge Dredd, der så dagens lys tilbage i 1977. Samfundssatiren fra de kulørte hæfter er dog ikke så fremherskende i filmen, der har mere travlt med at nedskyde skurke og svælge i volden. Men fred med det, for satiren simrer trods alt lige under overfladen.

Judge Dredd blev også forsøgt filmatiseret i 1995 med Sylvester Stallone i titelrollen – ikke just en succes. Denne gang er det en ubarberet og herligt muggen Karl Urban, der bærer den ikoniske hjelm – som han selvfølgelig ikke tager af! Olivia Thirlby er det labre sidekick (heldigvis uden hjelm), mens Lena Headey indtager rollen som den rå Ma-Ma, hvilket hun til dels slipper godt fra med sit arrede ansigt og rådne tænder.

Filmen får endda også indskudt et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Ikke mindst, når the bad guys indtager stoffet Slo-Mo, der meget belejligt har den effekt, at man oplever alt 100 gange langsommere. Det afføder nogle skønne ’over the top’ kills i super slowmotion – hvilket man nok til dels kan tilskrive filmens fotograf, Anthony Dod Mantle. Jep, Dredd er et kulørt, herlig voldeligt og flot monstrum.

Som bonus tillader jeg mig også lige at anbefale den fremragende, indonesiske action-smasker The Raid: Redemption. Den har nemlig flere ligheder med Dredd. Her er det også et højhus fyldt med bøller og en ond boss, der skal indtages af et par betjente.

Originaltitel: Dredd 3D, USA/England/Indien, 2012
Premiere: d. 27. september
Instruktion:
Pete Travis
Medvirkende: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey m.fl.
Spilletid: 95 min.
Distributør: SF Film<

Pensionister med automatvåben i halvt hopla

Det kunne have været så pokkers godt – jeg mener, superstjernerne Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren og Morgan Freeman i front for eksplosionsfyldt sjov og ballade. Desværre er pensionister-med-automatvåben-komedien Red ikke nær så vellykket vittig og underholdende, som den ellers ihærdigt sigter efter. Momentvis svinger de gamle dog veloplagt med både håndvåben og rappe replikker.

Som forhenværende hemmelig CIA-agent kan det være svært at finde sig til rette som pensionist. Det er bare ikke et nært så spændende et liv, som at skyde skurke og være på missioner. Den pensionerede Franks stille liv (Willis) får dog et spark bagi, da han opsøges af en dødspatrulje. Han ondulerer selvfølgelig hele banden og vil nu til bunds i sagen, som snart fører ham lagt op i det politiske system. Som kvalificeret backup opsøger han et par gamle kollegaer – Malkovich, Freeman og Mirren.

Med så drevne kræfter på rollelisten er det en skam, at de ikke får et mere sprudlende manuskript at lege med. De har dog alle vellykkede og morsomme øjeblikke, hvor Willis får mest spilletid som charmerende og mere end cool eks-agent. Det er dog Malkovich, som den paranoide Melvin, der er sjovest at følge. Det er bestemt heller ikke uden bizar underholdningsværdi at se Mirren give den gas med enorme maskinpistoler og Freeman i tilbagelænet stil med lyddæmper på pistolen.

Desværre får Red aldrig det tempo og den rate af vellykkede jokes, der kan løfte det ellers udmærkede forsøg på en god gammeldags action-komedie ud over det forglemmelige. Firkløveret integreres aldrig rigtigt i historien, som man faktisk heller ikke er det store interesserede i at følge. Red har dog tilpas med ’star quality’ og lige akkurat nok sjove og vellykkede action-scener til, at man ikke helt mister interessen for de vilde eskapader – men den påklistrede kærlighedshistorie mellem Frank og den ellers ret sjove Mary-Louise Parker kunne godt undværes.

Med en bedre historie og mere plads til den gruppe-dynamik firkløveret skriger på, kunne Red muligvis være reddet ud af rækken af forglemmelige Hollywood-produktioner. Man kan selvfølgelig altid dække filmen ind under bare at skulle fungere som letfordøjelig underholdning. Det er muligt, men derfor kan man jo godt ønske sig lidt mere veltimet sjov og ballade. Tja, måske vi ser det i opfølgeren, som der underholdende lægges op til i filmens sidste sekunder.

Ekstramateriale:
Man får med Blu-ray-udgivelsen også filmen på dvd, hvilket er et fint supplement. Desværre er det også den eneste ekstra feature, som ellers er helt strippet for ekstramateriale. Men filmen står virkelig flot med knivskarpe billeder og indtagende nuancer, mens lydsporet brager medrivende afsted med eksplosioner og hvislende projektiler. En fornøjelse.

Originaltitel: Red, USA, 2010
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren, Morgan Freeman, Mary-Louise Parker, Karl Urban m.fl.
Spilletid: 111 min.
Udgiver: Nordisk Film