Indlæg

SICARIO 2: SOLDADO: Benhård, trøstesløs og ond opfølger

/i , /af

Biografanmeldelse: Nej, der er vel i grunden ikke brug for en opfølger til Denis Villeneuves helt igennem forrygende, kyniske og benhårde action-thriller ’Sicario’ fra 2015. Ikke desto mindre er det, hvad vi netop nu får med ‘Sicario 2: Soldado’. Heldigvis kan jeg allerede nu sige, at det er en på flere måder medrivende brutal oplevelse, som dog trods alt ikke er på niveau med den første.

Men nej, du behøver som sådan ikke at have set ‘Sicario’ for at se denne sequel (det vil jeg dog kun på det varmeste anbefale, at du gør). Denis Villeneuve har her overladt instruktørstolen til Stefano Sollima, mens manuskriptet imidlertid også denne gang skrives af Taylor Sheridan, ligesom man igen finder Josh Brolin og Benicio Del Toro i deres respektive roller fra den første film.

De er således igen den nådesløse CIA-agent Matt Graver og den enigmatiske Alejandro, som her slår sig sammen i kampen mod de skånselsløse mexicanske narkokarteller, der er begyndt at smugle terrorister over den amerikansk-mexicanske grænse. I den farlige og uforudsigelige kamp mod kartellerne sættes reglerne til side i en krig, der hurtigt går fra slem til værre.

For nej, intet går naturligvis efter planen, når man involverer sig i en så betændt konflikt, der da også kun optrappes minut for minut. Graver og Alejandro forsøger dog at holde overblikket og hovedet koldt, mens de holder deres automatvåben varme. For ja, ganske vist er her sin del af underspillet spænding, men filmen leverer bestemt også sin del af intense actionscener.

Det gælder blandt andet en engagerende eksekveret og brutal kidnapningsscene, hvor intensiteten banker medrivende afsted. Udover sin veleksekverede action, er ‘Sicario 2: Soldado’ også et dystert studie af mennesker under pres. Lige fra agent Graver og Alejandro i front til kartellerne og de øvrige folk, der opererer i kulisserne under denne kyniske krig.

Man får således et engagerende kig ind i en verden uden regler og hvor hver handling kan have fatale konsekvenser. Mest interessant er dog den tvetydige Alejandro. Desværre mister filmen noget af sin intense momentum hen imod sit tredje akt, mens der også skal sluges et par mindre plotmæssige kameler undervejs. Det er dog alt sammen til at leve med, for i sidste ende er her ganske enkelt tale om en benhård, trøstesløs og ond opfølger.

– ‘Sicario 2: Soldado’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Sicario 2: Soldado’ får biografpremiere den 19. juli 2018.

INHERENT VICE: Joaquin Phoenix stener forrygende godt rundt i et plot mere viltert end sit hår

/i , /af

Biografanmeldelse: Du kan ligeså godt berede dig på, at du ikke kommer til at fatte alt i Paul Thomas Andersons kringlede stoner-krimi Inherent Vice. Og det er så absolut også helt i orden. For det er der vist heller ikke nogen i filmen, som gør. Altså helt kan finde vej i det sammenfiltrede plot, der snurrer sig herligt løs af fuld forståelse og ind sine jointindhyllede 1970’er-tåger i Los Angeles.

Hvis du skulle være i tvivl, så er ovenstående altså en klar anbefaling. Og nej, det er ikke kun fordi, at plottet er mere viltert end Joaquin Phoenix’ skiftende frisurer i filmen – fra halvlangt flipper til fuldt krøllet permanent. Netop Joaquin Phoenix som privatdetektiven Larry Sportello er blandt andet også inkluderet i anbefalingen.

inherent vice biograf 02

Han er iført bakkenbarter og en stråhat, der konstant er indhyllet i en røgsky fra den jointglade detektiv. Og det er her, jeg kommer til det med stoner-krimien. For Larry er altså pænt stenet – ikke på den der utiltalende måde, men på den der indbydende måde (du ved, Joaquin Phoenix) – og han skal forsøge opklare sin eks-kærestes mystiske forsvinden. Det er dog ikke så lige til.

For mens plottrådene blot bliver mere og mere sammenfiltrede, jo sværere bliver det også at holde styr alle de skumle typer, kriminelle bagmænd og paranoide konspirationståger, der krydser Larrys spor. Også for Larry selv. Og ja, det er absolut underholdende at glide ind i filmens tilbagelænede tempo, hvor det ikke kun er Joaquin Phoenix, man har fornøjelsen af.

inherent vice biograf 01

Josh Brolin er både komisk og tragisk som en evigt skulende betjent, der er glad for at sutte på chokoladebaner, mens en cool Benicio del Toro og en stramnæset Reese Witherspoon er henholdsvis Larrys detektiv-fortrolige og kælne romance. Martin Short er en cokeglad tandlæge (ja, den er god nok) og Owen Wilson er en surf-spillede-saxofon-stener (ja, den er også god nok).

Som du kan se, er stoner-krimi ikke helt dækkende for, hvad Paul Thomas Anderson har overført til film fra Thomas Pynchons roman af samme navn. Her blander blandt andet komedien, romantikken og krimien sig veloplagt og film noir-stenet sammen. Som at træde ind i en sindstilstand, hvor skellet mellem virkelighed og hashtåger sløres. Jeg drev med, som også Larry driver med eks-kæreste-mysteriets mange forrygende faldgruber og stenede afstikkere.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Inherent Vice | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
inherent vice poster
Originaltitel: Inherent Vice, USA, 2014
Release: den 12. februar 2015
Instruktion: Paul Thomas Anderson
Medvirkende: Joaquin Phoenix, Josh Brolin, Owen Wilson, Katherine Waterston m.fl.
Spilletid: 148 min.
Distributør: SF Warner[/tab][/tabgroup]

LABOR DAY: Kate Winslet og Josh Brolin ramler sammen i uventet romantisk møde

/i , /af

EN FILM DU SKAL SE: Jeg kan kun anbefale dig at få fat på dramaet Labor Day. Fordi, det er en film af Jason Reitman – manden bag de fremragende Juno, Up in the Air og Young Adult. Og fordi, at evigt skønne Kate Winslet er med samt en cool og øm Josh Brolin. Nå ja, og så selvfølgelig fordi, at det er et både følsomt og gribende drama, der går lige i maven og hjertet.

Året er 1987 og Kate Winslet spiller her den deprimerede alenemor Adele, der bor med sin 13-årige søn. En dag henvender en såret mand sig ud af det blå til Adele og hendes søn. Han spilles af Josh Brolin og er en undveget fange på flugt fra politiet. Adele går med til at skjule ham, og her fra udvikler deres uventede forhold både indtagende og problemfyldt.

labor day blu-ray 01

Filmen er baseret på Joyce Maynards roman af samme navn fra 2009. Den har jeg dog ikke læst. Men filmen formår i hvert fald nuanceret at beskrive og fortælle historien om et umage møde mellem to menneskeskæbner, der er ensomme af forskellige årsager, men uventet finder en fælles forståelse på trods af deres forskelligheder, der måske egentlig slet ikke er så forskellige.

Jason Reitman har med andre ord skabt en fin og fængslende film, der sætter livet og kærligheden, ensomheden og tosomheden fornemt i stævne, ledt an af en sart, skrøbelig og stærk Kate Winslet samt Josh Brolin i en nuanceret rolle som en mand med skjulte fortællinger bag sine mutte øjne.

– Labor Day udkommer på Blu-ray og dvd d. 23. oktober 2014. [tabgroup][tab title=”Labor Day | Blu-ray-anbefaling”]
Labor Day cover
Originaltitel: Labor Day, 2013
Release: d. 23. oktober 2014
Instruktion: Jason Reitman
Medvirkende: Kate Winslet, Josh Brolin, Gattlin Griffith m.fl.
Spilletid: 1 time 52 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

SIN CITY: A DAME TO KILL FOR: Denne gang falder du desværre i søvn i syndens by

/i , /af

Biografanmeldelse: Ni år efter første besøg i Sin City er Robert Rodriguez og Frank Miller tilbage med opfølgeren Sin City: A Dame to Kill For. Desværre er det et underligt kønsløst, uengagerende og kedeligt besøg – selvom man får den ene æstetisk gennemførte scene i sort-hvid efter den anden. Selvfølgelig tilsat übervold, sex og farvesprøjt. Ja, som man så det i første film.

En flergrenet historie fletter her en række af byens skæbner sammen på kryds og tværs. Ingen af dem er bare videre spændende bekendtskaber. De tilløb der dog er til karaktermæssigt engagement hugges ned inden, de får fat. Det forbliver kliniske stiløvelser og film noir-klichéer uden nævneværdig charme. Det kan selv den ellers lokkende rollebesætning ikke rykke det store ved.

Sin City A Dame to Kill For biograf 02

Her finder man igen Mickey Rourke som den arrede Marv med det gode hjerte, Joseph Gordon-Levitt er en selvsikker gambler og Eva Green en meget lidt blufærdig femme fatale lige efter bogen. Eller rettere tegneserien. For som første film, er også denne baseret på Millers tegneserie og karakteristiske skarpe streg, der her er løftet så godt som 1:1 op på det det store lærred.

Men magien udebliver i denne overførsel fra papir til lærred. Det sort/hvide-univers er dog bestemt gennemført udfoldet og fascinerende at være i, men ender bare ret hurtigt som en stiløvelse uden hjerte og med et multiplot, der aldrig rigtig får foldet sine historier medrivende ud. Følelserne forbliver flade, præcis som karaktererne.

Sin City A Dame to Kill For biograf 01

Her finder man ellers også Ray Liotta som herlig slesk og utro forretningsmand, mens en mut John Brolin brummende har overtaget Clive Owens karakter fra første film. Jessica Alba er derimod aldrig rigtig troværdig – hverken som stripper og slet ikke som deprimeret kvinde med hævn på hjernen. Rosario Dawson og Bruce Willis repriser også deres roller fra Sin City. Gab.

Ja, Sin City: A Dame to Kill For ser på papiret ud til at være den sikre succes på mere af det samme. Men et og andet sted i maskineriet, er der gået kopimaskine i den. Den ægte, engagerende og intense vare er her forblevet i Millers forrygende og tegnede forlæg, der aldrig får det liv, som universet og karaktererne ellers i den grad har potentialet til. Nej, I behøver ikke at lave en 3’er.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Sin City: A Dame to Kill For | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
Sin City A Dame to Kill For poster
Originaltitel: Sin City: A Dame to Kill For, USA, 2014
Release: d. 28. august 2014
Instruktion: Robert Rodriguez og Frank Miller
Medvirkende: Mickey Rourke, Jessica Alba, Josh Brolin, Joseph Gordon-Levitt, Rosario Dawson, Bruce Willis, Eva Green, Ray Liotta m.fl.
Spilletid: 102 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

OLDBOY: Ondt remake mangler kraft, tyngde og engagement

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Intet er længere helligt, hvad genindspilninger angår. Fred med det, for jeg har som sådan ikke noget imod remakes. Der er da også lavet flere både gode og fremragende af slagsen, hvilket oftest er tilfældet, når der gøres noget nyt med forlægget. Det gælder imidlertid ikke Spikes Lees remake af sydkoreanske Park Chan-wooks mesterlige original fra 2003. Men okay, lad mig holde fokus på remaket.

Josh Brolin spiller den alkoholiserede og usympatiske forretningsmand Joe Doucett, der vælter sig selvdestruktivt mod afgrunden. Efter endnu en spritstiv nat bliver hans tømmermænd dog hans mindste bekymring. Han vågner nemlig op i, hvad der ligner et hotelværelse. Det er ikke tilfældet, for han er spærret inde på værelset, der skal vise sig at blive hans hjem de næste 20 år, inden han sættes fri.

oldboy remake 02

Han får ikke at vide, hvorfor han holdes fanget eller hvorfor han de mange år senere slippes fri. Men en ting ved han, og det er, at han vil hævne sig på dem, der står bag. Således følger man Joe på en brutal rejse for at finde frem til årsagen til hans tilfangetagelse – en rejse, der går gennem hævn, vold, anger og mulig soning. Ja, du gættede rigtigt, her gælder det selvfølgelig både en ydre og indre rejse.

Joe må nemlig kigge tilbage på sit liv for at finde svar. En fortid fyldt med fejl, fjender og uforsonlige handlinger. Denne eksistentialistiske og menneskeligt udmattende rejse mangler bare tyngde og troværdighed. Den fremstår mere postuleret end egentligt følelsesmæssigt engagerende. Manuskriptet savner nuancerne og karakteren nærvær – hvilket et par malplacerede forsøg på humor kun er med til at underminere. Du ved, en netop frisat Joe, der forbavses over internettet og en iPhone.

oldboy remake 01

Brolin gør dog sit for at forløse sin karakters kompleksitet – en mand, der tvinges til at stå ansigt med indre dæmoner og egne fejl, for herigennem at acceptere og håndtere sin fortid i jagten på soning med sig selv og sin omverden. Brolin formår bare ikke for alvor at give Joe den vrede og frustration samt vanvid og determination, der følger med karakteren. Hele den forvandling Joe undergår, får aldrig den pondus, der sigtes efter, men forbliver ved en ujævn forløsning af et kantet manuskript.

Hertil kommer filmens herligt excentriske skurke, blandt andet Samuel L. Jackson med hanekam. Men disse farverige karikaturer synes mere at tilhøre tegneserieland end dette onde dyk ned i en bundrådden menneskesjæl. Når alt dette dog er sagt, er filmen ikke helt ueffen. Volden er ofte brutal, stemningen trykkende og så sættes der en djævelsk slutspurt ind de sidste tyve minutter, hvor den grusomme konklusion giver publikum en knude i maven.

– Filmen, Oldboy, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

oldboy remake 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens dystre univers kommer flot til sin ret på Blu-ray. Billedet står veldefineret og med fint balanceret farvepalet, hvor både detaljegrad, nuancer og kontrast spiller godt. Lydsporet går klart igennem og gør dynamisk brug af både dialog, score og øvrigt lyddesign. Ekstramaterialet er desværre ikke det store sus.

Her finder man ok, men også noget overfladisk making of med interviews af cast og crew, der snakker om blandt andet karaktererne og historien (17 min.), mens man også får fire slettede scener, der er værd at se (12 min.) samt tre korte promo-agtige indslag om løst og fast, blandt andet John Brolins forberedelse til sin rolle (i alt 6 min.). Desværre en tam omgang.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Oldboy | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
Image converted using ifftoany
Originaltitel: Oldboy, USA, 2013
Release: d. 10. april 2013
Instruktion: Spike Lee
Medvirkende: Josh Brolin, Elizabeth Olsen, Sharlto Copley, Samuel L. Jacksonm.fl.
Spilletid: 103 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

OLDBOY: Ondt remake mangler tyngde, pondus og nærvær

/i , /af

Intet er længere helligt, hvad genindspilninger angår. Fred med det, for jeg har som sådan ikke noget imod remakes. Der er da også lavet flere både gode og fremragende af slagsen, hvilket oftest er tilfældet, når der gøres noget nyt med forlægget. Det gælder imidlertid ikke Spikes Lees remake af sydkoreanske Park Chan-wooks mesterlige original fra 2003. Men okay, lad mig holde fokus på remaket.

Josh Brolin spiller den alkoholiserede og usympatiske forretningsmand Joe Doucett, der vælter sig selvdestruktivt mod afgrunden. Efter endnu en spritstiv nat bliver hans tømmermænd dog hans mindste bekymring. Han vågner nemlig op i, hvad der ligner et hotelværelse. Det er imidlertid ikke tilfældet. Han er nemlig spærret inde på værelset, der skal vise sig at blive hans hjem de næste 20 år, inden han sættes fri.

oldboy remake 02

Han får ikke at vide, hvorfor han holdes fanget eller hvorfor han de mange år senere slippes fri. Men en ting ved han og det er, at han vil hævne sig på dem, der står bag. Således følger man Joe på en brutal rejse for at finde frem til årsagen bag tilfangetagelsen – en rejse, der går gennem hævn, vold, anger og mulig soning. Ja, du gættede rigtigt, her gælder det selvfølgelig både en ydre og indre rejse.

Joe må nemlig kigge tilbage på sit liv for at finde svar. En fortid fyldt med fejl, fjender og uforsonlige handlinger. Desværre savner denne eksistentialistiske og menneskeligt udmattende rejse tyngde og troværdighed. Den fremstår mere postuleret end egentligt følelsesmæssigt engagerende. Manuskriptet savner nuancerne og karakteren nærvær – hvilket et par malplacerede forsøg på humor kun er med til at underminere. Du ved, en netop frisat Joe, der forbavses over internettet og en iPhone.

oldboy remake 01

Brolin gør dog sit for at forløse sin karakters kompleksitet – en mand, der tvinges til at stå ansigt til ansigt med indre dæmoner og egne fejl, for herigennem at acceptere og håndtere sin fortid i jagten på soning med sig selv og sin omverden. Brolin formår bare ikke for alvor at give Joe den vrede og frustration eller det vanvid og den determination, der følger med karakteren. Hele den forvandling Joe undergår, får aldrig den fylde og den pondus, der sigtes efter. Det forbliver ved en ujævn forløsning af et en smule stift manuskript.

Hertil kommer filmens herligt excentriske skurke, blandt andet Samuel L. Jackson med hanekam. Men disse farverige karikaturer synes mere at tilhøre tegneserieland, end i dette onde dyk ned i en bundrådden menneskesjæl. Når alt dette dog er sagt, så er filmen ikke helt ueffen. Volden er ofte brutal, stemningen trykkende og så sættes der en djævelsk slutspurt ind de sidste tyve minutter, hvor den grusomme konklusion sender publikum ud af biografen med en knude i maven.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Oldboy | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
oldboy remake poster
Originaltitel: Oldboy, USA, 2013
Premiere: d. 5. december 2013
Instruktion: Spike Lee
Medvirkende: Josh Brolin, Elizabeth Olsen, Samuel L. Jackson, Sharlto Copley m.fl.
Spilletid: 104 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

GANGSTER SQUAD: Tommy guns er tomme guns i gangster-pastiche

/i , /af

Muligheden for at skabe filmisk gangsterguld er mere end til stede i Gangster Squad – se bare rollelisten (ja, den kommer vi til senere). Men desværre får instruktør Ruben Fleischer ikke mange mindeværdige scener ud af sine anstrengelser i et gangsterbefængt Los Angeles anno 1949. Han kan ellers sirligt sætte kryds ud for alle genrens konventioner og klichéer.

Ja, det føles som om, man har set det hele før – bare med større dramatisk tyngde og flere interessante karakterer. Men denne gangster-pastiche kan om ikke andet fungere som inspiration til gangsterkostumet til fastelavn. For hattene, håret og de nålestribede habitter sidder perfekt. Ja, mændene ser skarpe ud og kvinderne er smukke med deres knaldrøde læber og lange kjoler. Emma Stone, that is.

Gangster Squad

Men uanset hvor appetitlig denne tomme tommy guns-skydende candyfloss ser ud, så smager den altså ikke af meget. Men castet er solidt og blandt andet er Sean Penn cool som über-bossen Mickey Cohen, der leverer sin bedste Godfather-imitation, mens han slentrer rundt i morgenkåbe og banker folk i smadder. En herlig karikeret skurk, der brutalt forsøger at overtage Los Angeles, mens undercover-strømere går i modkamp.

Og ja, det er nu vi kommer til castet, for det er en ret imponerende flok Fleischer har samlet. Ryan Gosling taler med luft på stemmen og forfører Emma Stone – eller også er det omvendt. Uanset hvad, passer de begge ind i klichéen på en romance i en gangsterfilm – strømeren, der forelsker sig i bossens dame. Bum. Man ja, de ser godt ud – begge to.

Gangster Squad

Josh Brolin leder an i kampen mod gangsterne – en mand, der sætter æren højt og er fanget i krydsilden mellem konen derhjemme og krigen i gaden. Nick Nolte grynter sig herligt igennem en mindre rolle som politikommissær, mens Robert Patrick nærmest stjæler showet som skudsikker old-timer. Den karakter ville jeg gerne se i sin egen film.

Desværre har castet bare ikke meget nærværende drama at gøre godt med. For selvom der forsøges stablet relationer på benene med både romancer og kærlige familier, forbliver de sort/hvide papfigurer. Derimod fungerer action-scenerne virkelig godt – som når skudduellerne skydes i slow-motion, så patronhylstrene flyver elegant gennem luften. Alt ser bare bedre ud sådan – bare spørg Zack Snyder.

Gangster Squad

Men sådan er det desværre lidt for meget med Gangster Squad – den ser godt ud, men er også for luftig til, at man engageres andet end visuelt i kampen mod den kriminelle underverden. Her er ganske enkelt for få medrivende scener, men Fleischer trækker dog en smule på de herligt blodige kills, vi så i hans Zombieland – og ja, det er en god ting. Men hverken volden eller skududvekslingerne kan holde gryden i kog.

Det ser dog cool ud, når flokken af strømere går væk fra en bil i brand, når Ryan Gosling leger nonchalant med sin Zippo-lighter eller når Sean Penn hidser sig op. Ja, man kommer trods alt et stykke med ren star quality – og det er såmænd også nok til, at Gangster Squad afføder et par helt fornøjelige scener. Dem er der desværre bare ikke nok af.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Det gennemførte gangsterunivers står veldefineret hele vejen med både indtagende farver, solide kontraster og medrivende detaljegrad. Lydsporet spiller fremragende med sine velafstemte niveauer, hvor både bulder, brag og dialog går klart igennem. En fornøjelse. Herudover får man en omgang både informativt og spændende ekstramateriale.

gangster squad 04

Man får et kommentarspor med Fleischer, der desværre ikke er videre engagerende, men noget tørt kommenterer på filmen og dens tilblivelse – nok kun for de mest dedikerede fans. Man kan se filmen med et picture-in-picture-spor, hvor der blandt andet popper trivia op undervejs samt 15 korte features, der også kan ses separat (i alt 46 min.), hvor alt fra mode til karakterer og historien bag diskuteres. Ganske fint.

Herudover er der syv slettede scener (12 min.), der introduceres kort af Fleischer, et kig på filmens locations før og nu (8 min.), en feature, der noget overfladisk ser på periodens stil og slutteligt en interessant dokumentar om Mickey Cohen (47 min.). Alt i alt er her flere gode ting at komme efter.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 6/6 6_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 4/6 4_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Gangster Squad | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6
4_6 - stars

gangster squad cover
Originaltitel: Gangster Squad, USA, 2013
Udgivelse: d. 13. maj 2013.
Instruktion: Ruben Fleischer
Medvirkende: Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Josh Brolin, Nick Nolte, Robert Patrick, Giovanni Ribisi m.fl.
Spilletid: 112 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

GANGSTER SQUAD: tommy guns er tomme guns i gangster-pastiche

/i , /af

Muligheden for at skabe filmisk gangsterguld er mere end til stede i Gangster Squad – se bare rollelisten (ja, den kommer vi til senere). Men desværre får instruktør Ruben Fleischer ikke mange mindeværdige scener ud af sine anstrengelser i et gangsterbefængt Los Angeles anno 1949. Han kan ellers sirligt sætte kryds ud for alle genrens konventioner og klichéer.

Ja, det føles som om, man har set det hele før – bare med større dramatisk tyngde og flere interessante karakterer. Men denne gangster-pastiche kan om ikke andet fungere som inspiration, hvis man skal være gangster til fastelavn. For hattene, håret og de nålestribede habitter sidder perfekt. Ja, mændene ser skarpe ud og kvinderne er smukke med deres knaldrøde læber og lange kjoler. Emma Stone, that is.

Men uanset hvor appetitlig denne tomme tommy guns-skydende candyfloss ser ud, så smager den altså ikke af meget. Men castet er solidt og blandt andet er Sean Penn cool som über-bossen Mickey Cohen. Han forsøger brutalt at overtage Los Angeles, mens under cover-strømere går i modkamp. Sean Penn leverer sin bedste Godfather-imitation, mens han slentrer rundt i morgenkåbe og banker folk i smadder. En herlig karikeret skurk.

Og ja, det er nu vi kommer til castet, for det er en ret imponerende flok hr. Fleischer har samlet (Fleischer, Fleischer, Fleischer). Ryan Gosling taler med luft på stemmen og forfører Emma Stone – eller også er det omvendt. Uanset hvad, passer de begge ind i klichéen på en romance i en gangsterfilm – strømeren, der forelsker sig i bossens dame. Bum. Man ja, de ser godt ud – begge to.

Josh Brolin leder an i kampen mod gangsterne – en mand, der sætter æren højt og er fanget i krydsilden mellem konen derhjemme og krigen i gaden. Nick Nolte grynter sig herligt igennem en mindre rolle som politikommissær, mens Robert Patrick nærmest stjæler showet som skudsikker old-timer (ja, ham den onde robot fra Terminator 2). Ham ville jeg gerne se i sin egen film.

Desværre har det store cast bare ikke meget nærværende drama at gøre godt med og de medvirkende forbliver sort/hvide papfigurer. Der forsøges ellers stablet relationer på benene med både romancer og kærlige familier. Det er dog action-scenerne, der fungerer bedst – som når de heftige skuddueller onduleres i laber slow-motion, så patronhylstrene flyver elegant gennem luften. Alt ser bare bedre ud sådan – så længe det altså ikke overgøres, bare spørg Zack Snyder.

Men sådan er det desværre lidt for meget med Gangster Squad – den ser godt ud, men er også for luftig til, at man engageres andet end visuelt i kampen mod den kriminelle underverden. Her er ganske enkelt for få medrivende scener. Fleischer trækker dog en smule på de herligt blodige kills i sin Zombieland – og ja, det er en god ting. Men hverken volden eller skududvekslingerne kan holde gryden i kog.

Det ser dog cool ud, når flokken af strømere går væk fra en bil i brand, når Ryan Gosling leger nonchalant med sin Zippo-lighter eller når Sean Penn hidser sig op. Man kommer trods alt et stykke med ren star quality – og det er såmænd også nok til, at Gangster Squad afføder et par helt fornøjelige scener. Dem er der desværre bare ikke nok af.[tabgroup][tab title=”Gangster Squad | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:


Originaltitel: Gangster Squad, USA, 2013
Premiere: d. 17. januar
Instruktion: Ruben Fleischer
Medvirkende: Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Josh Brolin, Nick Nolte, Robert Patrick, Giovanni Ribisi, m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Alternative plakater for ’Gangster Squad’

/i , , , /af

Så lander der snart nålestribede habitter, tommy guns og femme fatales i de danske biografer (d. 17. januar). Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Josh Brolin og Nick Nolte er nemlig klar på en omgang gangster-ballade med Gangster Squad (ja, de er alle sammen med!).

I den forbindelse er her lige en række flotte, alternative plakater for filmen. Det er Ruben Fleischer, der instruerer – jep, gutten der er ansvarlig for, at Woody Harrelson, Jesse Eisenberg og Emma Stone blev jagtet af levende døde i Zombieland.

Se også: Ærlige Oscar-plakater for bedste film

Laz Marquez

Ibraheem Youssef

Oliver Sin

Chris Thornley

John ‘Houzer’ Smith

Ben Whitesell

Matt Ferguson

Oliver Bertwistle

Midnight Marauder

Maxime Pecourt

Ethan Durkin

Bjergtagende western med en rap tøs i front

/i /af

Coen-brødrene serverer deres seneste værk, westenfilmen True Grit uden så mange dikkedarer. Her er ganske enkelt tale om en film, der lever af klassiske dyder som solide og interessante karakterer, en indtagende historie og spændstig dialog samt smukke og bjergtagende billeder. Herligt.

Den intelligente og rapkæftede 14-årige Mattie Ross vil hævne sin fars død ved at finde manden der skød ham. Hun hyrer den fordrukne U.S. Marshal Rooster Cogburn til opgaven, men de får uventet følgeskab af den selvglade Texas Ranger LeBeouf, der eftersøger samme mand. Sammen begiver det umage trekløver sig nu ud på en både smuk og intens rejse efter hævn og forløsning.

Det er sgu en smule urimeligt at Hailee Steinfelds navn ikke har fået lov at pryde filmens cover, for hun nærmest stjæler billedet for næsen af de ligeledes fremragende Jeff Bridges, Matt Damon og Josh Brolin. Hun er ilter, rap i replikken og svært uimodståelig at følge i sin stålsatte jagt på sin fars morder.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN –> Læs mere