Indlæg

JOHN DIES AT THE END: Syre og spruttende sprælsk vanvidsridt på tværs af dimensioner

/i , /af

Der skrues i den grad op for det spruttende og kulørte vanvid med Don Coscarellis syrede John Dies at the End. Her boltrer det sprælske plot sig legende og veloplagt hele vejen igennem filmens fascinerende og forskruede univers, hvor historien tager sig op til flere både groteske og ikke mindst overraskende drejninger undervejs.

Men hvad handler filmen så egentlig om? Tja, lidt af hvert og en del mere. Men det er noget med et stof, der giver dem, der tager det, evnen til at se ind i fremtiden samt muligheden for at komme i kontakt med andre dimensioner. Vennerne John og Dave prøver stoffet, hvilket sender dem ud på en kringlet rejse, der slår smut med tiden og sender bizarre monstre i deres retning. Så ja, det er sgu bare med at hænge på.

John Dies at the End 01

Man må med andre ord selv forsøge at finde meningen, der måske, måske ikke gemmer sig et sted i det herligt udknaldede plot. Eller man kan overgive sig til det medrivende vanvid. For her er intet, hvad det giver sig ud for at være. Og man er mindst lige så forbavset over begivenhedernes gang som de to gutter, der fanges i dette bæst af en film. Det er både skørt, opfindsomt og alt for meget.

Chase Williamson og Rob Mayes er desuden dejligt forvirrede som de to gutter i front, mens Paul Giamatti er skøn som manden, der må se forbavset til fra sidelinjen. Men selvom filmen er pokkers underholdende, mister den en smule momentum undervejs, mens plottet også vælter en tand for meget rundt for sit eget bedste. Det er dog små fodfejl i en film, jeg kun kan anbefale, hvis man har brug for et skud syre – og ja, det har vi alle af og til.

– Filmen, John Dies at the End, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

John Dies at the End 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det spruttende vanvid kommer bestemt til sin ret på Bl-ray. Vanviddet står farvemættet, veldefineret og detaljerigt. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske og klare niveauer, der giver fin plads til alle elementer. Udgivelsens ekstramateriale er desværre ikke ligeså tilfredsstillende.

Her får man en kort og overfladigt making of, hvor cast og crew interviewes (6 min.), mens man også får et kig på skabelsen af et par af filmens monstre (9 min.). Videre finder man optagelser fra gennemlæsninger af manus med skuespillerne, hvilket er kedeligt (7 min.), et fint interview med Paul Giamatti om filmen og arbejdet med Don Coscarelli (10 min.). Slutteligt får man en håndfuld ikke vildt interessante slettede scener (10 min.).

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”John Dies at the End | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
John Dies at the End cover
Originaltitel: John Dies at the End, USA, 2013
Udgivelse: d. 7. november 2013
Instruktion: Don Coscarelli
Medvirkende: Chase Williamson, Rob Mayes, Paul Giamatti m.fl.
Spilletid: 99 min.
Udgiver: Another World Entertainmet [/tab][/tabgroup]

CPH PIX 2013, DAG 5: Poetisk hverdagsdrama og udknaldet syretrip

/i /af

Normalt har man nærmest måttet vente fem til ti år mellem hver ny film af Terrence Malick. Denne gang har der kun været to år mellem hans altfavnende The Tree of Life og den svævende To the Wonder, der har forpremiere her under CPH PIX. Så jeg lod nysgerrigheden sejre for at være blandt de første i Danmark til at se filmen. Et poetisk udfoldet drama, der favner kærligheden, naturen, livet, døden og troen. Bum.

For selvom her er tale om et hverdagsdrama sat i amerikansk forstadsidyl, så lurer de store tematikker lige bag de sirligt slåede græsplæner og vindens susen på markerne omkring husene. Den smukke østeuropæer Marina og amerikaneren Neil fandt kærligheden i Paris og flytter til USA, hvor den brusende forelskelse nu testes af hverdagens realiteter og savnet af friheden fra rejsens muligheder.

To the Wonder

Olga Kurylenko og Ben Affleck er parret, der med sine op- og nedture sætter kærligheden på prøve. Der er dog ikke meget køkkenvask-drama over filmen, der med sine svævende kamerabevægelser og smukke billeder af naturens liv sender poesi ind i hver en sprække af fortællingen. Så selvom afviklingen til tider bliver lidt lang i spyttet, så holdes dramaet fornemt oppe af de forførende billeder.

To the Wonder 4/5: 4_6 - stars_LILLE

Kontrasten mellem dagens to film kunne næppe være større – og det er netop noget af charmen ved festivallen. For der blev med Don Coscarellis syrede John Dies at the End i den grad skruet op for spruttende og kulørt vanvid, hvor det sprælske plot hele vejen vred sig i fascinerende nye og groteske retninger.

John Dies at the End

Men hvad handler filmen så egentlig om? Tja, lidt af hvert. Men det er noget med et stof, der giver dets brugere evner udi at se ind i fremtiden og muligheden for at komme i kontakt med andre dimensioner. Vennerne John og Dave prøver stoffet, hvilket sender dem og publikum ud på en kringlet rejse, der slår smut med tiden og sender bizarre monstre i deres retning.

Ja, meningen gemmer sig et sted i det herligt udknaldede plot, hvor det bare gælder om at holde fast og lade vanviddet tage over. For her intet er, hvad det giver sig ud for og man er mindst lige så forbavset over begivenhedernes gang som de to gutter, der fanges i dette bæst af en film. Skørt, opfindsomt og bare pokkers underholdende.

John Dies at the End 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Husk at du kan blive ven med Filmskribenten på Facebook HER.