Indlæg

SIN CITY: A DAME TO KILL FOR: Denne gang falder du desværre i søvn i syndens by

Biografanmeldelse: Ni år efter første besøg i Sin City er Robert Rodriguez og Frank Miller tilbage med opfølgeren Sin City: A Dame to Kill For. Desværre er det et underligt kønsløst, uengagerende og kedeligt besøg – selvom man får den ene æstetisk gennemførte scene i sort-hvid efter den anden. Selvfølgelig tilsat übervold, sex og farvesprøjt. Ja, som man så det i første film.

En flergrenet historie fletter her en række af byens skæbner sammen på kryds og tværs. Ingen af dem er bare videre spændende bekendtskaber. De tilløb der dog er til karaktermæssigt engagement hugges ned inden, de får fat. Det forbliver kliniske stiløvelser og film noir-klichéer uden nævneværdig charme. Det kan selv den ellers lokkende rollebesætning ikke rykke det store ved.

Sin City A Dame to Kill For biograf 02

Her finder man igen Mickey Rourke som den arrede Marv med det gode hjerte, Joseph Gordon-Levitt er en selvsikker gambler og Eva Green en meget lidt blufærdig femme fatale lige efter bogen. Eller rettere tegneserien. For som første film, er også denne baseret på Millers tegneserie og karakteristiske skarpe streg, der her er løftet så godt som 1:1 op på det det store lærred.

Men magien udebliver i denne overførsel fra papir til lærred. Det sort/hvide-univers er dog bestemt gennemført udfoldet og fascinerende at være i, men ender bare ret hurtigt som en stiløvelse uden hjerte og med et multiplot, der aldrig rigtig får foldet sine historier medrivende ud. Følelserne forbliver flade, præcis som karaktererne.

Sin City A Dame to Kill For biograf 01

Her finder man ellers også Ray Liotta som herlig slesk og utro forretningsmand, mens en mut John Brolin brummende har overtaget Clive Owens karakter fra første film. Jessica Alba er derimod aldrig rigtig troværdig – hverken som stripper og slet ikke som deprimeret kvinde med hævn på hjernen. Rosario Dawson og Bruce Willis repriser også deres roller fra Sin City. Gab.

Ja, Sin City: A Dame to Kill For ser på papiret ud til at være den sikre succes på mere af det samme. Men et og andet sted i maskineriet, er der gået kopimaskine i den. Den ægte, engagerende og intense vare er her forblevet i Millers forrygende og tegnede forlæg, der aldrig får det liv, som universet og karaktererne ellers i den grad har potentialet til. Nej, I behøver ikke at lave en 3’er.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Sin City: A Dame to Kill For | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
Sin City A Dame to Kill For poster
Originaltitel: Sin City: A Dame to Kill For, USA, 2014
Release: d. 28. august 2014
Instruktion: Robert Rodriguez og Frank Miller
Medvirkende: Mickey Rourke, Jessica Alba, Josh Brolin, Joseph Gordon-Levitt, Rosario Dawson, Bruce Willis, Eva Green, Ray Liotta m.fl.
Spilletid: 102 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Danny Trejo svinger halvsløv machete

Vi var mange, der ville have mere efter at have set den vildt underholdende falske trailer for Machete i forbindelse med Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ dobbelt-feature Death Proof og Planet Terror. Nu forsøger spillefilmen baseret på den eksplosive trailer så at leve op til sit 3 minutters oplæg. Desværre indfrier dette ’throwback’ til de action-fyldte grindhouse-film ikke sit potentiale til fulde. Det er dog ret cool, når den brovte Danny Trejo slagter skurke så blodet sprøjter.

Vi har at gøre med et godt gammeldags hævnmotiv. Machete har nemlig et blodigt regnskab at gøre op med adskillige skurke – bl.a. en narkobagmand (Steven Seagal), der brutalt myrdede hans kone, men også en korrupt senator (Robert De Niro) og hans medsammensvorne (Jeff Fahey) samt den skydegale Von (Don Johnson) står for skud, når den hævnlyste machete luftes. Machete får desuden kvindelige assistance af en smækker rebel (Michelle Rodriguez) og politikkvinden Sartana (Jessica Alba).

Som man kan se på denne korte plotbeskrivelse, er der altså mange roller i spil – og listen fortsætter faktisk, for blandt de medvirkende finder man bl.a. også Lindsay Lohan som skydegal ”nonne” (!), special effect-veteranen Tom Savini og Cheech Marin som gæv præst. Desværre ender de mange roller med at spænde ben for filmens fremdrift – selvom bl.a. Fahey er en fryd som skurk og Seagal blot bizar.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN—> Læs mere

Steven Seagal og Robert De Niro side om side…

…næsten. De er i hvert fald begge at finde i Ethan Maniquis og Robert Rodriguez’ Machete. Filmen udspringer af Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ grindhouse dobbelt-feature, Death Proof og Planet Terror fra 2007. Her medfulgte som bekendt en række falske trailers – altså trailers for film, som ikke fandtes. Lige ind til nu. For den falske trailer for Machete er altså på vej som spillefilm.

Der landede en spritny og eksplosiv Machete-trailer for et par dage siden og nu har et par nye karakter-plakater også ramt nettet, bl.a. en sværdsvingende Seagal, en pistol-poserende De Niro og en cool Don Johnson!

Filmen har Danny Trejo i hovedrollen som den hævngerrige, mexicanske Machete – og han omgives altså af det noget spraglede cast, som også tæller Jessica Alba, Michelle Rodriguez og Lindsay Lohan.

Klik på ”Read the rest of this entry” for karakterplakater af Alba, Michelle Rodriguez og Trejo samt den nye actionfyldte trailer. Læs mere