Indlæg

De 10 bedste film fra 2015

/i , , /af

De 10 bedste film fra 2015: Endnu et år har nået sin ende, hvilket også betyder, at det er blevet tid til min årlige top 10 med de bedste film fra året, der er gået. Den følger herunder. Og bare lige for at undgå misforståelser, så er min top 10 baseret på film, der har haft dansk biografpremiere i 2015.

1) MAD MAX: FURY ROAD (instruktør: George Miller)
Holy fucking shit! Sådan cirka kan jeg opsummere min oplevelse med Mad Max: Fury Road. Ja, det er ment på den absolut mest positive måde. For dette komplet vanvittige, konstant spruttende og ærefrygtindgydende bæst af en biljagt gennem et menneskefjendsk ødeland bør få alle til at installere sikkerhedsseler i deres filmsæder. Wroooom! Min anmeldelse.

mad-max-fury-road-bedste-film-2015

2) WHIPLASH (instruktør: Damien Chazelle)
Dedikation, passion og en forrygende fuckfinger til middelmådigheden. Men ja, hvor forrygende god er det nu lige en film om en gut, der slår på tromme kan være? Virkelig fucking god. Som i fysisk, musikalsk og emotionelt medrivende god. Ja, så fucking god, at selv det at overvære filmens hårdprøvede trommeelev øve sig på sin lilletromme er intenst og vedkommende. Min anmeldelse.

whiplash-bedste-film-2015

3) STAR WARS: THE FORCE AWAKENS (instruktør: J.J. Abrams)
Med Star Wars: The Force Awakens er det gået op for mig, at jeg nok er noget større fan, end jeg lige troede. Det er i hvert fald kommet lidt bag på mig, hvor meget jeg har egentlig så frem til at rejse til a galaxy far, far away. Og bare rolig, for filmen leverer et forrygende genfødt rumeventyr, der får sat franchisen på rette kurs efter de seneste tre film. Min anmeldelse.

star-wars-the-force-awakens-bedste-film-2015

4) BIRDMAN (instruktør: Alejandro González Iñárritu)
I Birdman flyver Michael Keaton forrygende godt som tragikomisk ’has been’-superhelt og skuespiller. Ham havde du måske glemt alt om? Det har du ikke, når du har set filmen, hvor han spiller den engang succesfulde superhelt Birdman. Siden er hans karriere gået i stå, så han sætter en forestilling op på Broadway for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt. Min anmeldelse.

birdman-bedste-film-2015

5) FOXCATCHER (instruktør: Bennett Miller)
Ja tak til en mega alvorlig Steve Carell og en mega alvorlig Channing Tatum. For Foxcatcher leverer nemlig en nådesløs, tragisk og fremragende ond oplevelse. På den bedst mulige måde. Og så ingen dumsmarte bemærkninger om den der store næse, som Steve Carell har fået sat på til rollen som den excentriske og stenrige John du Pont. Min anmeldelse.

foxcatcher-bedste-film-2015

6) CREED (instruktør: Ryan Coogler)
Sylvester Stallone kan ikke lade være med at lave Rocky-film – og mange tak for det. For den her havde jeg ikke lige set komme: En af årets bedste film er endnu en film i Rocky-serien. Faktisk den syvende siden Stallone boksede sig til ikon-status med den første i 1976. Creed er dog sin egen, hvilket titlen indikerer ved at være den første i serien til ikke at indeholde ”Rocky”. Min anmeldelse.

creed-bedste-film-2015

7) IT FOLLOWS (instruktør: David Robert Mitchell)
En yderst intens horrorfilm, der med et dundrende synthscore og en stemningsbåret tilgang til gyset, fik frygten malet frem på lærredet, hvor en mystisk og dødelig kraft forfølger vores stakkels hovedpersoner i diverse menneskeskikkelser. En af de bedste og mest dragende skrækfilm, jeg har set i nyere tid.

it-follows-bedste-film-2015

8) THE MARTIAN (instruktør: Ridley Scott)
Ja, tag du roligt med på Matt Damons røvtur til Mars. For Ridley Scott sender ham nemlig langt ud i rummet med The Martian – mere præcist til Mars. Og nej, her er ingen penisformede aliens eller muskuløse albinorumvæsner. Det er også helt ok. Matt, Mars og overlevelse langt væk hjemme fra er nemlig en god kombination. Min anmeldelse.

martian-bedste-film-2015

9) CRIMSON PEAK (instruktør: Guillermo del Toro)
Der er vildt mange stearinlys og vildt meget tragisk kærlighed på den gode måde i Crimson Peak. Ja, jeg kan lige så godt være ærlig: Jeg er en sucker for grumme spøgelsesfilm, gotisk gys og Guillermo del Toro. Jeg er altså noget nær den perfekte publikummer, da filmen forener disse tre ting. Derfor kan jeg også fint håndtere, at den har sine historie- og karaktermæssige ujævnheder. Min anmeldelse.

crimson-peak-bedste-film-2015

10) INHERENT VICE (instruktør: Paul Thomas Anderson)
Joaquin Phoenix stener forrygende godt rundt i et plot mere viltert end hans hår i Inherent Vice. Du kan med andre ord ligeså godt berede dig på, at du ikke kommer til at fatte alt i Paul Thomas Andersons kringlede stoner-krimi. Og det er bestemt helt i orden. For det er der vist heller ikke nogen i filmen, som gør. Altså finde vej i det sammenfiltrede plot, der snurrer sig herligt løs af fuld forståelse og ind sine jointindhyllede 1970’er-tåger i Los Angeles. Min anmeldelse.

inherent-vice-bedste-film-2015

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 og 2014.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook her.

CPH PIX 2015: To ugers forrygende filmfest er slut – tak for i år

/i /af

CPH PIX 2015: Endnu et år på filmfestivalen CPH PIX er slut. Og endnu en gang er det med en række både foruroligende, intense, medrivende og hele vejen gode filmoplevelser rigere. Men en ting er selve filmene, for festivalen er for mig også festivalstemningen i Københavns biografer, det at snakke med andre festivalgæsterne og det at få udvidet sin filmiske horisont.

I år har jeg ganske vist ikke nået at se nær så mange titler som de foregående år, men gør nu heller ikke så meget, så succesraten på mine valg har været plusser hele vejen rundt. Og for mig handler det heller ikke om at se mest. Der er dem, der jo propper kalenderen fra dag til aften med film.

it follows pixIt Follows

Det har jeg selv svært ved at kunne gøre, da jeg gerne vil have lidt luft i hovedet til at lade en film synke ind – og ja, luft i hovedet til at blive klar til næste film. Men der er mange forskellige måder at indtage CPH PIX på – eksempelvis har jeg i år også holdt mig til de almindelige visninger, selvom festivalen jo også udbyder andre oplevelse – så som debatter og filmvisninger på location.

Men det er nu tid til lige at kigge tilbage på små to uger med film i de københavnske biografer. Der har været flere højdepunkter. Blandt andet Midnight Movie Marathon, hvor der blev vist fire film i gyser og science fiction-land fra klokken 22:30. Jeg nuppede de første to – begge opture. Først den intense horrorfilm IT FOLLOWS, der fik frygten malet frem på lærredet. Efterfølgende TURBO KID, der med fortumlet 80’er-charme og low fi-effekter gjorde alt det rigtige for mig med sin postapokalyptiske fortælling.

turbo kid pixTurbo Kid

Videre på festivalen var der også en iskold optur med japanske Takashi Miikes smukke, brutale og skræmmende spøgelsesfilm OVER YOUR DEAD BODY, der med sans for det rolige fortælletempo intenst byggede sin fortælling op frem mod den grufulde finale med både smukke og betændte skræktableauer. Så var der mere at grine af i franske Quentin Dupieux’ absurde komedie REALITY, hvor der var blå VHS-bånd i maven på vildsvin og mænd i rottekostumer.

Det groteske synes at følge mig på dette års CPH PIX, for er der noget Kevin Smiths TUSK er, så er det grotesk. Nå ja, og ulækker. Og sjov. Og alt for meget. Heldigvis på den gode måde. For selvfølglig er en film om en mand, der mod sin vilje opereres om til en hvalros en forrygende filmoplevelse. Det samme var den tempofyldte og vanvittige TOKYO TRIBE.

tokyo tribe pixTokyo Tribe

Manden bag er en af mine japanske favoritter, nemlig instruktør og vildbasse Shion Sono. Og TOKYO TRIBE er ét stort genremiskmask af den bedst tænkelige slags – action, drama, splatter, gangster, musical, komedie alt sammen tilsat japansk hiphop fra start til slut. Vild, voldsom og vanvittig. Et andet højdepunkt i år var den østrigske gyser GOODNIGHT MOMMY. En kold, kalkuleret og isnende godt fortalt chiller om to tvillinger og deres mor i et stort hus ude på landet.

Alt i alt kan jeg igen i år se tilbage på en festival med vildt gode oplevelser, hvor det både er blevet til film med gamle favoritter samt nye filmiske bekendtskaber, men hele vejen rundt en fornøjelse. Jeg ser allerede frem mod CPH PIX 2016 – og du bør gøre det samme. Så mange tak for i år og endnu en gang to uger i godt selskab med film fra hele verden i de københavnske biografer.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

CPH PIX 2015: Så er filmfestivalen for alvor skudt i gang

/i /af

CPH PIX 2015: Den vanlige følelse af forventnings glæde, nysgerrighed og spænding har som de forgående år sat sig i min krop. Ja, dette års CPH PIX er for alvor i gang. Det betyder selv sagt også, at jeg har set de første film, hvilket overvejende har været positive filmoplevelser. Dem kommer jeg til lige om lidt. For godt nok er hjertet i CPH PIX filmene, men der er mere til festivalen end filmene.

Her mener jeg ikke alle de andre oplevelser, CPH PIX også byder på – så som at se film on location, debatter og instruktørbesøg. Nej, jeg taler om den der festivalfølelse, der indtager byens biografer og hos mig afføder en næsten helt berusende følelse af generel nysgerrighed på film – samt dem, jeg skal se.

Jeg har derfor også en anderledes følelse i maven, end når jeg ellers går i biografen. Det hænger helt sikkert også sammen med, at man under sådan en festival kan se film på det store lærred, som ellers aldrig ville komme i nærheden af de danske biografer. Her er det ingen hemmelighed, at det for mit vedkommende blandt andet betyder udbuddet af skrækfilm og science fiction.

white god cph pixWhite God

Startskuddet til CPH PIX 2015 lød for mit vedkommende med den ungarske WHITE GOD. En flot, men desværre også uforløst film, hvor en stor flok hunde i Budapest bliver trætte at menneskenes pis og indtager byens gader. Groft sagt. For ja, det er den slags film, der taler i metaforer. Det handler nemlig slet ikke om, hvor synd det er for hunde i fangenskab, men om ulighed, magt og bare sådan generelt om verdens uretfærdighed.

Filmen byder på nogle vilde scener, hvor jeg gang på gang spekulerede på, hvordan pokker de har fået orkesteret alle de hunde. Jeg blev bare aldrig for alvor grebet af filmen, hvor en pige og hendes fraværende far udgør den menneskelige midte for dramaet. Filmen ender med at slæbe sig en smule mat frem mod finalen. Den er til gengæld også intens, men desværre tynget af den forudgående langtrukne spilletid. Vuf.

creep cph pixCreep

Og så løb jeg ellers ind i en række skrækfilm af meget forskellig art. Først i found footage-genren, der tilsyneladende bare ikke vil dø (no pun intended.). Men det håndholdte greb fungerede virkelig godt i den amerikanske CREEP. En solid lille omgang gru, hvor en fotograf har sagt ja til jobbet at filme en mands hverdag. Det foregår langt ude i en hytte i en stor skov, naturligvis.

Manden har nemlig kræft og vil derfor foreviges, så hans ufødte barn kan lære ham at kende, når nu han er død inden, han når at blive far. Dette er begyndelsen på et psykologisk spil mellem de to mænd, hvor udfaldet måske ikke just overrasker, mens filmen også er lidt for glad for billige jump scares. Men det er effektivt fortalt, og så bærer Mark Duplass som den kræftramte mand filmen hele vejen med lige dele charme, creepyness og uforudsigelighed.

it follows pixIt Follows

Der var i år arrangeret en Midnight Movie Marathon, hvilket indebar fire film i gyser og science fiction-land, hvor den første ramt lærredet 22:30. Det var selvfølgelig svært at modstå. Sådan var der heldigvis også mange andre, der havde det. Så i en godt fyldt sal i Empire blev natten skudt i gang med den skamroste og fremragende overnaturlige gyser IT FOLLOWS, der efter en kort pause blev fugt af science fictionkærlighed med den skramlede TURBO KID.

Jeg nuppede dog kun disse to film, inden jeg kapitulerede. Men det af natten, jeg fik med var forrygende. Både filmene, men også midnatsstemningen i salen. Også så er det jo altid hyggeligt at snakke med andre (gyserglade) festivalgæster og noget af det, der gør, at CPH PIX før den der festivalfølelse. IT FOLLOWS er da også allerede en succes på CPH PIX med udsolgte sale og en ekstravisning.

turbo kid pixTurbo Kid

Det forstår jeg godt. For det er en intens film, der med et dundrende synthscore og en stemningsbåret tilgang til gyset, fik frygten malet frem på lærredet, hvor en mystisk og dødelig kraft forfølger vor stakkels hovedperson. Så selvom her er et par ujævnheder i fortællingen, ændrer det ikke på, at det er en af bedste og mest dragende skrækfilm, jeg har set i nyere tid.

Og så var der TURBO KID, der med fortumlet 80’er-charme og low fi-effekter hensatte den fyldte sat til en postapokalyptisk fremtid, der kunne være affødt af Mad Max-filmene. Her kommer en ung knægt på sin BMX-cykel og hans veninde og at toppes med en grum bande. Det afføder både grotesk blodige drab og sort humor, hvor en kærlighed til genren, til vold og BMX-cykler gennemsyrer filmen.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.