Indlæg

ICE AGE 1-5: Kom med på alle fem sjove og flotte istids-eventyr

Blu-ray-anbefaling: Det hele startede tilbage i 2002 med Ice Age – den første af i alt indtil videre hele fem film. Senere fulgte Ice Age: På tynd is (2006), Ice Age: Dinosaurerne kommer (2009) og Ice Age: På gyngende grund (2012), mens Ice Age: Den vildeste rejse kom tidligere i år. Nu er alle fem film udkommet i en samlet boks, så du kan opleve alle eventyrene igen og igen.

I den første film møder vi dovendyret Sid, der sakker bagud af flokken, der er på vej sydpå. Skæbnen vil dog, at han nu møder mammutten Manny, der er på vej nordpå. Det umage par redder et menneskebarn, som de beslutter sig for at bringe tilbage til sine forældre. Mens sabeltigeren Diego støder til – og den umage duo bliver til en trio. Og således starter eventyret om venskab og familie.

ice-age-1-5-03

I opfølgeren møder vi igen trioen Manny, Sid, og Diego, der nu lever fredeligt i en dal, der dog viser sig ikke at være et sikkert sted at opholde sig, da enorme vandmasser truer med at oversvømme dalen. Så nu må de tre ud på en ny rejse efter en båd, der kan redde dem alle – men tiden er knap. De møder på deres vej mammutten Ellie, der slutter sig til flokken og nye venskaber og kærlighed opstår.

Ice Age: Dinosaurerne kommer byder på – som titlen indikerer – dinoer. Men ikke nok med det, for Manny og Ellie venter her deres første barn, mens kærligheden også blomstrer hos gnaveren Scrat, der har sit helt eget eventyr. Ja, temaet er her familie og at slå sig til ro – men roligt bliver det nu ikke. For Sid stjæler dino-æg, da han vil have sin egen familie – det forløber naturligvis ikke problemfrit.

ice-age-1-5-01

Den fjerde film foregår flere år senere, hvor Scrats evige jagt på et agern får store konsekvenser for Manny, Sid og Diego, der bliver skilt fra resten af deres flok. Så den umage trio må nu forsøge at finde hjem, men kommer undervejs i problemer med en flok pirater ledet an af Captain Gutt. Nå ja, og så finder man stemmer af blandt andre Peter Dinklage, Drake og Nicki Minaj.

Den nyeste film i serien har fået undertitlen Den vildeste rejse – hvilket er passende, da det er en vild rejse, man kommer på i selskab med de velkendte karakterer. For denne gang må den umage flok af dyr slå sig sammen i forsøget på at overleve og afværge en forestående katastrofe, da en enorm asteroide har sat kurs mod Jorden efter, at Scrat ved et uheld har sat gang i en fatal kædereaktion i det ydre rum.

ice-age-1-5-04

Så pak kufferten og find vinterstøvlerne frem, for der venter fem sjove eventyr, der både kommer med danske stemmer og fornemme engelske. Her finder man blandt andre Ray Romano som Manny, John Leguizamo som Sid og Denis Leary som sabeltigeren Diego, mens Simon Pegg spiller Buck videre til stemmer fra Seann William Scott samt selveste Jennifer Lopez og Queen Latifah som henholdsvis en sabeltiger og en mammutten Ellie.

Ice Age 1-5 er udkommet på dvd og Blu-ray den 17. november 2016.

ice-age-1-5-bd-cover

Kom med de velkendte venner på Den vildeste rejse med Ice Age 5

En vild rejse på Blu-ray: Ja, den er god nok – der er landet endnu en film i den sjove række af Ice Age-film. Vi er nået til den femte, som passende har fået titlen Den vildeste rejse. For det er i denne nye film netop en vild rejse, man kommer på i selskab med de velkendte karakterer fra franchisen. Lige fra den ivrige gnaver Scrat til dovendyret Sid og en flok mammutter.

Denne gang må den umage flok af dyr slå sig sammen i forsøget på at overleve og afværge en forestående katastrofe, da en enorm asteroide har sat kurs mod Jorden efter, at Scrat ved et uheld, der involverer en UFO (!) har sat gang i en fatal kædereaktion i det ydre rum.

ice-age-5-03

Så mens dovendyret Sid lige er blevet dumpet af kæresten og nu egentlig bare er ude efter at finde sand kærlighed, må han sammen med mammutterne Manny og Ellie samt sabeltigeren Diego forsøge at fine en vej ude af kattepinen. Til det får de uventet hjælp af en enøjet væsel Buck og en yoga-dyrkende lama.

Der er desuden fornemme stemmer på det engelske lydspor, hvor man blandt andre tilbage i de velkendte roller finder Ray Romano som Manny, John Leguizamo som Sid og Denis Leary som sabeltigeren DIego, mens Simon Pegg spiller Buck videre til stemmer fra Seann William Scott samt selveste Jennifer Lopez og Queen Latifah som henholdsvis en sabeltiger og mammutten Ellie.

ice-age-5-01

Blu-ray-udgivelsen indeholder filmen både med de originale engelske stemmer, men kan også ses med dansk tale. Mens ekstramaterialet blandt andet består af en kortfilm med Scrat, et kig på de fire første Ice Age-film i franchisen samt Scrats mange vilde strabadser og et kig på på stjernetegn, mens Neil deGrasse Tyson ser på videnskaben bag filmen videre til et billedgalleri og en sing along.

Ice Age 5: Den vilde rejse
udkommer på dvd, Blu-ray, 3D Blu-ray og UHD den 17. november 2016.
ice-age-5-collision-course-bd-cover[tabgroup][tab title=”Ice Age: Den vildeste rejse | Blu-ray”]
Titel: Ice Age 5: Den vildeste rejse, 2016
Release: den 17. november 2016
Instruktør: Mike Thurmeier
Medvirkende: Ray Romano, John Leguizamo, Denis Leary, Josh Peck, Simon Pegg, Seann William Scott, Jennifer Lopez, Queen Latifah m.fl.
Spilletid: 94 min.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]