Indlæg

MORTAL ENGINES: Dystopisk fremtid ender desværre fladt på røven

/i , /af

Biografanmeldelse: Velkommen til en post-apokalyptisk og dystopisk fremtid med ‘Mortal Engines’. For efter en altudslettende krig har lagt Jorden øde, har de overlevende indtaget mobile storbyer, der nu ruller gennem verden i konstant jagt på ressourcer og overlevelse, hvilket ofte går ud over de mindre byer. Men modstanden mod den skånselsløse megaby London ulmer.

I toppen af London finder man den magtsyge Thaddeus Valentine, der har skumle planer for sin egen fortsatte overlevelse – koste hvad det vil af uskyldige liv. Det har teenageren Hester Shaw dog tænkt sig at sætte en stopper for. Hun gøres uventet og umage selskab af den unge historiker Tom Natsworthy. Sammen bliver det Davids kamp mod Goliat.

Det er et trøstesløs univers, der her bygges op i fremtidens ødemarker. Det er ganske flot og overbevisende sat i scene med røg, damp og pumpende kedler på fuld tryk, mens de mægtige byer tromler sig gennem landskabet. Desværre er fortællingen ikke nær overbevisende. Filmen mister fodfæstet i sidste tredjedel, mens den overlange finale helt mangler momentum.

Det er virkelig en skam, når nu det rent faktisk er et på sin vis indtagende univers, der her males op. Men jeg mister undervejs komplet interessen for fortællingen og de medvirkende. Der er ellers intriger, traumer og stridigheder på kryds og tværs af fortællingen, hvor der spædes til med en række bikarakterer, der med noget svingende held formår at gøre indtryk.

Hugo Weaving har dog fint med megalomanisk nærvær som Thaddeus, mens Hera Hilmar bibringer ok intensitet som den hævnsøgende Hester. Desværre er Robert Sheehan som Tom noget karakter- og charmeforladt. Men ingen af de medvirkende har nævneværdigt meget at arbejde med og tromles over af filmens iver på skubbe plottet frem og dupere med sin action.

Filmen er baseret på en science fiction-bog af samme navn fra 2001. Jeg håber, at nuancerne i bogen er flere, for både i filmens karakterer og historie er de til til at overse. Med andre ord så hersker forudsigeligheden. ‘Mortal Engines’ lægger ellers energisk og ganske medrivende ud, men mister grebet om sin historie undervejs i et flot realiseret univers, der havde fortjent bedre.

– ‘Mortal Engines’ får 2 ud af 6 stjerner:

– ‘Mortal Engines’ får biografpremiere den 6. december 2018.

CLOUD ATLAS: Ambitiøst skæbneportræt taber pusten

/i , /af

Det er et stort og herligt komplekst projekt trekløveret Tom Tykwer, Andy Wachowski og Lana Wachowski har kastet sig over med Cloud Atlas. Et sirligt multiplot, der ikke alene favner over et stort persongalleri, men også tid og rum, mens skuespillerne oven i købet også påtager sig op til flere forskellige roller på kryds og tværs af tid – og ofte sminket til ukendelighed.

Så ja, hvor starter og hvor slutter dette historie-sammenflettende drama? Ikke nødvendigvis nogen steder, men dog med den røde tråd og pointe, at vi alle på en eller anden måde er en del af et større hele, der går ud over vores egen tid. Det lyder måske højtravende og er det sådan set også, hvilket er både filmens styrke og dens svaghed.

cloud atlas 01

For midt i det i grunden fascinerende puslespil af menneskeskæbner og plottråde mister dramaet også det nærvær og den sammenhæng, der netop skulle tage publikum med ind i både den store historie samt den lille, intime fortælling. Man bliver mere en forundret tilskuer, end egentligt engageret i de mange liv, der her beskrives.

Der er ellers både rørende, dramatiske og tragiske historier at involvere dig i. Fra en håbefuld komponists umulige kærlighed til en fanges møde med friheden og videre til en ihærdig journalists kamp mod et pengegrisk komplot. Således springer fortællingen abrupt rundt imellem sine mange historier – uden at man rigtigt når at gribe dem.

cloud atlas 02

Man får med andre ord ikke for alvor lov til at føle de enkeltes liv, der desværre kommer til at lide under filmens store forkromede puslespil. Den store samhørighed på tværs af tid og sted får altså heller ikke den resonans, man kunne ønske sig. I stedet ender de mange liv i perioder derfor også med at kede mere end at engagere. Men at der diskes op med flere imponerende scenerier kan man ikke komme udenom.

Ja, Tykwer og søskendeparret bag The Matrix har med det imponerende cast bestående af blandt andre Tom Hanks, Halle Berry, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Susan Sarandon og Hugh Grant taget munden fuld med bogforlægget af David Mitchell – nok også for meget. For rejsen bliver noget ujævn, men er trods alt et fascinerende og befriende ambitiøst filmisk ridt.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

cloud atlas 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er måske noget ujævn, men på Blu-ray spiller den virkelig godt. Billedet står klart, veldefineret og med fine farver hele vejen. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velafstemte niveauer og fine panoreringer. Sådan. Desuden får man også syv ok, men også en smule overfladiske features.

Her diskuteres diverse aspekter af filmen med interviews af både cast og crew. Man får en promo-agtig feature, hvor der skamroses på kryds og tværs (7 min.). Ja, der er egentlig en del rygklapperi, men heldigvis også flere fine indsigter og informationer om produktionen. Videre er der et kig på de forskellige historier (8 min.), noget om at filmatisere den komplekse bog (9 min.), skuespillerne om deres mange roller (7 min.), noget om den komplekse plotstruktur (8 min.), noget om filmens science fiction-univers (7 min.) og lidt om skæbne og kærlighed i filmen (7 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Cloud Atlas | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

cloud atlas cover
Originaltitel: Cloud Atlas, Tyskland | USA | Hong Kong | Singapore, 2012
Premiere: d. 18. juli 2013
Instruktion: Tom Tykwer, Andy Wachowski, Lana Wachowski
Medvirkende: Tom Hanks, Halle Berry, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Susan Sarandon, Hugh Grant, Keith David m.fl.
Spilletid: 172 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]
 

 

CLOUD ATLAS: ambitiøst skæbneportræt taber pusten

/i , /af

Det er et både stort og herligt komplekst projekt trekløveret Tom Tykwer, Andy Wachowski og Lana Wachowski har kastet sig over med Cloud Atlas. Et sirligt multiplot, der ikke alene favner over et stort persongalleri, men også tid og rum, mens skuespillerne oveni købet også påtager sig op til flere forskellige roller på kryds og tværs af tid – og ofte sminket til ukendelighed.

Så ja, hvor starter og hvor ender dette historie-flettende drama i grunden? Ikke nødvendigvis nogen steder, men blot med den røde tråd, at vi alle på en eller anden måde er en del af et større hele, der går ud over vores egen tid. Det lyder måske noget højtravende og er det sådan set også, hvilket er både filmen styrke og dens svaghed.

cloud atlas 01

For midt i det i grunden fascinerende puslespil af menneskeskæbner og plottråde mister dramaet også det nærvær og den sammenhæng, der skulle være med til at væve publikum med i både den store og lille historie. Man forbliver mere en forundret tilskuer, end en egentlig engageret deltager i de mange liv. Desværre.

Der er ellers både rørende, dramatiske og tragiske historier at involvere dig i. Fra en håbefuld komponists umulige kærlighed til en fanges møde med friheden og videre til en ihærdig journalists kamp mod et pengegrisk komplot. Således springer fortællingen abrupt rundt imellem sine mange historier – uden at man rigtigt når at gribe dem.

cloud atlas 02

Man får med andre ord ikke for alvor lov til at føle den enkeltes liv, der kommer til at lide under filmens spil med den store forkromede helhed. Men den store samhørighed på tværs af tid og sted får desværre heller ikke den resonans, man kunne ønske sig. I stedet ender de mange livs susen forbi med at kede i perioder. Men der er bestemt også både spændende og medrivende scener og personer imellem.

Ja, Tykwer og søskendeparret bag The Matrix har med det imponerende cast bestående af blandt andre Tom Hanks, Halle Berry, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Susan Sarandon og Hugh Grant taget munden fuld med bogforlægget af David Mitchell. Rejsen bliver desværre noget ujævn, men er bestemt også et både fascinerende og befriende ambitiøst ridt gennem tiderne. Måske et gensyn vil hjælpe på oplevelsen – jeg vil i hvert fald gøre forsøget.[tabgroup][tab title=”Cloud Atlas | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars
cloud atlas poster
Originaltitel: Cloud Atlas, Tyskland | USA | Hong Kong | Singapore, 2012
Premiere: d. 14. marts 2013
Instruktion: Tom Tykwer, Andy Wachowski, Lana Wachowski
Medvirkende: Tom Hanks, Halle Berry, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Susan Sarandon, Hugh Grant, Keith David m.fl.
Spilletid: 172 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Solid superhelte-action nakker onde nazister

/i /af

Der er i den grad blevet losset superheltefilm over disken de seneste par år. Sidste år kom tiden så til en omgang patriotisme med Captain America: The First Avenger. Det er der kommet en habil omgang action ud af. Her følger man den splejsede Steve Rogers forvandling til den muskuløse helt, der må i kamp for at forpurre überskurken Red Skulls onde planer om at erobre verdensherredømmet.

Året er 1942 og 2. verdenskrig raser. Den spinkle Steve Rogers ønsker brændende at blive optaget i hæren for at kæmpe mod nazisterne og for sit lands frihed. Desværre forgæves. Han har ganske vist et sandt heltehjerte, men ikke kroppen til kamp – indtil den dag, han udpeges til et hemmeligt eksperiment. Her forvandles den klejne soldat nemlig til den svulmende Captain America og ondskaben kan nu få en på frakken.

Der er virkelig mange ting, der fungerer i Captain America og heldigvis nok til at overskygge filmens til tider ujævne flow. Det er bl.a. en fornøjelse, at man har givet så god plads til at fortælle historien om Steve Rogers og hans kamp for at klare den i militæret, inden han pustes op til den ikoniske helt. Han og universet etableres fornemt, så man er godt rustet, når eksplosionerne for alvor tager fat.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

”The Wolfman” hyler mod månen

/i /af

Så er der klassisk horror på plakaten. Et af filmhistoriens mest ikoniske monstre er nemlig atter klar til at flå publikum fra hinanden og hyle mod månen. Det er selvfølgelig genindspilningen af The Wolf Man fra 1941, jeg taler om. En opdatering, som forholder sig seriøst til monstret og historien. De blodige effekter og varulven er særdeles medrivende udført og det meste af vejen fri for computergenererede svipsere.

Vi befinder os i et gråt og dystert England anno 1890. Tågebankerne ligger tungt over landskabet, mens de sorte trætoppe gennembrydes af fuldmånens blege lys. En mand flygter for sit liv, men forgæves. Varulven gør det brutalt af med ham og ulvehylet ekkoer henover filmtitlen, som er hugget i granit. Herligt!

Lawrence Talbot (Bernicio del Toro) vender tilbage til England for at lede efter sin bror, som på mystisk vis er forsvundet. Her genforenes han med sin følelseskolde far (Anthony Hopkins) og går samtidig uvidende en brutal og behåret skæbne i møde.


The Wolfman er et stykke klassisk skåret gru uden alt for mange dikkedarer. Det er atmosfærefyldt og flot iscenesat af instruktør Jon Johnson, som heldigvis tør dvæle ved sine gotiske scenerier og grå landskab. Varulven er en helt igennem fænomenal videreudvikling af ulve-looket fra 1941-udgaven lavet af Rick Baker, som bl.a. også stod for den grumme varulveforvandling i En amerikansk varulv i London.

Bernicio Del Toro er overbevisende, som den plagede mand fanget mellem monster og menneske, mens Antony Hopkins i rollen som faderen også leverer et medrivende portræt. Det kvindelig modstykke med ben i næsen leveres af en yndig Emily Blunt og så tropper Hugo Weaving op som hårdkogt Scotland Yard inspektør.

Det er skønt at se en klassisk monster-film, ikke mindst i en tid hvor bl.a. Twilight-sagaen og andre ufarlige afarter er godt i gang med at gøre filmmonstrene mindre skræmmende og mere spiselige. The Wolfman smider godt nok et par billige jump-scares af sig og historien er ikke hele vejen lige velbalanceret, men er på trods et herligt og bastant bekendtskab med fænomenal varulve-action. Ja, bevæg du trygt ind i mørket til en rigtig varulv.