Indlæg

Flere drager med ‘How to Train Your Dragon: The Hidden World’

Animation på Blu-ray: Du kender måske nok allerede de to første animationsfilm i, hvad der nu er blevet en dragefyldt og flyvende trilogi? Nemlig ‘How to Train Your Dragon’ fra 2010 og ‘How to Train Your Dragon 2’ fra 2014. Nu kommer det sidste og tredje kapitel således i sagaen – nemlig med ‘How to Train Your Dragon: The Hidden World’, der udkommer på Blu-ray den 20. juni her i landet, så du kan flyve med blandt andre Hikke og Tandløs endnu engang.

Men det hele begyndte som bekendt med et umage venskab mellem netop en ung viking og en ikke mindst frygtindgydende natskygge-drage. Nu kommer dette tredje kapitel så om Hikke og Tandløs, der her endelig vil møde deres sande skæbne i det eventyrlige univers. Hikke skal intet mindre end lede byen Berk – det sammen med Astrid. Overfor ham så skal Tandløs stå i spidsen for de mange andre drager.

Men det hele er naturligvis ikke fryd og gammen for Hikke, Tandløs og alle de andre. For samtidig med alt det gode, der sker, så er der samtidig en ny trussel, der truer netop både dragerne og deres mennesker. Så nu det ellers umage, men også stærke venskab mellem Tandløs og Hikkes skal nemlig nu her i filmen stå sin prøve.

Udover selve filmen, så medfølger der på Blu-ray også en omgang ekstramateriale, så man kan dykke videre ned i filmen og dens univers. Her får man således blandt andet både to kortfilm, videre til slettede scener et kommentarspor samt ikke mindst en håndfuld forskellige featuretter, blandt andet ‘The Dragon Sheep Chronicles’, ‘Welcome to New Berk’ og ‘A Deck of Dragons’ med flere. Ja, der er nok at give sig i kast med!

‘How to Train Your Dragon: The Hidden World’ udkommer på dvd og Blu-ray den 20. juni.

SÅDAN TRÆNER DU DIN DRAGE: Et eventyrligt venskab mellem en dreng og hans drage

En animationsfilm du skal se: Opfølgeren til DreamWorks’ veldrejde animationsfilm Sådan træner du din drage fra 2010 har ramt biografen. Den første er nu genudsendt på Blu-ray, og den bør altså lige få set eller genset. For det er en af de seneste års bedste og mest veloplagte animationsfilm fra studiet bag blandt andet Shrek-, Madagascar– og Kung Fu Panda-filmene.

Det er en ganske enkelt hamrende godt fortalt historie om venskabet mellem en dreng og hans drage, der udover den engagerende duo også byder på medrivende animationsaction, der giver susende godt rum til både episke landskaber, flyvende drager og ikke mindst de indtagende karakterer.

sådan træner du din drage blu-ray 02

For godt nok er animationen fejende flot, men det er karaktererne og historien, der for alvor løfter filmen. Den gammelkendte historie om venskab og om at være tro mod sig selv, selvom man må træffe upopulære valg, fortælles nemlig her med fængslende troværdighed og menneskelig nerve, selvom der både er ildspruttende drager og animerede følelser på spil.

Jay Baruchel er god og charmerende som drengen med dragevennen og Gerard Butler naturligt autoritær som hans far, mens stemmer af blandt andet Craig Ferguson, Jonah Hill, Kristen Wiig og Christopher Mintz-Plasse hele vejen rundt bringer animationen yderligere til live. En fornøjelse.

sådan træner du din drage blu-ray 01

Filmen ser desuden forrygende godt ud på Blu-ray, hvor både heftig action og karaktergalleriet står farvemættet og klart, mens lydsporet giver billederne dynamisk modspil med velbalancerede niveauer. Udgivelsen byder desuden på fint og informativt ekstramateriale, der giver et godt indblik i filmen, blandt andet med et kommentarspor samt med diverse featuretter om alt fra karakterer til animation og slettede scener.

Sådan træner du din drage er udkommet på Blu-ray d. 3. juli 2014. [tabgroup][tab title=”Sådan træner du din drage (2010) | Blu-ray-anbefaling”]
How to train your dragon cover
Originaltitel: How to Train Your Dragon, USA, 2010
Release: den 3. juli 2014
Instruktion: Chris Sanders, Dean DeBlois
Medvirkende: Jay Baruchel, Gerard Butler, Craig Ferguson, Jonah Hill, Kristen Wiig, Christopher Mintz-Plasse m.fl.
Spilletid: 1 time 38 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]