Jeg er vild med seriemorderfilm. Desværre er der langt mellem de virkelig gode af slagsen. Nu har svenske Jonas Åkerlund forsøgt sig udi genren med den amerikanske Horsemen. Her er tale om en gængs omgang seriemorder-sjov med religiøse motiver og lidt subkulturelt sadomachocisme smidt i spil.

Klichéerne lines fint op. Vi har den hårdtarbejdende kriminaldetektiv Aidan Breslin (Dennis Quaid). Han er efter sin kones død efterladt i et sørgende tomrum. Han forsømmer sine to drenge, hvilket kun bliver værre, da en fæl seriemorder slår til. Der viser sig selvfølgelig at være religiøse motiver bag de spektakulære mord, som snart tegner omridset af en mulig forestående apokalypse.

Selvom instruktøren er det visuelle legebarn Jonas Åkerlund, som man primært kender for sine vilde musikvideor, senest bl.a. farveladen Telephone for Lady Gaga og den pornografisk eksplicitte Pussy for Rammstein, spilles kortene overraskende sikkert. Der er ikke meget visuelt lir at komme efter. Måske Åkerlund blot trængte til at lave noget mere afdæmpet? Den stilsikre billedside fungerer dog upåklageligt, om end filmen fremstår en kende anonym.

Til trods for filmens uhyggelige og ildevarslende grundtone, så holder den sig desværre tilbage i de øjeblikke, hvor vanviddet ellers truer med at slå sig løs. Men de religiøse mord og plotdrejningerne holder filmen fint kørende. Desværre spises man af med en ligegyldig finale, der er mere påklistret end dybfølt.

Horsemen er dog på trods af de for genren så hårdtprøvede klichéer fin og tilforladelig seriemorderunderholdning. Det bliver dog aldrig for alvor uhyggeligt og forløsningen af sandheden bag mordene rammer ikke hårdt nok til at gøre mindeværdigt indtryk. Men er man, som undertegnede en sucker for seriemorderfilm, er det bestemt ingen katastrofal oplevelse, men desværre heller intet videre ophidsende bekendtskab.