Det kan godt være, at titlen er The Lone Ranger, men den egentlig hovedperson er Johnny Depp som den excentriske indianer Tonto – komplet med fugl på hovedet og krigsmaling. Der er i hvert fald hverken meget handlekraft eller karismatisk helt at hente i Armie Hammer som den maskebærende ranger i Gore Verbinskis flotte, men ujævne, for lange og halvkedelige rabalderwestern.

Det er dog som bekendt ikke Tonto, der er alene om at klare ærterne. Så med hjælp fra ånderne pejles han i retning af den sky advokat John Reid, der mod all odds skal blive den retskafne cowboyhelt. Filmen er således også fortællingen om en helts umage tilblivelse – for godt nok har han hjertet på rette sted og en høj retfærdighedssans, men modet er til at overse.

Men der går (virkelig) lang tid før The Lone Ranger træder i karakter – og når det endelig sker, har han desværre ikke den forventelig pondus. Nej, sidekicket Tonto har allerede stjålet rampelyset sammen med William Fichtner i rollen som som den ubehagelige og menneskespisende skurk Butch Cavendish – en karakter, der er mere mindeværdig end filmen desværre giver ham plads til at være.

Det er dog ikke kun Cavendish, der ikke helt kommer til sin ret – også Helena Bonham Carter som bestemt bordelmutter samt Ruth Wilson som John Reids flamme forbliver overfladiske brikker i et manuskript, der aldrig rigtigt finder rytmen eller en medrivende balance mellem karakterudvikling og de logikfortrængende actionscener.

For selvom Verbinski viser fin tæft udi skuddueller og løbske lokomotiver, så er bindeleddene mellem action-eskapaderne ikke vildt engagerende. Historien er ujævnt afviklet og plottet slår unødvendige knuder. Desuden synes det også overflødigt at filmen bindes op på en rammefortælling, hvor en ældgammel Tonto i flashback fortæller historien til en lille knægt.

Hammer er dog flot og firskåret, men også lidt fladt optegnet, mens Depp mest minder om en mindre snakkesalig Jack Sparrow – Verbinski er som bekendt manden bag et par Pirates-film. Lone Ranger-karakteren så dagens lys i 1933 og dette forsøg på at bringe helten tilbage er kun delvist vellykket. Men selvom jeg måske lyder en smule knotten i denne anmeldelse, underholder filmen bestemt også, mens de smukke western-vidder får ens indre cowboy til at vrinske. Man kan så håbe, at opfølgeren har bedre held med at balance den umage duo med action og humor.

– The Lone Ranger, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet har en fin og filmisk tekstur, der fornemt gengiver både action og de store vidder – detaljerigt, skarpt og med solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med klar dialog og godt svung på både musik samt bulder og brag. Dynamisk og medrivende. Sådan. Ekstramaterialet er noget overfladisk og ikke videre interessant.

Her finder man et par featuretter, hvor man følger Armie Hammer på optagelserne og diverse locations (15 min.), mens man også får indblik i arbejdet med at blive cowboy med ride-, skyde- og lasso-træning (8 min.). Videre får man et indblik i det imponerende arbejde med at lave det jernbanespor, som bruges i filmen (11 min.) og slutteligt et par slettede scener (6 min.) samt fjollede fraklip (4 min.).

Ekstramateriale 2/6  | Billede 5/6  | Lyd 6/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Lone Ranger | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6:


Originaltitel: The Lone Ranger, USA, 2013
Release: d. 14. november 2013
Instruktion: Gore Verbinski
Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Helena Bonham Carter, Tim Wilkinson m.fl.
Spilletid: 150 min.
Udgiver: Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]