Indlæg

Filmklodser i massevis

De er ret søde, altså de såkaldte Cube Dudes – velkendte karakterer fra bl.a. filmens verden bygget i LEGO, og det i et ret fint mini-format. Der findes i massevis af disse små figurer – og kreativiteten er ganske imponerende i de små klods-kompositioner.

Man finder alt lige fra de Star Wars-karakterer over The Terminator og videre til Leatherface fra Motorsavsmassakren. Selv er jeg ret vild med RoboCop og så Freddy Krueger altså også ret cool.

– Se endnu flere Cube Dudes HER.

Horrible burger reklamer

Det er sgu en smule skamløst at hive store horror-ikoner som Jason og Freddy ind i manegen for at sælge en omgang burgere. Ikke desto mindre er det hvad Burger King har gjort i en kampagne, som skal fortælle, at de har sent åbent.

Ja ja, burgere eller ej, så holder horror-ikonerne og disse fire plakater er sgu meget sjove (sådan på en tøhø-agtig måde), men ikke  videre skræmmende. Kan bedst lide den med Jason og den døde cheerleader – Grum og bizar. Herligt – men springer sgu burgeren over.

– Klik på billedet for større format.

Freddy Krueger giver los i ny trailer

Så pyt da… I får sgu også lige den ny trailer for den kommende genindspilning af Wes Cravens klassiker A Nightmare on Elm Street fra 1984. I den forgangne uge poppede også en ret cool ny plakat for filmen op, se den HER.

Drømmemorderen Freddy Krueger spilles i remaket af Jackie Earle Haley. Han går således i Robert Englunds ikoniske fodspor, som i hele otte film og en tv-serie jagtede unge rundt i blodige mareridt. I den ny trailer folder Haley sig lidt mere ud, som Krueger end tidligere set.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=luFkSVJmobA[/youtube]

Tjo, når nu det skal være, så ser remaket altså ikke hårrejsende ringe ud. Men det skal sgu også være mere end blot tålelig for at have sin berettigelse. Well, nu må vi se. Filmen spreder skræk og rædsel i danske biografer fra d. 12. maj.