Indlæg

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER: Alvoren klæder den kulørte superhelt

Blu-ray-anmeldelse: Det kan godt være, at den evigt gode Captain America er hentet fra Marvels kulørte tegneseriehæfter, men Captain America: The Winter Soldier skruer op for alvoren i et univers af terrorisme, frygt og Big Brother-paranoia. Men bare rolig, humoren er intakt, mens der heller ikke spares på de store eksplosioner, når først den renskurede helt svinger sit ikoniske skjold i frihedens navn.

Vi er dog med denne opfølger til Captain America: The First Avenger fra 2011 et stykke fra de ellers kække superhelteløjer, man kender fra andre Marvel-film som Iron Man og The Avengers. Det klæder imidlertid filmen og er med til at give den overkorrekte helt, igen i skikkelse af Chris Evans, dramatisk tyngde og historien fylde. Det er dog umiskendeligt et tegneserieunivers, vi befinder os i og tak for det.

Captain America Winter Soldier 01© 2014 MARVEL

For selvom tonen er mere mørk end munter, er det stadig et underholdende univers med superskurke og deres megalomaniske planer om verdensherredømmet, vilde våben og opfindsomme gadgets, mens de virile actionscener giver fingeren til tyngdekraften og lader suset i maven vinde over realismen. Ja, den der tegneserie-feel er ikke til at overse.

Men i stedet for at lade filmen afhænge af farverige gimmicks og imponerende scenerier, tager Captain America: The Winter Soldier sig tid til sine karakterer og sin historie. For godt nok puttes der godt med heftig action på den mere end to timer lange film, men det er i høj grad en spionthriller pakket ind i flot actionbulder, hvor Captain Americas tiltro til sine medmennesker udfordres. Det får vores helt til at skue indad, hvilket giver både ham og publikum plads til eftertanken midt i larmen.

Captain America Winter Soldier 03© 2014 MARVEL

Modsat forgængeren, der foregik i de nazi-befængte 1940’ere, udspiller opfølgeren sig i nutiden, hvor Capatain America aka Steve Rogers efter begivenhederne i The Avengers fortsat forsøger at forlige sig med den moderne verden, hvor han arbejder for S.H.I.E.L.D. i kampen mod alverdens skurke. Men linjerne mellem de gode og de onde udvaskes snart, da en S.H.I.E.L.D.-kollega angribes. Det bliver starten på en intens jagt efter sandheden i et kompleks sammensværgelse.

Scarlett Johansson er tilbage i kampen for retfærdighed i stramtsiddende sort som Black Widow, Samuel L. Jackson er atter S.H.I.E.L.D.-bosssen Nick Fury, mens Robert Redford gør god figur i en tvetydig rolle. Så selvom filmen sine steder er lidt tung i røven, ikke alle karakterer er lige velbeskrevet og historien lidt ujævnt fortalt, trækkes der fint tråde ud i Marvel-universet og tilbage til Captain Americas fortid, mens truslen mod den frie verden filmen igennem får et medrivende momentum.

Filmen, Captain America: The Winter Soldier, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Captain America The Winter Soldier 04 © 2014 MARVEL

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen kommer flot til sin ret på Blu-ray. Det mørke univers og Captain Americas heroiske strabadser står farvemættede, veldefineres og skrapt. Kontrasten er solid og detaljegraden stor. Lydsporet er en sand fornøjelse med sine dynamiske niveauer, der giver fornemt plads til både replikker og store eksplosioner. Ekstramaterialet er ok.

Her får man tre korte og desværre noget overfladiske featuretter, der går bag om filmens action- og kamp-scner (10 min.), lidt rygklapperi af Anthony Mackie (2 min.) samt et kig på Captain Americas notesbog (2 min.). Herudover er der fire korte og ikke vildt interessante slettede/forlængede scener (4 min.) og en gag reel med spas fra settet (3 min.). Mest interessant er kommentarsporet med filmens to interuktører Anthony Russo, Joe Russo samt manusforfatterne Christopher Markus og Stephen McFeely. Det er et både informativt og engageret kommentarspor.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Captain America: The Winter Soldier | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Captain America The Winter Soldier cover
Originaltitel: Captain America: The Winter Soldier, USA, 2014
Release: d. 14. august 2014
Instruktion: Anthony Russo, Joe Russo
Medvirkende:
Chris Evans, Scarlett Johansson, Sebastian Stan, Anthony Mackie, Cobie Smulders, Frank Grillo, Emily VanCamp og Hayley Atwell, Robert Redford, Samuel L. Jackson m.fl.
Spilletid: 136 min
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER: Alvoren klæder den kulørte superhelt

Biografanmeldelse: Det kan godt være, at den evigt gode Captain America er hentet fra Marvels kulørte tegneseriehæfter, men Captain America: The Winter Soldier skruer op for alvoren i et univers af terrorisme, frygt og Big Brother-paranoia. Men bare rolig, humoren er intakt, mens der heller ikke spares på de store eksplosioner, når først den renskurede helt svinger sit ikoniske skjold i frihedens navn.

Vi er dog med denne opfølger til Captain America: The First Avenger fra 2011 et stykke fra de ellers kække superhelteløjer, man kender fra andre Marvel-film som Iron Man og The Avengers. Det klæder imidlertid filmen og er med til at give den overkorrekte helt, igen i skikkelse af Chris Evans, dramatisk tyngde og historien fylde. Det er dog umiskendeligt et tegneserieunivers, vi befinder os i og tak for det.

Captain America Winter Soldier 01

For selvom tonen er mere mørk end munter, er det stadig et underholdende univers med superskurke og deres megalomaniske planer om verdensherredømmet, vilde våben og opfindsomme gadgets, mens de virile actionscener giver fingeren til tyngdekraften og lader suset i maven vinde over realismen. Ja, den der tegneserie-feel er ikke til at overse – den der 3D-effekt er dog ret overflødig.

Men i stedet for at lade filmen afhænge af farverige gimmicks og imponerende scenerier, tager Captain America: The Winter Soldier sig tid til sine karakterer og sin historie. For godt nok puttes der godt med heftig action på den mere end to timer lange film, men det er i høj grad en spion-thriller pakket ind i flot actionbulder, hvor Captain Americas tiltro til sine medmennesker udfordres. Det får vores helt til at skue indad, hvilket giver både ham og publikum plads til eftertanken midt i larmen.

Captain America Winter Soldier 03

Modsat forgængeren, der foregik i de nazi-befængte 1940’ere, udspiller opfølgeren sig i nutiden, hvor Capatain America aka Steve Rogers efter begivenhederne i The Avengers fortsat forsøger at forlige sig med den moderne verden, hvor han arbejder for S.H.I.E.L.D. i kampen mod alverdens skurke. Men linjerne mellem de gode og de onde udvaskes snart, da enS.H.I.E.L.D.-kollega angribes. Det bliver starten på en intens jagt efter sandheden i et kompleks sammensværgelse.

Scarlett Johansson er tilbage i kampen for retfærdighed i stramtsiddende sort som Black Widow, Samuel L. Jackson er atter S.H.I.E.L.D.-bosssen Nick Fury, mens Robert Redford gør god figur i en tvetydig rolle. Så selvom filmen sine steder er lidt tung i røven, ikke alle karakterer er lige velbeskrevet og historien lidt ujævnt fortalt, trækkes der fint tråde ud i Marvel-universet og tilbage til Captain Americas fortid, mens truslen mod den frie verden filmen igennem får et medrivende momentum.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Captain America: The Winter Soldier | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
captain america winter soldier poster
Originaltitel: Captain America: The Winter Soldier, USA, 2014
Premiere: d. 26. marts 2014
Instruktion: Joe Russo
Medvirkende:
Chris Evans, Scarlett Johansson, Sebastian Stan, Anthony Mackie, Cobie Smulders, Frank Grillo, Emily VanCamp og Hayley Atwell, Robert Redford, Samuel L. Jackson m.fl.
Spilletid: 136 min
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]