Indlæg

‘Valhalla’ er et brutalt tordenbrag og dystert dyk ned i den nordiske mytologi

/i , /af

Biografanmeldelse: Med instruktør Fenar Ahmads filmfortolkning af Peter Madsens elskede tegneserier om vikingebørnene Røskva, Tjalfe, tordenguden Thor, Quark og alle de andre, bringes man ind i et dystert, råt og brutalt univers af nordiske guder og mystisk mytologi. Ja, ‘Valhalla’ er et ambitiøst eventyrprojekt, der lykkedes ganske tilfredsstillende med sit foretagende.

Det er dog ikke just en farvestrålende og let film, der her serveres. Den er både tung og dunkel, men også indtagende stemningsfuld, når man kommer på gudeventyr med Røskva og Tjalfe. Thor og Loke taget dem nemlig med fra det fredelige Midgård til gudernes noget mere dramatiske hjem. Valhalla er nemlig truet af den bistre Fenrisulv og ikke mindst de grumme jætter.

De to menneskebørn må derfor nu sammen med guderne bevise, hvad de er gjort af, når kampen for både at bevare Valhalla og ikke mindst redde verden fra Ragnarok går ind. Således kommer velkendte elementer så som regnbuebroen Bifrost, hammeren Mjølner og Thors prustende geder, videre til Udgårdsloke, den enøjede Odin og hans to krager samt øvrige guder i spil.

‘Valhalla’ er altså på én gang både velkendt land, som man kender fra tegneserien, men også nyt terræn i gudeland, hvor blandt andet filmens komponist Jens Ole Wowk McCoy sætter medrivende og episke toner til filmens storladne vidder, videre til intime øjeblikke og brutale jættekampe. Ja, Fenar Ahmad lykkedes altså ret overbevisende med at skabe sit dunkle take på gudeverdenen.

Cecilia Loffredo og Saxo Moltke-Leth er desuden gode som de to børn, mens Roland Møller udfylder rollen som Thor med autoritet. Loke er herlig mystisk i skikkelse af Dulfi Al-Jabouri, mens den smådumme, men også søde Quark lykkedes delvist godt skildret af Reza Forghani. ‘Valhalla’ er dog primært Røskvas fine coming of age-fortælling om at finde sig selv og sine værdier i verden.

‘Valhalla’ er altså på flere måder et absolut ok medrivende mytologieventyr, der måske nok til tider mangler lidt mere episk schwung i sin realisering af universet og dets sælsomme karakterer og monstre. Det sagt, så kunne jeg godt lide, at filmen ikke lefler med et for ivrigt tempo, men tør tage sig tid og samtidig at være konsekvent i sin dunkle tone og tunge atmosfære.

‘Valhalla’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Valhalla’ har biografpremiere den 10. oktober.

UNDERVERDEN: Med brutalt schwung på selvtægtsdrengen

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvad ville du mon gøre, hvis din bror blev nakket af en flok skumle gangstertyper, og politiet ligesom ikke hjalp ordentligt til med at få slynglerne bag tremmer?

I Fenar Ahmads Underverden tager Dar Salim i rollen som den succesfulde kirurg Zaid sagen i egen brutale hånd. Du ved, en hævnfilm med schwung på selvtægtsdrengen og et skarpt skel mellem lovlydig borger og vigilant voldsmand.

Underverden-01

Det er dog desværre en mere eller mindre by the numbers-hævnfortælling, der her foldes ud – ganske vist både solidt fortalt og sine steder helt medrivende, men også noget forudsigelig. Heldigvis kommer vi dog fra A til B i godt selskab.

Det gælder på begge sider af loven, hvor der diskes op med både stærke og skræmmende præstationer. Ja, du har nok luret, at her er en dualitet i spil – mellem lovlydig og kriminel, samt ikke mindst den hårfine grænse herimellem.

En grænse, der kan overskrides, hvis bare man bliver presset nok. Og den ellers lovlydige Zaid bliver presset. Så meget, at han krydser grænsen iført sit bedste hjemmelavede ”Batman”-kostume, håndvåben og steroider i kroppen. Klar til at hævne sin kriminelle brors død.

Underverden-02

Zaid har ellers en sød gravid kone, der venter hjemme i trygge, rene og flotte rammer. Modsat gadens farlige, beskidte og brutale virkelighed. Du ved, fordi kontraster fungerer. Den sirlige hjertekirurgs forsigtige hænder kontra hans hårdslående og blodindsmurte næver, når først grænsen overskrides.

Ja, kontrasterne skæres flot og brutalt ud i pap, mens jeg naturligvis hepper på Zaids bersærkergang. Selvom her da også kommer nuancer i spil om, hvad der gør de her gangstertyper og unge drenge til drabelige lømler.

Det er dog ikke nuancerne, filmen lever af. Eller for den sags skyld fortællingens twists and turns. Derimod holder det solide fortællehåndværk og ikke mindst castet Underverden oven vande og ganske godt i søen frem mod den intense og herligt brutale finale, som jeg (en smule utålmodigt) ventede på skulle indfinde sig.

Underverden-03

Dar Salim indtager med nerve og nærvær rollen som Zaid – både som faderlig kirurg og hårdtslående hævner med håndmadder og håndvåben siddende løst på kroppen. Stine Fischer Christensen er en god modvægt som den bekymrede kone – både sart, stærk og bestemt, men aldrig en karikatur.

Ali Sivandi leder pumpet an blandt flokken af gangstertyper, der spytter gadeslang, ser barske ud med solbriller på og håret strøget tilbage. Han er både pokkers charmerende og pissehamrende uforudsigeligt farlig. Dulfi Al-Jabouri sender human uskyld ind blandt gaderødderne som den naive Alex – du ved, for nuancer skal der til.

Underverden-04

Du skal dog ikke have set mange revenge flicks for at lure, hvor Zaids hævntogt i den danske underverden bærer hen. Jeg savner nogle overraskende udsving undervejs. De der WTF-øjeblikke, hvor handlingen pludseligt tager røven på mig. Det sker ikke – ikke for alvor i hvert fald.

Derfor ender Underverden også med ”blot” at være den der solide og velspillede film. Det har bestemt også sin styrke, når filmen som her leverer op til flere scener, der sitrer af nærvær og fandenivoldskhed. Og med et cast, der sender hævnen ud af lærredet med brutal nerve og engagerende vildskab.

– Underverden får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– Underverden har premiere den 19. januar 2017.

Underverden_poster
[tabgroup][tab title=” Underverden | Biografanmeldelse”]
Titel: Underverden, 2017
Release: den 19. januar 2017
Instruktion: Fenar Ahmad
Medvirkende: Dar Salim, Stine Fischer Christensen, Ali Sivandi m.fl.
Spilletid: 1 time 53 min.
Udgiver: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

ÆKTE VARE: Stjernedrømme og rapmusik i Brøndby Strand rimer ikke lige godt hele vejen

/i , /af

Biografanmeldelse: Når tilbuddet om hurtige penge, villige damer og sikker succes viftes for næsen af en, kan det være svært at takke nej – også selvom det betyder, at man må give slip på integriteten og efterlade vennerne i slipstrømmen. I Ækte vare er det dog ikke videre svært for up-and-coming-rapperen Mikael at takke ja. Det forstår man godt. For fra at smårappe på gadehjørner med sit crew, tilbydes han at skrive sange for og turnere med den etablerede rapper Apollo.

Et tillokkende alternativ til livet i Brøndby Strand og et dødsygt stilladsarbejde, også selvom det betyder en afstand til de ellers tætte venner. Således må Mikael nu forsøge at manøvrere mellem de to verdener, mens han selvfølgelig også lige må bakse med kærligheden (en sød Marijana Jankovic) samt en mor, der bankes af sin mand. Du ved, den rå virkelighed versus stjernedrys og champagneflasker.

ækte vare 02

I rollerne som Mikael og hans crew finder man lutter skuespilsdebutanter, hvilket de delvist slipper godt fra. Deres improviserede samtaler har en naturlig umiddelbarhed og dynamik, der giver dem troværdighed. På egen hånd kommer Kian Rosenberg Larsson i hovedrollen som Mikael dog til kort. Han virker flere steder fraværende og lettere søvngængeragtig. Det suger noget af engagementet ud af ham og filmen, hvilket hans ellers interessante filmfjæs ikke kan redde.

Hans egentlige talent er derimod i leveringen af de energiske rim, hvilket ikke er underligt, da han i den virkelige verden er bedre kendt som rapperen Gilli. Netop musikken får også god plads, uden der forfaldes til koncertfilm. Det er historien og karakterne, der er kernen – selvom Ækte vare uden tvivl også er en god reklamefilm for Gillis musik. Desværre halter historien og relationerne sine steder.

ækte vare 01

Blandt andet står Mikaels forhold til sin mor (en herligt ligefrem Maria Erwolter) og hendes voldelige mand underligt løsrevet fra resten af filmen og synes mest som et uforløst og påklistret aber dabei, fordi ’der jo skal noget familiedrama’ med. Desuden fungerer Rasmus Hammerich ikke rigtigt som Apollo. Jo, han er troværdig som afdanket og fordrukken, men sgu ikke som rapper. Han virker ofte for konstrueret, særligt i forhold til drengenes naturlighed.

Ækte vare har dog bestemt flere ting kørende for sig. For selvom det er småt med historiemæssig opfindsomhed og ikke alle relationer er lige tilfredsstillende eller nuanceret beskrevet, så fungerer dynamikken i drengegruppen, mens Fenar Ahmad, der debuterer som spillefilmsinstruktør, også fornemt skaber et levende miljø, hvor flere flotte billedmontager giver godt modspil til det grå betonbyggeri.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Ækte vare | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

54855_AekteVare_Plakat.indd

Originaltitel: Ækte vare, Danmark, 2014
Premiere: d. 8. maj 2014
Instruktion: Fenar Ahmad
Medvirkende: Kian R. Larsson, Ali Sivandi, Benny Jamz, Rasmus Hammerich, Marijana Jankovic, Maria Erwolter m.fl.
Spilletid: 89 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]