Emma Stone – Filmskribenten

THE FAVOURITE: Absurd og morsomt trekantdrama i det 18. århundrede

24. januar 2019/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: Jeg er vild med den græske instruktør Yorgos Lanthimos’ film – fra blandt andet ‘Dogtooth’, til ‘The Lobster’ og ‘The Killing of a Sacred Deer’. Jeg har derfor også set frem til hans nye film, det absurde og morsomme periodedrama ‘The Favourite’. Og jeg kan ligeså godt allerede sige, at det på flere måder er en formidabel film.

I filmens tages man tilbage til det 18. århundrede i England, der er i krig med Frankrig. Men på trods af krigen vil den noget excentriske dronning hellere bruge tiden på selskabslege, kagespisning og tage sig af sine kaniner. Ved sin side har hun Lady Sarah, mens en ny tjener ved navn Abigail dukker op. Det bliver starten på et både morsomt, dramatisk og absurd trekantdrama.

I front finder man det veloplagte trekløver i Olivia Colman med sublim komisk timing som dronningen, mens Emma Stone er den snu Abigail og en stålsat Lady Sarah portrætteres af Rachel Weisz. Der er virkelig god dynamik og intenst samt underspillet drama imellem dem. Det er ganske enkelt gribende at følge de subtile magtkampe, der bølger frem og tilbage.

Hertil kommer, at filmen er en forførende visuel fornøjelse hele vejen – filmet levende og let af Robbie Ryan. Med både smukke billeder fra hoffets overdådige omgivelser til stearinoplyste nattescener og helt fortryllende scener i naturens favntag. De medrivende billeder bakkes desuden smukt op af musik af blandt andre J.S. Bach, Handel og Vivaldi. Forførende skønt.

Så selvom filmen måske nok af og til går lidt i ring om sig selv og mister en smule momentum sine steder, så opvejes dette fint af netop ovenstående samt det velsmurte og morsomme manuskript, der leveres overbevisende og komisk veloplagt af de medvirkende, hvor der bydes ind med diverse absurde optrin – fra andevæddeløb til opkast og sex samt kast af frugt mod en nøgen mand.

Yorgos Lanthimos har nok engang leveret en både herligt absurd, veloplagt og morsom film med ’The Favourite’, hvor Olivia Colman, Emma Stone og Rachel Weisz dynamisk giver fortællingen liv og nerve – bakket flot op af billedsiden og den smukke samt medrivende musik og lydside. Ganske enkelt en audiovisuel fornøjelse og et engagerende fortalt drama i sorthumoristiske klæder.

– ’The Favourite’ får 5 ud af 6 stjerner:

– ’The Favourite’ har biografpremiere den 24. januar.

Gosling og Stone charmerer mig hele vejen med ‘La La Land’

11. juli 2017/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Jeg er ikke som sådan musicalfan, men jeg faldt nu alligevel pladask for Damien Chazelles La La Land. Det er der også god grund til, for den er ganske enkelt drønhamrende charmerende, dejlig nostalgisk og bare pokkers sød. Og så er den ikke uden en fin bittersød kant.

En kant, der klæder dens farvestrålende indpakning og dejligt lette væsen, hvor der åbnes med et stort og yderst velkoreograferet musicalnummer, der folder sig medrivende ud på motorvejen ind mod drømmenes by, Los Angeles.

Her sidder de mange aspirerende skuespillere og musikere stift i kø, inden bilkøen forvandles til farvestrålende sang og dans med lange og elegant glidende kamerabevægelser ind og ud mellem bilerne samt de mange sangere og dansere, der træder ud af køens dødvande og ind i et sprudlende musicalunivers.

I køen finder man også skuespillerinde in spe Mia samt jazzpianisten Sebastian, henholdsvis Emma Stone og Ryan Gosling. Det er dog ikke kærlighed og sød musik imellem dem – sådan liiige med sammen. Men da deres veje tilfældigvis krydses igen – og igen – spirer romancen. Og jeg spirer med. Den kække og selvsikre Sebastian mod den drømmende Mia med de fængslende dådyrøjne.

Sødt og naivt samt dansende og syngende, naturligvis. Uden at det bliver klægt, men med sin uskyld i behold samt den naive romance med fine og små komiske modhager. Her er dog andet på spil end kærligheden og romancen.

La La Land er også historien om at jagte drømmen – om at turde tro på sig selv. Og hvor svært det kan være i en by, hvor alle synes at jage det samme. Hvor nedturene står i kø, mens succesen synes uendeligt langt borte. Mia med sin skuespillerindedrøm, og Sebastian med drømmen om at åbne sin egen jazzklub.

De to er hele vejen velspillende selskab i mere end en forstand. For de både danser, spiller og synger sig charmerende gennem både op- og nedture. Det uden, at musicalen tager overhånd og bliver en kulørt parodi. Oprigtigheden sitrer engagerende i hver kameraindstilling og hver sang, hvor jeg suges ind i det syngende univers.

La La Land er – sådan helt skåret ind til benet – en forrygende fin og farverig hyldest til Hollywood, Los Angeles og musicalen i sig selv. Til den sødmefulde naivitet, til nostalgien og drømmenes insisterende styrke. Nå ja, og så er der lige filmens sidste intenst gribende del, som løfter La La Land ind i en liga for sig og sikrer sig den sidste følelsesladede femte stjerne.

Det er desuden en fornøjelse at gense filmen på denne fine Blu-ray-udgivelse, der byder på et farvemættet og veldefineret billede, mens også den dynamiske lydside sender både de fængende musiknumre samt replikker klart og velbalanceret igennem. Sådan! Desværre indeholder udgivelsen intet ekstramateriale, men nu er filmen i sig selv også en stor fornøjelse.

– La La Land får 5 ud af 6 stjerner:

– La La Land udkommer på dvd og Blu-ray den 6. juli 2017.

LA LA LAND: Gosling og Stone charmerer mig hele vejen

23. februar 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Jeg er ikke som sådan musicalfan, men jeg faldt nu alligevel pladask for Damien Chazelles La La Land. Det er der også god grund til, for den er ganske enkelt drønhamrende charmerende, dejlig nostalgisk og bare pokkers sød. Og så er den ikke uden en fin bittersød kant.

En kant, der klæder dens farvestrålende indpakning og dejligt lette væsen, hvor der åbnes med et stort og yderst velkoreograferet musicalnummer, der folder sig medrivende ud på motorvejen ind mod drømmenes by, Los Angeles.

Her sidder de mange aspirerende skuespillere og musikere stift i kø, inden bilkøen forvandles til farvestrålende sang og dans med lange og elegant glidende kamerabevægelser ind og ud mellem bilerne samt de mange sangere og dansere, der træder ud af køens dødvande og ind i et sprudlende musicalunivers.

I køen finder man også skuespillerinde in spe Mia samt jazzpianisten Sebastian, henholdsvis Emma Stone og Ryan Gosling. Det er dog ikke kærlighed og sød musik imellem dem – sådan liiige med sammen. Men da deres veje tilfældigvis krydses igen – og igen – spirer romancen. Og jeg spirer med. Den kække og selvsikre Sebastian mod den drømmende Mia med de fængslende dådyrsøjne.

Sødt og naivt samt dansende og syngende, naturligvis. Uden at det bliver klægt, men med sin uskyld i behold samt den naive romance med fine og små komiske modhager. Her er dog andet på spil end kærligheden og romancen.

La La Land er også historien om at jagte drømmen – om at turde tro på sig selv. Og hvor svært det kan være i en by, hvor alle synes at jagte det samme. Hvor nedturene står i kø, mens succesen synes uendeligt langt borte. Mia med sin skuespillerindedrøm, og Sebastian med drømmen om at åbne sin egen jazzklub.

De to er hele vejen velspillende selskab i mere end en forstand. For de både danser, spiller og synger sig charmerende gennem både op- og nedture. Det uden, at musicalen tager overhånd og bliver en kulørt parodi. Oprigtigheden sitrer engagerende i hver kameraindstilling og hver sang, hvor jeg suges ind i det syngende univers, som ikke kan andet end at smitte mig med sit gode humør.

La La Land er – sådan helt skåret ind til benet – en forrygende fin og farverig hyldest til Hollywood, Los Angeles og musicalen i sig selv. Til den sødmefulde naivitet, til nostalgien og drømmenes insisterende styrke. Nå ja, og så er der lige filmens sidste intenst gribende del, som løfter La La Land ind i en liga for sig og sikrer sig den sidste følelsesladede femte stjerne.

– La La Land får 5 ud af 6 stjerner:

– La La Land har biografpremiere den 23. februar 2017.

La La Land | Biografanmeldelse
Titel: La La Land , 2016
Release: den 23. februar 2017
Instruktion: Damien Chazelle
Medvirkende: Emma Stone, Ryan Gosling m.fl.
Spilletid: 2 timer 8 min.
Udgiver: Nordisk Film

BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’-skuespiller og superhelt

7. juni 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Okay, bare lige helt kort her til en start: Ja, selvfølgelig skal du se eller gense Birdman. Mere behøver du i grunden ikke at vide. I hvert fald ikke, hvis en anmeldelse skal fungere som svaret på hvorvidt, du skal se filmen eller ej. Men lad mig lige uddybe, hvorfor filmen er så forrygende god.

Først og fremmest er der Michael Keaton. Ham havde du måske glemt alt om. Det har du ikke, når du har set filmen. Her er han skuespilleren Riggan, der en gang spillede den succesfulde superhelt Birdman. Ja, lidt som Michael Keaton. Batman, du ved. Hans karriere er siden gået i stå. Derfor sætter han en forestilling op på Broadway – for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt.

Der er bare lige det med Riggan, at hans alterego, Birdman, ikke har sluppet ham. Som en hånende stemme i hans hoved tordner Birdman løs om, at Riggan er dømt til fiasko på teatret og i stedet bør genoptage rollen som Birdman. Ja, fiktion og virkelighedens Michael Keaton mikses sammen i en viril og legende fortælling om berømmelse, forgængelighed og ensomhed.

Men bare rolig, det er langt fra så tungt i røven, som jeg måske er kommet til at formulere det. Instruktør Alejandro González Iñárritu skærer nemlig dramaet ud med sort humor samt ikke mindst et medrivende og opfindsomt greb om måden, hvorpå Riggans martrede liv fortælles. Filmen er nemlig lavet i et one take. Én lang kamerabevægelse uden klip.

Det er i hvert fald sådan Iñárritu og fotografen Emmanuel Lubezki får det til at se ud. Handlingen strækker sig dog over flere dage, mens kameraet glider rundt i teatrets smalle gange og store scenerum. Den ubrudte kamerabevægelse fastholder mig insisterende i fortællingen, hvor Riggan kæmper med selvværet, Birdman og sine medspillere, mens Hollywoods popcornfilm får spydige hug.

På en gang tragisk og vanvittig morsom. Blandt andet er konfrontationerne mellem Riggan og den selvoptagede skuespiller Mike forrygende – spillet selvsmagende af Edward Norton. Riggan kæmper også med sin datter (Emma Stone), kæresten (Andrea Riseborough) og medspilleren Lesly (Naomi Watts) samt sin advokat (Zach Galifianakis) og ekskonen (Amy Ryan). Bare lige for at opsummere: Ja, du skal se Birdman.

Filmen, Birdman – 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fremragende på Blu-ray. Billedsiden leveres veldefineret med flot detaljegrad, mættede farver og en solid kontrast. Lydsporet er ligeledes dynamisk og velbalanceret, hvor replikker og øvrigt lydlandskab bølger medrivende sammen. Ekstramaterialet er desværre begrænset.

Man får en behind the scenes-featurette, hvor man kommer med på settet og får interviews med cast og crew, der diskuterer diverse aspekter af filmen med alt fra de omfattende forberedelser, filmens tematikker og unikke stil (33 min.), videre er der en samtale mellem Keaton and Inarritu, blandt andet om deres samarbejde (14 min.) og slutteligt kan man bladre sig igennem et fint galleri med billeder fra produktionen.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
[tabgroup][tab title=”Birdman | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Birdman, USA, 2014
Release: d. 4. juni 2015
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende: Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton, Emma Stone m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

8. september 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Hollywoods superheltemaskine holder ikke igen på bulder, brag og effekter, når Andrew Garfield atter trækker i den rød/blå-spandexdragt med The Amazing Spider-Man 2. Her synes mantraet nemlig at være større, vildere og flere plottråde. En typisk to’er om man vil. Heldigvis er det også en underholdende to’er, der bag farveladen og de kække replikker gemmer på et menneskeligt mørke.

Det dystre skygger dog aldrig for den farverige og energiske superhelteunderholdning, men skyggesiderne er med til at give karaktererne tyngde og dramaet et fint menneskeligt nærvær. Så selvom her er mange effekter, der skal fyres af, og ting, der skal eksplodere – som i rigtig mange. Så finder man midt i eskapaderne også et drama, der gør actionbulderet til mere end blot tom staffage.

Peter Parkers forhold til Gwen Stacy er anspændt, da han har svoret at holde hende på sikker afstand af Spider Mans farlige strabadser. Det er dog ikke let. Hun spilles igen rapt af Emma Stone, der får kærlighedsknaset til at fungere. Samtidig melder en ny trussel sig på banen, da den underkuede videnskabsmand Max tilsættes strøm og genfødes som den hævngerrige Electro. En gnistrende Jamie Foxx, der overspiller Max-rollen, men får urovækkende pondus efter sin forvandling til überskurk.

Det er dog ikke den eneste trussel, Spider Man står overfor. Dane DeHaan melder nemlig sin entré som Peters tvetydige og uforudsigelige barndomsven Harry Osborne. Han har arvet sin fars kæmpe forretningsimperium, men mørket sniger sig ondt ind på den vandkæmmede knægt. Lige så meget som det er ydre omstændigheder, der er grund til Peter søvnløse nætter, tumler han også med indre dæmoner og frustrationer.

Blandt andet indhentes den ellers kække spindvævssvinger på ny af sin fortid, hvor hans døde forældre står centralt som et traume, han må bearbejde – særligt da der her kommer nye oplysninger om dem i spil. Osbourne kæmper med faderkomplekser, mens Electro slås med mindreværd. Læg hertil temaer som skyldfølelse, ensomhed, og afmagt. En alvor, der balanceres fint med de kulørte løjer.

The Amazing Spider Man 2 har ganske enkelt mange ting kørende for sig, men også lidt for mange ting kørende – sådan generelt. Her er lidt for mange plottråde i spil til at de alle forløses lige elegant, mens spilletiden med fordel kunne være klippet lidt. Det er dog ikke noget, der vælter dette veloplagte superheltelæs fra at være både medrivende, flot og underholdende edderkoppeaction med Peter og Gwens ombruste forhold fint placeret midt i løjerne.

Filmen, The Amazing Spider-Man 2, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Det sprudlende univers kommer i den grad til sin ret med et veldefineret billede, der hele vejen står skarpt, farvemættet og detaljerigt. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse med sin velbalancerede brug af sine elementer – alt fra eksplosioner til de helt sagte momenter gengives klart, dynamisk og levende.

Ekstramaterialet byder på flere gode sager. Man får et informativt, muntert og engagerende kommentarspor, hvor manuskriptforfatterne Alex Kurtzman og Jeff Pinkner samt produerne Matt Tolmach og Avi Arad kommer tilfredsstillende omkring filmens tilblivelse. Videre er der 13 slettede/alternative scener med eller uden kommentarspor af instruktør Marc Webb (23 min.), hvilket er med til at gøre også de mindre interessante scener værd at se.

Man får en virkelig solid seks-delt making of (104 min.). Her er interviews med cast og crew, kig på karaktererne, filmens temaer, det at optage i New York, et kig på actionscenerne, et kig på hvordan man har skabt The Green Goblin og Electro, videre til special effects – både CGI og praktiske – samt et kig på scoret af Hans Zimmer og lyddesignet. Sluttet et kort indslag med Marc Webb om scoret (8 min.) og musikvideoen for It’s On Again med Alicia Keys (4 min.).

Ekstramateriale 5/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Amazing Spider-Man 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

Originaltitel:The Amazing Spider-Man 2, USA, 2014
Release: d. 29. august 2014
Instruktion: Marc Webb
Medvirkende: Andrew Garfield, Emma Stone, Jamie Foxx, Dane DeHaan, Paul Giamatti, Sally Field m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør:Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

17. april 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Hollywoods superheltemaskine holder ikke igen på bulder, brag og effekter, når Andrew Garfield atter trækker i den rød/blå-spandexdragt med The Amazing Spider-Man 2. Her synes mantraet nemlig at være større, vildere og flere plottråde. En typisk to’er om man vil. Heldigvis er det også en underholdende to’er, der bag farveladen og de kække replikker gemmer på et menneskeligt mørke.

Det dystre skygger dog aldrig for den farverige og energiske superhelteunderholdning, men skyggesiderne er med til at give karaktererne tyngde og dramaet et fint menneskeligt nærvær. Så selvom her er mange effekter, der skal fyres af, og ting, der skal eksplodere – rigtig mange. Så finder man midt i eskapaderne også et drama, der gør actionbulderet til mere end blot tom staffage.

Peter Parkers forhold til Gwen Stacy er anspændt, da han har svoret at holde hende på sikker afstand af Spider Mans dødsensfarlige strabadser. Det er dog ikke let. Hun spilles igen rapt af Emma Stone, der får kærlighedsknaset til at fungere. Samtidig melder en ny trussel sig på banen, da den underkuede videnskabsmand Max tilsættes strøm og genfødes som den hævngerrige Electro. En gnistrende Jamie Foxx, der overspiller Max-rollen, men får urovækkende pondus som überskurk.

Det er dog ikke den eneste trussel, Spider Man står overfor. Dane DeHaan melder nemlig sin entré som Peters tvetydige og uforudsigelig barndomsven Harry Osborne. Han har arvet sin fars kæmpe forretningsimperium, men mørket sniger sig ondt ind på den vandkæmmede knægt. Lige så meget som det dog er ydre omstændigheder, der er grund til Peter søvnløse nætter, er det også de indre dæmoner og frustrationer.

Blandt andet indhentes den ellers kække spindvævssvinger på ny af sin fortid, hvor hans døde forældre står centralt som et traume, han må bearbejde, særligt da der kommer nye oplysninger om dem i spil. Osbourne kæmper med faderkomplekser, mens Electro slås med mindreværd. Læg hertil temaer som skyldfølelse, ensomhed, og afmagt. En alvor, der balanceres fint med de kulørte løjer.

The Amazing Spider Man 2 har ganske enkelt mange ting kørende for sig, men også lidt for mange ting kørende – sådan generelt. Her er lidt for mange plottråde i spil til at de alle forløses lige elegant, mens spilletiden med fordel kunne være klippet lidt. Det er dog ikke noget, der vælter dette veloplagte superheltelæs fra at være både medrivende, flot og underholdende edderkoppeaction med Peter og Gwens ombruste forhold fint placeret midt i strabadserne.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Amazing Spider-Man 2 | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: The Amazing Spider-Man 2, USA, 2014
Premiere: d. 17. april 2014
Instruktion: Marc Webb
Medvirkende: Andrew Garfield, Emma Stone, Jamie Foxx, Dane DeHaan, Paul Giamatti, Sally Field m.fl.
Spilletid: 142min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

GANGSTER SQUAD: Tommy guns er tomme guns i gangster-pastiche

11. juni 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Muligheden for at skabe filmisk gangsterguld er mere end til stede i Gangster Squad – se bare rollelisten (ja, den kommer vi til senere). Men desværre får instruktør Ruben Fleischer ikke mange mindeværdige scener ud af sine anstrengelser i et gangsterbefængt Los Angeles anno 1949. Han kan ellers sirligt sætte kryds ud for alle genrens konventioner og klichéer.

Ja, det føles som om, man har set det hele før – bare med større dramatisk tyngde og flere interessante karakterer. Men denne gangster-pastiche kan om ikke andet fungere som inspiration til gangsterkostumet til fastelavn. For hattene, håret og de nålestribede habitter sidder perfekt. Ja, mændene ser skarpe ud og kvinderne er smukke med deres knaldrøde læber og lange kjoler. Emma Stone, that is.

Men uanset hvor appetitlig denne tomme tommy guns-skydende candyfloss ser ud, så smager den altså ikke af meget. Men castet er solidt og blandt andet er Sean Penn cool som über-bossen Mickey Cohen, der leverer sin bedste Godfather-imitation, mens han slentrer rundt i morgenkåbe og banker folk i smadder. En herlig karikeret skurk, der brutalt forsøger at overtage Los Angeles, mens undercover-strømere går i modkamp.

Og ja, det er nu vi kommer til castet, for det er en ret imponerende flok Fleischer har samlet. Ryan Gosling taler med luft på stemmen og forfører Emma Stone – eller også er det omvendt. Uanset hvad, passer de begge ind i klichéen på en romance i en gangsterfilm – strømeren, der forelsker sig i bossens dame. Bum. Man ja, de ser godt ud – begge to.

Josh Brolin leder an i kampen mod gangsterne – en mand, der sætter æren højt og er fanget i krydsilden mellem konen derhjemme og krigen i gaden. Nick Nolte grynter sig herligt igennem en mindre rolle som politikommissær, mens Robert Patrick nærmest stjæler showet som skudsikker old-timer. Den karakter ville jeg gerne se i sin egen film.

Desværre har castet bare ikke meget nærværende drama at gøre godt med. For selvom der forsøges stablet relationer på benene med både romancer og kærlige familier, forbliver de sort/hvide papfigurer. Derimod fungerer action-scenerne virkelig godt – som når skudduellerne skydes i slow-motion, så patronhylstrene flyver elegant gennem luften. Alt ser bare bedre ud sådan – bare spørg Zack Snyder.

Men sådan er det desværre lidt for meget med Gangster Squad – den ser godt ud, men er også for luftig til, at man engageres andet end visuelt i kampen mod den kriminelle underverden. Her er ganske enkelt for få medrivende scener, men Fleischer trækker dog en smule på de herligt blodige kills, vi så i hans Zombieland – og ja, det er en god ting. Men hverken volden eller skududvekslingerne kan holde gryden i kog.

Det ser dog cool ud, når flokken af strømere går væk fra en bil i brand, når Ryan Gosling leger nonchalant med sin Zippo-lighter eller når Sean Penn hidser sig op. Ja, man kommer trods alt et stykke med ren star quality – og det er såmænd også nok til, at Gangster Squad afføder et par helt fornøjelige scener. Dem er der desværre bare ikke nok af.

Filmen 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Det gennemførte gangsterunivers står veldefineret hele vejen med både indtagende farver, solide kontraster og medrivende detaljegrad. Lydsporet spiller fremragende med sine velafstemte niveauer, hvor både bulder, brag og dialog går klart igennem. En fornøjelse. Herudover får man en omgang både informativt og spændende ekstramateriale.

Man får et kommentarspor med Fleischer, der desværre ikke er videre engagerende, men noget tørt kommenterer på filmen og dens tilblivelse – nok kun for de mest dedikerede fans. Man kan se filmen med et picture-in-picture-spor, hvor der blandt andet popper trivia op undervejs samt 15 korte features, der også kan ses separat (i alt 46 min.), hvor alt fra mode til karakterer og historien bag diskuteres. Ganske fint.

Herudover er der syv slettede scener (12 min.), der introduceres kort af Fleischer, et kig på filmens locations før og nu (8 min.), en feature, der noget overfladisk ser på periodens stil og slutteligt en interessant dokumentar om Mickey Cohen (47 min.). Alt i alt er her flere gode ting at komme efter.

Billede: 5/6 | Lyd: 6/6 | Ekstramateriale: 4/6 [tabgroup][tab title=”Gangster Squad | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6

Originaltitel: Gangster Squad, USA, 2013
Udgivelse: d. 13. maj 2013.
Instruktion: Ruben Fleischer
Medvirkende: Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Josh Brolin, Nick Nolte, Robert Patrick, Giovanni Ribisi m.fl.
Spilletid: 112 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Skuespillerinder som labre ’Slaughterhouse Starlets’

4. marts 2013/i Bizart, Fanart, Filmsjov, Kunst, Plakater /af Bjarke Friis Kristensen

De her flotte illustrationer gad jeg godt se omsat til film. Her får man nemlig en række mere eller mindre letpåklædte skuespillerinder, der poserer med diverse våben og blodstænk på kroppen. Det kunne uden tvivl blive en herlig omgang pige-vold.

Man finder blandt andet Zooey Deschanel med en økse, Emma Stone med et blodigt bat, mens Emma Watson rocker en ordenligt kødkniv. Det er en gut ved navn Keith P. Rein, der står bag serien Slaughterhouse Starlets – og han har allerede planer om flere, blandt andet med Anna Faris og Anne Hathaway. Bring it on.

Se andet filmkunst:
– ’Get af Room’: romancer fra filmens verden
– ‘Gizmos and Gadgets’: en udstilling for filmfans
– ’Weapon of Choice’: ikoniske våben fra filmens verden

GANGSTER SQUAD: tommy guns er tomme guns i gangster-pastiche

17. januar 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Muligheden for at skabe filmisk gangsterguld er mere end til stede i Gangster Squad – se bare rollelisten (ja, den kommer vi til senere). Men desværre får instruktør Ruben Fleischer ikke mange mindeværdige scener ud af sine anstrengelser i et gangsterbefængt Los Angeles anno 1949. Han kan ellers sirligt sætte kryds ud for alle genrens konventioner og klichéer.

Ja, det føles som om, man har set det hele før – bare med større dramatisk tyngde og flere interessante karakterer. Men denne gangster-pastiche kan om ikke andet fungere som inspiration, hvis man skal være gangster til fastelavn. For hattene, håret og de nålestribede habitter sidder perfekt. Ja, mændene ser skarpe ud og kvinderne er smukke med deres knaldrøde læber og lange kjoler. Emma Stone, that is.

Men uanset hvor appetitlig denne tomme tommy guns-skydende candyfloss ser ud, så smager den altså ikke af meget. Men castet er solidt og blandt andet er Sean Penn cool som über-bossen Mickey Cohen. Han forsøger brutalt at overtage Los Angeles, mens under cover-strømere går i modkamp. Sean Penn leverer sin bedste Godfather-imitation, mens han slentrer rundt i morgenkåbe og banker folk i smadder. En herlig karikeret skurk.

Og ja, det er nu vi kommer til castet, for det er en ret imponerende flok hr. Fleischer har samlet (Fleischer, Fleischer, Fleischer). Ryan Gosling taler med luft på stemmen og forfører Emma Stone – eller også er det omvendt. Uanset hvad, passer de begge ind i klichéen på en romance i en gangsterfilm – strømeren, der forelsker sig i bossens dame. Bum. Man ja, de ser godt ud – begge to.

Josh Brolin leder an i kampen mod gangsterne – en mand, der sætter æren højt og er fanget i krydsilden mellem konen derhjemme og krigen i gaden. Nick Nolte grynter sig herligt igennem en mindre rolle som politikommissær, mens Robert Patrick nærmest stjæler showet som skudsikker old-timer (ja, ham den onde robot fra Terminator 2). Ham ville jeg gerne se i sin egen film.

Desværre har det store cast bare ikke meget nærværende drama at gøre godt med og de medvirkende forbliver sort/hvide papfigurer. Der forsøges ellers stablet relationer på benene med både romancer og kærlige familier. Det er dog action-scenerne, der fungerer bedst – som når de heftige skuddueller onduleres i laber slow-motion, så patronhylstrene flyver elegant gennem luften. Alt ser bare bedre ud sådan – så længe det altså ikke overgøres, bare spørg Zack Snyder.

Men sådan er det desværre lidt for meget med Gangster Squad – den ser godt ud, men er også for luftig til, at man engageres andet end visuelt i kampen mod den kriminelle underverden. Her er ganske enkelt for få medrivende scener. Fleischer trækker dog en smule på de herligt blodige kills i sin Zombieland – og ja, det er en god ting. Men hverken volden eller skududvekslingerne kan holde gryden i kog.

Det ser dog cool ud, når flokken af strømere går væk fra en bil i brand, når Ryan Gosling leger nonchalant med sin Zippo-lighter eller når Sean Penn hidser sig op. Man kommer trods alt et stykke med ren star quality – og det er såmænd også nok til, at Gangster Squad afføder et par helt fornøjelige scener. Dem er der desværre bare ikke nok af.[tabgroup][tab title=”Gangster Squad | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: Gangster Squad, USA, 2013
Premiere: d. 17. januar
Instruktion: Ruben Fleischer
Medvirkende: Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Josh Brolin, Nick Nolte, Robert Patrick, Giovanni Ribisi, m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Alternative plakater for ’Gangster Squad’

15. januar 2013/i Fanart, Filmsjov, Kunst, Plakater /af Bjarke Friis Kristensen

Så lander der snart nålestribede habitter, tommy guns og femme fatales i de danske biografer (d. 17. januar). Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Josh Brolin og Nick Nolte er nemlig klar på en omgang gangster-ballade med Gangster Squad (ja, de er alle sammen med!).

I den forbindelse er her lige en række flotte, alternative plakater for filmen. Det er Ruben Fleischer, der instruerer – jep, gutten der er ansvarlig for, at Woody Harrelson, Jesse Eisenberg og Emma Stone blev jagtet af levende døde i Zombieland.

Se også: Ærlige Oscar-plakater for bedste film

Laz Marquez