Indlæg

THE LEGEND OF TARZAN: Abernes konge er tilbage for fuld jungle

Abernes konge på Blu-ray: Der findes et væld af filmatiseringer med den liansvingende Tarzan, der er skabt af Edgar Rice Burroughs med den første bog Tarzan of the Apes først udgivet i 1912. Siden er fulgt adskillelige sequels og andre versioner i blandt andet både bogform, som tegnefilm, tegneserier og spillefilm. Den nyeste filmatisering hedder The Legend of Tarzan og er nu udkommet på Blu-ray.

Man finder en muskuløs Alexander Skarsgård i den legendariske titelrolle, mens det øvrige cast er beriget med blandt andre Samuel L. Jackson, Margot Robbie, Djimon Hounsou, Jim Broadbent og ikke mindst Christoph Waltz. Filmen tager dog ikke udgangspunkt i den oprindelige bogs historie som sådan, men udspiller sig derimod otte år efter begivenhederne fra originalen.

legend-of-tarzan-blu-ray-01© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Året er 1889 og Tarzan har forladt junglen og lever nu i England med sin hustru Jane, der spilles af Margot Robbie. Alt forbliver dog ikke fryd og gammen. Han inviteres nemlig tilbage til Congo, hvor det dog hurtigt står klart, at ikke alt er som det skal være – ikke mindst på grund af en hvis Leon Rom (Christoph Waltz), der ikke overraskende spiller med fordækte kort.

Så nu må Tarzan tilbage i junglen til alle de vilde dyr – i bar mave, naturligvis. Således står den både på vild jungleaction samt også sin del af kærlighed. Det er David Yates, der instruerer. Han har tidligere vist, hvordan han fornemt formår at forene action, kærlighed samt menneskeligt drama og sin del af computermagi med særligt de fire sidste film i Harry Potter-serien.

legend-of-tarzan-blu-ray-02© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Blu-ray-udgivelsen gengiver flot både junglen, Tarzan og de mange dyr med solid kontrast, indtagende detaljegrad og et veldefineret billede, mens lydsporet spiller både dynamisk og velbalanceret. Ekstramaterialet kigger på tilblivelsen af filmen og det at bringe den ikoniske karakter til live på ny videre til et kig på filmens mange effekter af blandt andre de mange vilde dyr.

The Legend of Tarzan udkommer på dvd den 31. oktober 2016.
legend-of-tarzan-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=” The Legend of Tarzan | dvd”]
Titel: The Legend of Tarzan, 2016
Release: den 31. oktober 2016
Instruktion: David Yates
Medvirkende: Alexander Skarsgård, Rory J. Saper, Christian Stevens m.fl.
Spilletid: 109 min.
Udgiver: Warner Home Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

GUARDIANS OF THE GALAXY: Hvis bare jeg havde mit eget rumskib

Blu-ray-anmeldelse: Hvis du synes, at der er for få talende og skydegale vaskebjørne på film, har du allerede her første gode grund til at se rumeventyret Guardians of the Galaxy. Bizarre væsner, susende rumskibsaction og tongue-in-cheek-humor er andre mindst ligeså gode grunde. Ja, hvis ikke du har luret det, så er dette en anmeldelse med en indbygget anbefaling i.

Man kastes direkte ud i eventyret efter en kort baggrundshistorie for knægten Peter Quill, der på Jorden i 1980’erne på tragisk vis mister sin mor. Filmen springer frem i tid, hvor knægten – med tragedien på slæb – nu er blevet en vittig og voksen eventyrer i det ydre rum, spillet tilpas kækt af Chris Pratt. Her har han nuppet et mystisk kugle-artefakt, der har givet ham den onde Ronan på nakken.

guardians of the galaxy 02

Ja, du gættede rigtigt: Det har noget med intet mindre end galaksens skæbne at gøre. Og ja, Quill bliver nødt til at teame op med førnævnte vaskebjørn (med stemme af Bradley Cooper) samt et trælignende væsen (med stemme af Vin Diesel), den egenrådige Gamora (en grønmalet Zoe Saldana) og den muskuløse Drax (wrestleren Dave Bautista). Et umage hold, der må forsøge at samarbejde, mens diverse skurke, eksplosioner og plottråde gør sit for at spænde ben for deres foretagende.

Her er kort sagt tale om et skørt, kulørt og charmerende offbeat rumeventyr, der er svær ikke at holde af. Du ved, farverig science fiction, der uhøjtideligt og med diverse bizarre væsner og karakterer taler direkte til min og din indre rumfilmsfan. Derfor er det også kun dobbeltærgerligt, at historien ikke er videre interessant, mens humoren heller ikke altid rammer lige rent.

guardians of the galaxy 04

Men på trods af historiemæssige skavanker, er der ingen tvivl om, at James Gunn er den rette instruktør til tjansen. Han står bag den herlige horror-sjasker Slither samt den skammeligt oversete og sorthumoristiske superheltefilm Super. For selvom her ikke er helt samme overraskende og skrubbeløse humor, har eventyret absolut sin del af humoristisk absurditet. Du ved, en skydegal vaskebjørn.

Quills tragiske ballast får bare ikke rigtigt fat, selvom han filmen igennem lytter til det mixtape, han fik af sin mor på hendes dødsleje. Musikken er dog yderst velvalgt og står i dynamisk kontrast til rumscenerierne med numre af blandt andet David Bowie og Jackson 5. Her er altså tale om et veloplagt og vittigt rumeventyr, der fungerer både som god opvarmning for den kommende Star Wars-film og ikke mindst den allerede annoncerede 2’er, der lander i 2017.

Filmen, Guardians of the Galaxy, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

guardians of the galaxy 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen kommer i den grad til sin ret på Blu-ray. Alt fra store rumscenarier til de nære skud af karakterne gengives klart, veldefineret og farvemættet med stor detaljegrad og solid kontrast. Lydsporet er også en sand fornøjelse med sine dynamiske og velbalancerede niveauer, der giver fin plads til de forskellige elementer. Ekstramaterialet er udmærket, men også noget overfladisk.

Her får man en ok making of, der blandt andet ser på tilblivelsen af filmens farverige univers, set designs og make up-effekter (20 min.), et kort kig på skabelsen af Rocket og Groot (7 min.), fem slettede scener med valgfrit kommentarspor af James Gunn (4 min.), en fjollet gag reel (4 min.) samt et ok informativt og engagerende kommentarspor af James Gunn.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Guardians of the Galaxy | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Guardians of the Galaxy cover

Originaltitel:
Guardians of the Galaxy, USA, 2014
Release: d. 4. december 2014
Instruktion: James Gunn
Medvirkende: Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista, Vin Diesel, Bradley Cooper, Lee Pace, Michael Rooker, Karen Gillan, Djimon Hounsou, John C. Reilly, Glenn Close, Benicio del Toro m.fl.
Spilletid: 121 min.
Udgiver: Walt Disney Entertainment[/tab][/tabgroup]

GUARDIANS OF THE GALAXY: Forrygende uhøjtidelig rumaction gør din sommer meget bedre

Biografanmeldelse: Hvis du synes, at der er for få talende og skydegale vaskebjørne på film, har du allerede her første gode grund til at se rumeventyret Guardians of the Galaxy. Bizarre væsner, susende rumskibsaction og tongue-in-cheek-humor er andre mindst ligeså gode grunde. Ja, hvis ikke du har luret det, så er dette en anmeldelse med en indbygget anbefaling i.

Man kastes direkte ud i eventyret efter en kort baggrundshistorie for knægten Peter Quill, der på Jorden i 1980’erne på tragisk vis mister sin mor. Filmen springer frem i tid, hvor den lille knægt med tragedien på slæb, nu er blevet vittig og voksen eventyrer i det ydre rum – en charmerende Chris Pratt. Her har han nuppet et mystisk kugle-artefakt, der har givet ham den onde Ronan på nakken.

guardians of the galaxy 02

Ja, du gættede rigtigt: Det har noget med intet mindre end galaksens skæbne at gøre. Og ja, Peter Quill bliver nødt til at teame op med førnævnte vaskebjørn (med stemme af Bradley Cooper!) samt et trælignende væsen (med stemme af Vin Diesel!), den egenrådige Gamora (en grønmalet Zoe Saldana!) og den muskuløse Drax (wrestleren Dave Bautista!). Et særdeles umage hold, der må forsøge at samarbejde, mens diverse skurke, eksplosioner og plottråde gør sit for at spænde ben for deres foretagende.

Her er kort sagt tale om et skørt, kulørt og herligt offbeat rumeventyr, der er svær ikke at holde af. Du ved, farverig science fiction, der uhøjtideligt og med adskillelige charmerende samt blot bizarre karakterer taler direkte til min og din indre rumfilmsfan. Derfor er det også kun dobbeltærgerligt, at historien ikke er videre interessant, mens humoren ikke altid rammer lige rent.

guardians of the galaxy 01

På trods af historiemæssige skavanker, er der dog ingen tvivl om, at James Gunn er den rette instruktør til tjansen. Han står bag den herlige horror-sjasker Slither samt den skammeligt oversete og sorthumoristiske superhelte-bastard Super. For selvom her ikke er helt samme overraskende og skrubbeløse humor, har eventyret absolut sin del af humoristisk absurditet. Tag blot den skydegale vaskebjørn. Desværre er et følelsesmæssige engagement til at overse.

Peter Quills tragiske ballast får ikke rigtigt fat, selvom han filmen igennem lytter til det mixtape, han blev givet af sin mor på dødslejet. Musikken er dog yderst velvalgt og står i dynamisk kontrast til rumscenerierne med numre af blandt andet David Bowie og Jackson 5. Her er altså tale om et veloplagt og vittigt rumeventyr, der fungerer både som god opvarmning for den kommende Star Wars-film og ikke mindst den allerede annoncerede 2’er, der lander i 2017.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Guardians of the Galaxy  | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
guardians of the galaxy poster
Originaltitel: Guardians of the Galaxy, USA, 2014
Release: den 31. juli 2014
Instruktion: James Gunn
Medvirkende: Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista, Vin Diesel, Bradley Cooper, Lee Pace, Michael Rooker, Karen Gillan, Djimon Hounsou, John C. Reilly, Glenn Close, Benicio del Toro m.fl.
Spilletid: 121 min.
Distributør: Walt Disney Entertainment[/tab][/tabgroup]