Så fik jeg langt om længe set filmen om charmøren og drukmåsen Dirch – eller hele Danmarks folkekære komiker, hvis man skal være lidt mindre kæk. Men for pokker, den kære Dirch kører dælme nogle habile whiskysjusser ned. I Dirch er det da også mandens skyggesider, der er i centrum. Et melankolsk og rørende portræt af en mands kamp med sig selv og ikke mindst forholdet til vennen og kollegaen Kjeld. Skål…!

For selvom der står ’Dirch’ med stort på filmens plakat, er det i høj grad historien om venskabet med Kjeld Petersen, der udgør filmens kerne. Et kompliceret forhold, der i filmen tillægges en altafgørende rolle i Dirchs liv, bl.a. i hans kamp for at træde ud af komikkens skygge for at forsøge sig med alvorlige roller. En film om en søgende mands deroute og ensomhed, men heldigvis også et ofte morsomt drama.

Jeg har ikke som sådan et forhold til Dich Passer og skal ikke gøre mig klog på, hvor tro filmen er mod virkeligheden. Men Dirchs nedtur og kamp med mindreværd spilles med overbevisende sårbarhed og fine nuancer af Nikolaj Lie Kaas. Man må dog ikke glemme Lars Ranthes stærke portræt af Kjeld, der som det evige side-kick til Dirch blusser over af jalousi og sætter elektrisk drama på drengen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere