Indlæg

Dennis Hopper er død, 1936-2010

Den amerikanske skuespiller Dennis Hopper er døde i går i sit hjem i Californien. Han blev 74 år. Dennis Hopper led i en længere periode af prostatakræft og selvom han var tydeligt svækket af sin sygdom, var han tilstede i slutningen af marts til overrækkelsen af sin stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Dennis Hopper har medvirket i godt imponerende 200 produktioner. Bl.a. Rebel Without a Cause fra 1955 og Giganten fra 1956. Han fik dog sit gennembrud med klassikeren Easy Rider fra 1969. Han instruerede også filmen og blev desuden Oscar-nomineret for bedste manuskript.

Jeg forbinder i høj grad også Hopper med krigsfilmen Dommedag nu fra 1979 og ikke mindst som den ultimative psykopat Frank Booth i den David Lynchs mareridts-opslidende Blue Velvet fra 1986. Samme år var han også med i den bizarre og sorthumoristiske The Texas Chainsaw Massacre 2, hvor han kommer i motorsavsduel med Leatherface. Helt fantastisk. Han har også en helt fabelagtig intens scene i True Romance fra 1993 – og sådan kan man blive ved.

Udover sit virke som skuespiller var Hopper også ivrig fotograf, kunstsamler og forfatter. Hopper var aktiv til det sidste, bl.a. i tv-serien Crash og med en fotobog med egne billeder. Et amerikansk ikon og skuespiller-legende er gået bort.

– Se også: Dennis Hopper hyldet med stjerne på Walk of Fame.

Dennis Hopper hyldet med stjerne på Walk of Fame

Den nu 73-årige skuespiller Dennis Hopper fik i fredags sin egen stjerne på Walk of Fame i Hollywood. Fans og kollegaer var mødt op for at hylde ikonet, bl.a. skuespillerne Jack Nicholson og Viggo Mortensen samt instruktøren David Lynch.

Hopper vejer nu blot 45 kilo pga. hans fremskredne kræftsygdom, men var på trods i glimrende humør, det skriver Politiken.

DAMIAN DOVARGANES/AP
Jack Nicholson og Dennis Hopper.

Dennis Hopper er bl.a. kendt for Easy Rider fra 1969. Han instruerede også filmen og blev desuden Oscar-nomineret for bedste manuskript sammen med bl.a. Peter Fonda. Jeg husker ham også fra bl.a. krigsfilmen Dommedag nu (1979) og som den vanvittig Frank Booth i den ubehagelige Blue Velvet fra 1986 og fra samme år den bizarre og fantastiske The Texas Chainsaw Massacre 2, hvor han kommer i motorsavsduel med Leatherface – og ja, så var han jo også med i George Romeros zombie-snasker Land of the Dead fra 2005.

– Se Dennis Hopper takke for sin stjerne på Hollywood Walk of Fame HER.
– Se Dennis Hopper give den gas med motorsaven HER.