Biografanmeldelse: Opskriften er dejligt simpel i ‘Death Wish – en mand ser rødt’. Bruce Willis spiller en nydelig kirurg, hvis kone og datter udsættes for et groft hjemmerøveri. Politiet kan naturligvis ikke finde ud af at fange gerningsmændende. Kirurgen tager derfor sagen i egne brutale og hævngerrige hænder. Ja tak, et styk ligetil revenge-flick uden så meget pis.

Men, men, men… desværre falder eskapaderne fladt på maven, hvor blandt andet Bruce Willis’ forvandling fra lovlydig kirurg til nådesløs hævner flagrer postuleret i vinden. Jeg tror gange enkelt ikke på ham – faktisk hverken som læge eller hævner. Det hjælper ej heller just på mit engagement, at forholdet til hustruen og datteren står ligeså fladt postuleret optegnet.

Der er med andre ord ikke meget følelsesmæssig tyngde, jeg kan hænge mit engagement op på, når først Bruce Willis går bersærkergang. Og end ikke volden leverer nævneværdige drab eller torturscener. Intet bliver mindeværdigt, men blot fesent forløst, hvor tåbelige tilfældigheder og ditto plottråde trasker oveni hinanden.

Blandt andet er den tilfældige bowlingkugle i knolden på en bad guy, hverken medrivende brutal eller satirisk indtagende. Bare dum og malplaceret. Det er ellers Eli Roth, der instruerer – og han har om nogen bevist, at han kan levere kombinationen af indtagende splat og grusom vold med film som den sorthumoristiske splatter-tur ‘Cabin Fever’ videre til hans to tortur-klamme ‘Hostel’-film. Det flair for vold kombineret med kulsort humor lykkedes aldrig her.

Dertil kommer, at filmen forsøger at løfte sin helt central problematik, nemlig den om selvtægtsmandens gerninger kan forsvares, når nu de kun rammer de kriminelle røvhuller, mens politiet ikke er til megen hjælp. Dette dilemma efterlades dog blot flagrende i vinden sammen med nuancer i både tematikken samt persontegninger – af Bruce Willis’ læge såvel som skurkene.

Ja, som du nok har luret ender denne genindspilning af filmen af samme navn fra 1974, der havde en cool Charles Bronson i hovedrollen, som alt andet end vellykket. Men flade tematikker, klodsede plottråde, lunken vold og unuancerede karakterer til side, så er et problem sådan set helt grundlæggende bare, at eskapaderne aldrig bliver medrivende. Op på hesten igen, Eli Roth.

– ‘Death Wish – en mand ser rødt’ får 1 ud af 6 stjerner:

– ‘Death Wish – en mand ser rødt’ får biografpremiere den 8. marts.