Indlæg

MØDREGRUPPEN: Generisk komedie er kedeligt forudsigelig

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: nej, der er ingen overraskelser i vente i det danske komediedrama ‘Mødregruppen’. Som i overhovedet ingen! Således folder den mere end forudsigelige fortælling sig kedelig generisk ud, mens jeg undervejs blot kan sætte kryds ud for alle plotelementer samt komedie- og karakter-klicheer. Gaaab…

Filmen starter i Hong Kong, hvor den rige og nybagte overklassemor Line lever det vilde jetset-liv med sin mand Bjørn. Men da Bjørn er hende utro med barnepigen, vælger Line resolut at pakke sine ting, tage sit barn under armen og flyve direkte hjem til sin barndomsby på Fyn. Således står den på et firkantet fortalt clash mellem middelklassens landsbyfolk og den rige storbykvinde.

Fortællingen og karaktererne sættes således klodset i scene lige efter bogen. Den ubehjælpsomme Line kan end ikke finde ud af at putte bananer i en pose hos købmanden uden, at der går hul i den og bananerne ender på gulvet. Ja, hun mangler bare at glide i en af skralderne. De godhjertede landbyboerne har naturligvis hjerterum, på trods af manglende materialle goder.

Men der er naturligvis også splid i fortællingen. For Lines forhold til sin kusine Maja er kuldsejlet for år tilbage. Det gamle nag er der stadig, mens også flere i landbyen blev påvirket af, at den lokale keramikfabrik lukkede, da den blev opkøbt og overtaget af Lines nu utro mand. Line står med andre ord til at miste alt – og ende permanent i den landsby, hun ikke kan udstå.

Men ja, naturligvis ser Line – som filmen skrider frem – alt det gode, der også er i byen, ikke mindst i de mennesker, hun møder i sin nye mødregruppe. Den gamle splid er hurtigt kastet på porten hos de implicerede parter, hvor kun kusine Maja lige lader vente på sig, indtil filmens finale, hvor alt ender godt og præcis, som jeg havde set på forhånd – nærmest inden filmens titel ramte lærredet.

Forudsigeligheden er altså dræbende, så jeg kunne have håbet på, at karakterer og humor havde siddet mere i skabet og været med til at løfte filmen ud af sin generiske sump. Det er ikke tilfældet, hvorfor ellers gode kræfter som Danica Curcic som Line, en usympatisk Anders W. Berthelsen som Bjørn og Agnete Vang som kusinen Maja desværre ikke kan løfte klicheerne op fra gulvet.

‘Mødregruppen’ får 2 ud af 6 stjerner:

‘Mødregruppen’ har biografpremiere den 7. februar.

FASANDRÆBERNE: Ja tak til en muggen Lie Kaas, perverterede mænd og brutale mord

Biografanmeldelse: Vi kan hurtigt blive enige om, at den første film om den mugne vicekriminalkommissær Carl Mørck ikke var det store krimisus. Du ved, Kvinden i buret. Det synes jeg i hvert fald ikke. Den var klichéfuld på den kedelige måde. Nu rammer opfølgeren alle de mordhungrende husmødre, og lad mig bare slå fast, at Fasandræberne er langt bedre end sin forgænger.

Som en rigtig to’er, er der skruet op for alle knapperne. Plottet er mere ambitiøst, der er flere ting, som sprænger i luften og så løber makkerparret Mørck og Assad en del mere rundt. En sag fra 1994 om et brutalt myrdet tvillingepar får nemlig duoens opmærksomhed, og snart begynder konturerne af et perverteret plot at komme til syne. Og det er faktisk ret spændende.

fasandræberne 01

Ja, her er tale om den der slags pøbelkrimi, hvor de lavtlønnede borgere kan finde fælleskab i at pege fingre ad alle dem med succes. For selvfølgelig er de rige og velklædte nogle psykopatiske, kyniske og perverterede svin. Det er klart. I Fasandræberne er der altså ikke mange gråtoner at komme efter – det er de onde mod de gode. Det er til at forholde sig til. Og sådan er det.

Jo, der er da en smule nuancer at hente i historien samt i Nikolaj Lie Kaas’ rolle som den formørkede Mørck (yes, symbolikken er der også styr på). Men det er ikke i de moralske gråzoner og persontegningernes lag, man finder filmens styrke. Det gør man derimod i det engagerende plot, der foldes veloplagt ud, mens klichéerne plejes og logikken ryger ud af vinduet.

fasandræberne 02

Inden for de første 10 minutter leveres der da også lige et par kiksede fake scares. Men hul i mangel på logik og klichéer, for filmen holder et medrivende tempo, hvor der hele vejen fermt lægges nye, engagerende tråde ud i plottet. Godt nok er uforudsigeligheden til at overse, men det er til at leve med i krimiunderholdnings tegn.

Lie Kaas’ er stadig god som mut enspænder, mens Fares Fares er det sympatiske og positive modstykke som kollegaen Assad. En klassisk, men velfungerende modsætning. Pilou Asbæk og David Dencik gør deres ting som karikerede skurke, mens Danica Curcic får lidt mere gråzone at spille med som en altafgørende brik i plottet. Jeg har ikke læst en eneste af Jussi Adler-Olsens husmorkrimier, som filmen er baseret på – og kommer ikke til det – men jeg skal klart se opfølgeren.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fasandræberne | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
fasandræberne poster
Originaltitel:Fasandræberne, Danmark, 2014
Release: d. 2. september 2014
Instruktion: Mikkel Nørgaard
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Danica Curcic, Pilou Asbæk, David Dencik, Søren Pilmark, Johanne Louise Schmidt, Sarah-Sofie Boussnina m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]