Indlæg

THE STRAIN SÆSON 1: Horror-serie fra mesteren Guillermo del Toro

Serie-anbefaling: Guillermo del Toro er en af mine yndlingsfilmskabere, så da det blev annonceret, at han sammen med en Chuck Hogan skulle stå bag en horrorserie baseret på deres bogtrilogi, spidsede jeg ører. Nu er første sæson af The Strain så landet på dvd til glæde for alle fans af del Toro, serier og horror. Hele 13 episoder, der udspiller dig over godt 10 timer.

Guillermo del Toro og Chuck Hogan har skrevet pilotafsnittet af serien, som Guillermo del Toro ligeledes har instrueret. Resten af sæsonens 12 afsnit bliver varetaget af andre kompetente folk.

the-strain-season-1-anmeldelese-dvd-01

De to skabere af serien samt bøgerne fungerer dog hele vejen som producere på The Strain, hvor en mystisk virus dræber de fleste passagerer ombord på et fly. Således bliver lederen af Center for sygdomsbekæmpelses Canary Team Ephraim Goodweather sat på sagen for at finde ud af, hvad der foregår.

For den dødelige virus skal naturligvis stoppes. Men intet er helt som ser ud til i serien, der både byder skumle mostre, masser af hemmligheder og overnaturlige væsner.

the-strain-season-1-anmeldelese-dvd-02

Udover Corey Stoll i rollen som Ephraim Goodweather, finder man også skuespillere som blandt andre Mia Maestro, David Bradley og Sean Astin på rollelisten i serien, der indtil videre har affødt tre sæsoner.

Så hvis du bliver bidt af denne første sæson, er der heldigvis mere godt i vente. Udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, der med tre featuretter ser nærmere på serien med interviews af cast og crew.

The Strain sæson 1 udkommer på dvd og Blu-ray den 18. august 2016.
[tabgroup][tab title=” The Strain sæson 1 | Blu-ray”]
strain-season-1-cover
Titel: The Strain sæson 1, 2016
Release: den 18. august 2016
Instruktion: Guillermo del Toro m.fl.
Medvirkende: Corey Stoll, Mia Maestro, David Bradley, Sean Astin m.fl.
Spilletid: 9 timer 58 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

ANT-MAN: Jeg elsker Paul Rudd – så ja, jeg kan godt klare endnu en superheltefilm fra Marvel

Blu-ray-anmeldelse: Bare lige for at få det på plads: Jeg elsker Paul Rudd. Så ja, jeg kan godt klare endnu en film i den ellers en smule mættede række af superheltefilm fra Marvel. Men selvom Paul Rudd er en i udpræget grad charmerende superhelt, er Ant-Man først for alvor vellykket i sin sidste halvdel, hvor den bliver langt mere legesyg end sin lidt for forudsigelige første del.

Men hvem er det nu lige, Ant-Man er? Kort fortalt kan han ved hjælp af et apparat og tankens kraft få myrer til at lystre sine ordrer (!), mens han ved hjælp en dragt kan skrumpe ind til myrestørrelse med enorme kræfter (!). Men inden Paul Rudd iklæder sig dragten og bliver til Ant-Man, skal han lige igennem den obligatoriske oprindelseshistorie i rollen som ufrivillig helt.

Ant-Man-biograf-02©2015 MARVEL

Paul Rudd er nemlig den knapt så succesfulde tyv Scott Lang, der vil lægge kriminaliteten bag sig, så han kan være sammen med sin lille datter. Men den geniale videnskabsmand Hank Pym – en stoisk cool Michael Douglas – har andre planer. Pym vil nemlig have Scott til at hjælpe sig med at beskytte hemmeligheden bag Ant-Man-dragten, som er hans opfindelse. For der er naturligvis en ond skurk, der vil have fingre i dragten til onde formål.

Ja, det er præcist så forudsigeligt, som det lyder. Heldigvis har filmen Paul Rudd, der formår at charmere klichéerne op fra slap. For filmen overlever og lever af ham og en afvæbnende humor, der veloplagt og varmt punkterer scener, der ellers ville kamme over i Hollywood-sentimentalitet. Blandt andet et ømt far-datter-øjeblik. Så tak, Paul Rudd – og et i øvrigt indtagende cast, der gør forudsigelighederne yderst underholdende.

Ant-Man-biograf-05©2015 MARVEL

Udover en for evigt cool Michael Douglas som den karismatiske Pym, får man også en rap Evangeline Lilly som Pyms skarpe datter samt Michael Peña som et oprigtigt comic relief som Scotts småtumpede, men elskelige ven og partner in crime. En skaldet Corey Stoll er god som gal og grådig superskurk med mindreværdskomplekser.

Her er det forholdsforviklinger, der giver dramaet bund og superhelte-eskapaderne hjerte. Du ved, far-og-datter-problemer, fader-komplekser og tilpas underspillet romantik til, at det fungerer. Så efter en noget skabelonpræget, men også medrivende første del rammer filmen for alvor en original tone og finder sit fodfæstne, der berettiger Ant-Man som en helt i egen ret i Marvels univers. Jeg kan ikke andet end at glæde mig til Ant-Man 2.

Filmen – Ant-Man: 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ant-Man-biograf-06©2015 MARVEL

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig forrygende godt på Blu-ray. Billedet står farvemættet, skarpt og detaljerigt – hele vejen ned til myrestørrelse. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, dynamiske panoreringer og solide bund. Herudover medfølger en omgang ganske godt ekstramateriale.

Et både muntert og interessant kommentarspor med instruktør Peyton Reed og Paul Rudd, der kommer godt rundt omkring filmens forskellige aspekter videre til to featuretter, som giver et indblik i alt fra historien, universet og karakterne til production design, effekter og cast (23 min.). Herudover er der fire nyhedsindslag fra filmen (9 min.) samt otte slettede/forlængede scener med valgfrit kommentarspor med Peyton og Rudd (9 min.) og sluttelig fjollerier fra optagelserne (3 min.).

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Ant-Man | Blu-ray-anmeldelse”]
ant-man-cover
Originaltitel: Ant-Man, USA, 2015
Udgivelse: d. 26. november 2015
Instruktion: Peyton Reed
Medvirkende: Paul Rudd, Evangeline Lilly, Corey Stoll, Bobby Cannavale, Michael Peña, Tip “T.I.” Harris, Wood Harris, Judy Greer, David Dastmalchian og Michael Douglas m.fl.
Spilletid: 117 min.
Udgiver: Walt Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

ANT-MAN: Jeg elsker Paul Rudd – så ja, jeg kan godt klare endnu en superheltefilm fra Marvel

Biografanmeldelse: Bare lige for at få det på plads: Jeg elsker Paul Rudd. Så ja, jeg kan godt klare endnu en film i den ellers noget mættede række af superheltefilm fra Marvel. Men selvom Paul Rudd er en i udpræget grad charmerende superhelt, så er Ant-Man først for alvor vellykket i sin sidste halvdel, hvor den bliver langt mere legesyg end sin lidt for forudsigelige første del.

Men hvem er det nu lige Ant-Man er? Jo, kort fortalt kan han ved hjælp af et apparat og tankens kraft få myrer til at lystre sine ordrer (!), mens han ved hjælp en dragt kan skrumpe ind til myrestørrelse – med enorme kræfter vel at mærke (!). Men inden Paul Rudd iklæder sig dragten og bliver til Ant-Man, skal han lige igennem den obligatoriske oprindelseshistorie i rollen som ufrivillig helt.

Ant-Man-biograf-02

Paul Rudd er nemlig den knapt så succesfulde tyv Scott Lang, der vil lægge kriminaliteten bag sig, så han kan være sammen med sin lille datter. Men den geniale videnskabsmand Hank Pym – en stoisk cool Michael Douglas – har andre planer. Pym vil nemlig have Scott til at hjælpe sig med at beskytte hemmeligheden bag Ant-Man-dragten, som er hans opfindelse. For der er naturligvis en ond skurk, der vil have fingre i dragten til onde formål.

Ja, det er præcist så forudsigeligt, som det lyder. Heldigvis har filmen Paul Rudd, der formår at charmere klichéerne op fra slap. For filmen overlever og lever af ham og en afvæbnende humor, der veloplagt og varmt punkterer scener, der ellers ville kamme over i Hollywood-sentimentalitet. Blandt andet et ømt far-datter-øjeblik. Så tak, Paul Rudd – og et i øvrigt indtagende cast, der gør forudsigelighederne yderst underholdende.

Ant-Man-biograf-01

Udover en for evigt cool Michael Douglas som den karismatiske Pym, får man også en rap Evangeline Lilly som Pyms skarpe datter samt Michael Peña som et oprigtigt comic relief som Scotts småtumpede, men elskelige ven og partner in crime. En skaldet Corey Stoll er god som gal og grådig superskurk med mindreværdskomplekser i forhold til sin mentor Pym.

Her er med andre ord forholdsforviklinger, der giver dramaet bund og superhelte-eskapaderne hjerte. Du ved, far-og-datter-problemer, fader-komplekser og tilpas underspillet romantik til, at det fungerer. Så efter en noget skabelonpræget, men også medrivende første del rammer filmen for alvor en original tone og finder sit fodfæstne, der berettiger Ant-Man som en helt i egen ret i Marvels univers. Jeg kan ikke andet end at glæde mig til Ant-Man 2.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

[tabgroup][tab title=”Ant-Man | Biografanmeldelse”]
ant-man-poster
Originaltitel: Ant-Man, USA, 2015
Release: d. 22. juli 2015
Instruktion: Peyton Reed
Medvirkende: Paul Rudd, Evangeline Lilly, Corey Stoll, Bobby Cannavale, Michael Peña, Tip “T.I.” Harris, Wood Harris, Judy Greer, David Dastmalchian og Michael Douglas m.fl.
Spilletid: 117 min.
Distributør: Walt Disney Pictures[/tab][/tabgroup]

HOUSE OF CARDS 1. SÆSON: Magt, manipulation og moralsk fordærv

Blu-ray-anmeldelse: Hvordan mon det egentligt foregår bag de lukkede døre, når der skal forhandles aftaler og politiske poster på plads i Washington? Hvis man skal tro 1. sæson af den på mange måder medrivende serie House of Cards, så spares der ingen midler for at bevare og tilrane sig mere magt. I hvert fald ikke for seriens hovedperson, kongresmedlemmet Francis Underwood – en veloplagt Kevin Spacey.

Underwood har spillet en afgørende rolle i at få valgt demokraten Garrett Walker til præsident. Belønningen skulle være posten som udenrigsminister, men Walker bryder sit løfte og nominerer i stedet Michael Kern, mens Underwood må forblive på sin plads. Mere end skuffet og fyldt med hævnlyst går Underwood nu benhårdt efter at få skovlen under Kern og forme Washingtons fremtid efter sit eget hoved. Iskoldt, kalkuleret og med en plan, det er pokkers medrivende at se blive udfoldet.

house of cards 1 01

Første afsnit lykkedes intenst med at etablere Underwood som en mand, man ikke ønsker at lægge sig ud med. En mand, der formår at manipulere og spille sine kort med både mod og menneskelig indsigt, mens han gerne skubber andre ud over kanten for selv at komme frem. Den dramatiske intensitet holdes desuden nærmest ved lige samtlige 13 afsnit, hvor man også får indsigt i journalisternes arbejde.

Man møder således den ambitiøse journalist Zoe Barnes – en energisk Kate Mara. Hun arbejder hos Washington Herald og indgår et lyssky forhold til Underwood, hvilket bringer hendes historier på forsiden af aviserne. Deres farlige forhold gøder effektivt jorden ekstra godt for dramaet og giver Underwoods allerede risikable kortspil flere facetter. At Underwood undervejs desuden bryder den fjerde væg ved at tale direkte til publikum er blot med til at involvere en yderligere.

house of cards 1 02

Som alle medvirkende er også Underwoods kone Claire (Robin Wright) et interessant bekendtskabt. Hun er med til at give Underwood et mere menneskeligt ansigt og viser også, at selv privaten tages i brug, når der skal smedes rænker, hvilket blandt andet kommer til at inkludere den alkoholiserede politiker Peter Russo (Corey Stoll). Nej, ingen i serien er fejlfri, hvor alle bevæger sig i moralske og etiske gråzoner.

Lige så fattig House of Cards er på rendyrkede sympatiske mennesker, lige så dragende og vanedannende er det også at følge det politiske spil, der nærmest som en thriller udfolder historien om korruption, hævn og menneskeligt forfald. Her er ganske enkelt tale om en både velskrevet, velspillet og veleksekveret serie, hvor det ene afsnit medrivende afløser det næste. Kom bare an med 2. sæson.

Sæsonen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

house of cards 1 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger desværre intet ekstramaterie, men til gengæld gør serien sig virkelig godt på Blu-ray. Billedsiden gengives veldefineret og med god detaljegrad, mens den nedtonede farveskala har fint liv. Lydsporet leverer også varen med klart afstemte niveauer, hvor den velsmurte dialog og det stemningsfulde score går dynamisk igennem.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”House of Cards 1. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

house of cards 1 cover
Originaltitel: House of Cards: The Complete First Season, USA, 2013
Udgivelse: d. 18. maj 2013
Instruktion: David Fincher m.fl.
Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Kate Mara, Corey Stoll, Michael Kelly, Sakina Jaffrey, Kristen Connolly, Constance Zimmer m.fl.
Spilletid: 11 timer 14 min.
Distributør: Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]