Indlæg

KICK-ASS 2: Røvsparkende 2’er sparker ikke røv nok

Blu-ray-anmeldelse: Selvfølgelig måtte der komme en fortsættelse til Matthew Vaughns fremragende og ukonventionelle superheltefilm Kick-Ass fra 2010. Desværre er det ikke en videre vellykket to’er. Jo vist, volden er stadig brutal og historien grotesk, mens nye, kulørte helte og skurke tilføjes universet. Men desværre mangler både volden, karaktererne og historien mere gennemslagskraft.

De kulørte strabadser i den første film har inspireret en række almindelige borgere til ligeledes at klæde sig ud som superhelte for at bekæmpe kriminalitet. David Lizewski aka Kick-Ass slutter sig her til gruppen Justice Forever, der ledes af den lettere vanvittige Colonel Stars and Stripes. Sammen går de til kamp mod Red Mist, der i denne ombæring har genfødt sig selv under navnet The Motherfucker.

kick-ass 2 01

Ja, selvfølgelig vender Mindy Macready aka Hit-Girl også tilbage. Hun er startet i gymnasiet og har lagt superheltelivet på hylden. Men selvfølgelig kan hun ikke forlige sig med en almindelig tilværelse som skolepige og snart har hun masken på igen. Problematikkerne ved at leve et dobbeltliv får dog aldrig for alvor dramatisk tyngde, hvilket desværre er symptomatisk for resten af persongalleriet.

For selvom der forsøges skruet op for både drama og følelser, blandt andet i forholdet mellem Mindy og David – samt Mindys kamp med livet som gymnasiepige med stride kællinger på nakken, så forbliver karakternerne noget uforløste. Her er det volden og den groteske komik, der har overtaget. Det er dog interessant at se, at universet tager sin egen præmis skridtet videre, hvor gaderne nu indtages af mere eller mindre ubehjælpesomme helte.

kick-ass 2 02

Desværre er de nye helte ikke specielt interessante eller karismatiske nok til at være andet end kulørte rekvisitter. Kun Jim Carrey som Colonel Stars and Stripes træder i karakter med en forrygende skør præstation. Aaron Taylor-Johnson er stadig god som den noget klodsede, men heltmodige Kick-Ass, Chloë Grace Moretz bærer fint kappen som den nu lidt ældre Hit Girl, mens Christopher Mintz-Plasse er både ond og ynkelig som The Motherfucker.

Matthew Vaughn har givet instruktørtjansen videre til Jeff Wadlow, der også har skrevet manuskriptet. Det skulle han måske ikke have gjort, da denne 2’er som sagt langt fra så vellykket som sin forgænger. Den er ujævn og mangler flere mindeværdige actionscener, mens karakterne ikke rigtigt får lov at træde i karakter. Men her er trods alt tale om en omgang ok underholdende og kulørt superheltevold.

Filmen – Kick-Ass 2, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

kick-ass 2 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen har sine skavanker, spiller Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside virkelig godt. Billedet sår skarpt, farvemættet og med god detaljegrad, mens det dynamiske lydspor sender actionscener og one-liners klart og velbalanceret af sted. Ekstramaterialet er desuden helt ok.

Her får man en alternativ åbningsscene (3 min.), en fraklippet scene udspillet med storyboards (2 min.) samt en række forlængede scener (14 min.), alle med valgfrit kommentarspor af Jeff Wadlow. Videre er der en fem-delt making of (49 min.), der blandt andet ser på castet, action og våben samt production design og det at lave en opfælger. Slutteligt får man et kig på tilblivelsen af en actionsekvens (5 min.) samt et kommentarspor med Aaron Taylor-Johnson, Christopher Mintz-Plasse, Chloe Grace Moretz og Jeff Wadlow, der mest består af anekdoter fra optagelserne.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kick-Ass 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
kick ass 2 cover
Originaltitel: Kick-Ass 2, USA, 2013
Release: d. 9. januar 2014
Instruktion: Jeff Wadlow
Medvirkende: Aaron Taylor-Johnson, Christopher Mintz-Plasse, Chloe Grace Moretz, Jim Carrey m.fl.
Spilletid: 1 time 43 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Colin Farrell luner som lummer vampyr

Bare rolig, jeg skal nok spare jer for alt meget tid på at bitche over, at man endnu en gang skal belemres med et remake – og ih og åh, hvor meget bedre originalen er. Jeg vil blot opfordre til, at man tjekker Tom Hollands originale Fright Night fra 1985, bum. Og mæsk jer så ellers i denne ujævne, men ganske underholdende genindspilning, hvor en karismatisk Colin Ferrell viser tænder som forførende vampyr.

Præmissen er ligetil. Charley og hans mor får en vampyr til nabo – entering laber Colin Farrell i wifebeater. Det er selvfølgelig kun Charley og hans nørdede ven Ed, der er klar over naboens skarpe hjørnetænder. Ja, ungerne ved besked, mens de voksne ikke aner uråd – you know the drill. Så nu må Charley gøre hvad han kan for at holde sig selv, sin mor og kæresten i live, inden Farrell sætter tænderne i dem.

Remake eller ej, så er her tale om en munter lille sag. Der bydes ganske vist hverken på videre nuancerede karakterer eller stor følelsesmæssig slagkraft, men blot halvtjept ’vampyr-sjov-og-ballade’ med en kant af uhygge. Det er uden tvivl Farrell, der er det mest forførende bekendtskab, mens bl.a. hverken David Tennant som fjollet showman eller Christopher Mintz-Plasse som nørdet side-kick gør videre indtryk.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere