Indlæg

Der er fuld fart på marvel-heltene i Captain America: Civil War

Blu-ray-anbefaling: Lige som jeg er ved at være godt mættet af Marvels mange superheltefilm, kommer Captain America til undsætning med sin film nummer to – Captain America: Civil War. Her er der nemlig ikke meget metaltræthed at spore, men en særdeles veloplagt omgang superhelte-action. Tak for det, Marvel.

Som titlen indikerer er det ikke en überskurk, der her er centrum for kampene, men derimod en splid internt i gruppen af Avengers. For regeringen vil have styr på heltene, hvilket vil begrænse deres udfoldelse. Det er ikke alle helte enige om er en god idé – og snart opstår to fraktioner i heltegruppen.

captain-america-civil-war-01 © Marvel

På den ene side Iron Man, der er med på idéen, mens Captain America leder an på den anden side. Men ja, der er naturligvis også en skurk – en underspillet og evigt god Daniel Brühl, der sniger sig rundt i kulissen, mens hans hemmelige plan udfoldes stille og roligt. Selvom her er en lang række karakterer at holde styr på, lykkedes det yderst godt for instruktørerne Anthony og Joe Russo.

Det er dog Chris Evans som en stoisk Captain America og Robert Downey Jr. som en mere eftertænksom Iron Man, der udgør det dramatiske og intense epicenter med Sebastian Stan som den jagede Winter Soldier mellem dem. Tilbage er blandt andre også Scarlett Johansson som Black Widow, mens Anthony Mackie og Paul Rudd er cool comic relief som henholdsvis Falcon og Ant-Man.

captain-america-civil-war-02© Marvel

Don Cheadle er igen War Machine og Jeremy Renner Hawkeye, mens vi her også introduceres for Chadwick Boseman som Black Panther og ikke mindst en oplagt Tom Holland som Spider-Man. Tilsammen udgør det en smeltedigel af helte med hver deres personlighed, der flot bruges til at drive plottet og ikke mindst de medrivende og veleksekverede actionscener frem.

For ja, actionscenerne er en stor del af grunden til, at Captain America: Civil War er så pokkers underholdende og potent. Lige fra klaustrofobiske kampe i trappeopgange, hvor man mærker de hårde slag på hele kroppen til det spektakulære slag i en lufthavn, hvor alle tricks tages i brug. Sådan!

captain-america-civil-war-03© Marvel

Blu-ray-udgivelsen er desuden også en sand fornøjelse med sin dynamiske og velbalancerede lydside samt et billede, der både står både skarpt, veldefineret og farvemættet hele vejen. Fremragende. Der medfølger desuden også lidt fint ekstramateriale. Her et kommentarspor med blandt andre de to instruktører videre til et kig på filmens tilblivelse samt spas fra settet.

Captain America: Civil War er udkommer på dvd, Blu-ray og 3D Blu-ray den 6. oktober 2016.

captain-america-civil-war_bd_cover
[tabgroup][tab title=” Captain America: Civil War | Blu-ray “]
Titel: Captain America: Civil War, 2016
Release: den 6. oktober 2016
Instruktør: Anthony Russo, Joe Russo
Medvirkende:
Chris Evans, Robert Downey Jr., Scarlett Johansson m.fl.
Spilletid: 2 time 28 minutter
Udgiver: Walt Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

Blu-ray-anmeldelse: Lad mig bare lige være ærlig: Jeg havde ikke de store forventninger til denne anden ombæring med det farverige hold af Avengers-helte. Egentlig er jeg vel ved at gå lidt død i de her CGI-fester. Men jeg kan som alle andre fornuftsvæsner bestemt sætte pris på vanvittigt mange eksplosioner, unødvendigt knudrede plots og Hulk, der smadrer ting.

Og det er sådan cirka det, Avengers: Age of Ultron leverer: Bulder, brag og farverig superhelteaction fremtryllet ved hjælp af kraftige computere og green screens i massevis. Handlingen skal du ikke tænke så meget over, men det er noget med, at hele Jorden kan gå under, hvis ikke Iron Man & co. får stoppet den væmmelige superskurk Ultron. En überintelligent og überdiabolsk robot.

avengers-2-age-of-ultron-02©Disney

Således pløjes der fra første til sidste frame løs med spektakulære scenerier og vanvidsaction, der giver en fuck for tyngdeloven. Bare rolig, for det er altså rent faktisk ret så underholdende. I hvert fald det meste af vejen og bestemt nok til, at jeg var med på eskapaderne frem mod den overdrevne finale, der lige upper gamet for dumme idéer, der er så dumme, at de også er underholdende.

Filmens overdrev er noget, den selv er bevidst om og har nok ironisk selvindsigt til at lade sine karakterer kommentere på. Det er tegneserieaction, som ved nærmere eftersyn ikke giver så meget meget – og det ved filmen godt. Netop humoren gør, at jeg fint ser igennem fingre med den ikke hele vejen lige velfortalte historie, der bakser med at få givet de mange karakterer plads nok til ikke at ende som flade karikaturer. Det lykkedes delvist.

avengers 2 age of ultron 02©Disney

Nye karakterer og selv hovedskurken bliver dog udspillet af det faste hold af Avengers. En gruppe, der på trods af plotrod og en liiidt for lang spilletid bevarer den interne dynamik. Det er her, at filmen er bedst. Så fuck alle de åndeløse svæveture ind og ud af kampscener. For når først Robert Downey Jr. som den selvglade Iron Man driller Chris Evans’ Captain America, får filmen ægte liv og universet troværdighed og engagement.

Det gælder også resten af holdet med Chris Hemsworth som Thor, Mark Ruffalo som Hulk, Scarlett Johansson som Black Widow og Jeremy Renner, der i rollen som den ellers noget undertippede Hawkeye står for nogle af filmens både sjoveste og følelsesmæssigt stærkeste øjeblikke. Og nej, jeg bliver sgu nok aldrig træt af Hulk, der smadrer ting.

Filmen, Avengers: Age of Ultron – 4/6: 4_6 - stars_LILLE

avengers-2-age-of-ultron-03©Disney

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en fornøjelse at se filmen på Blu-ray, hvor både de storslåede actionscener og mere intime stunder kommer til deres ret med et veldefineret, klart og kontrastfyldt billede. Lydsporet matcher fornemt billedsiden, hvor både eksplosioner, dialog og filmens score dynamisk og detaljerigt kommer til sin ret.

Ekstramaterialet byder på en ok og underholdende, men også lidt overfladisk making of (21 min.), der tager en med på settet og krydrer med interviews af cast og crew, videre til et kig på The Infinite Six, der er en vigtig del af universets mytologi (7 min.) og et kig på filmens locations (3 min.). Videre er der fire slettede/forlængede scener med kommentarspor af instruktør Joss Whedon (12 min.) samt fjollede fraklip (4 min.). Mest interessant er filmens kommentarspor med Whedon, der både behageligt, indsigtsfuldt og interessant fortæller om diverse aspekter af arbejdet med og tilblivelsen af filmen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
 4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Avengers: Age of Ultron | Blu-ray-anmeldelse”]
AvengersUltron-cover
Originaltitel: Avengers: Age of Ultron, USA, 2015
Release: d. 17. september 2015
Instruktion: Joss Whedon
Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Jeremy Renner m.fl.
Spilletid: 2 timer 16 min.
Distributør: Walt Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

Biografanmeldelse: Lad mig bare lige være ærlig: Jeg havde ikke de store forventninger til denne anden ombæring med det farverige hold af Avengers-helte. Egentlig er jeg vel ved at gå lidt død i de her CGI-fester. Men jeg kan som alle andre fornuftsvæsner bestemt sætte pris på vanvittigt mange eksplosioner, unødvendigt knudrede plots og Hulk, der smadrer ting.

Og det er sådan cirka det, Avengers: Age of Ultron leverer: Bulder, brag og farverig superhelteaction fremtryllet ved hjælp af kraftige computere og green screens i massevis. Handlingen skal du ikke tænke så meget over, men det er noget med, at hele Jorden kan gå under, hvis ikke Iron Man & co. får stoppet den væmmelige superskurk Ultron. En überintelligent og überdiabolsk robot.

avengers 2 age of ultron 01

Således pløjes der fra første til sidste frame løs med spektakulære scenerier og vanvidsaction, der giver en fuck for tyngdeloven. Bare rolig, for det er altså rent faktisk ret så underholdende. I hvert fald det meste af vejen og bestemt nok til, at jeg var med på eskapaderne frem mod den overdrevne finale, der lige upper gamet for dumme idéer, der er så dumme, at de også er underholdende.

Filmens overdrev er noget, den selv er bevidst om og har nok ironisk selvindsigt til at lade sine karakterer kommentere på. Det er tegneserieaction, som ved nærmere eftersyn ikke giver så meget meget – og det ved filmen godt. Netop humoren gør, at jeg fint ser igennem fingre med den ikke hele vejen lige velfortalte historie, der bakser med at få givet de mange karakterer plads nok til ikke at ende som flade karikaturer. Det lykkedes delvist.

avengers 2 age of ultron 02

Nye karakterer og selv hovedskurken bliver dog udspillet af det faste hold af Avengers. En gruppe, der på trods af plotrod og en liiidt for lang spilletid bevarer den interne dynamik. Det er her, at filmen er bedst. Så fuck alle de åndeløse svæveture ind og ud af kampscener. For når først Robert Downey Jr. som den selvglade Iron Man driller Chris Evans’ Captain America, får filmen ægte liv og universet troværdighed og engagement.

Det gælder også resten af holdet med Chris Hemsworth som Thor, Mark Ruffalo som Hulk, Scarlett Johansson som Black Widow og Jeremy Renner, der i rollen som den ellers noget undertippede Hawkeye står for nogle af filmens både sjoveste og følelsesmæssigt stærkeste øjeblikke. Og nej, jeg bliver sgu nok aldrig træt af Hulk, der smadrer ting.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering 4/6:
4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Avengers: Age of Ultron | Biografanmeldelse”]
avengers 2 age of ultron poster
Originaltitel: Avengers: Age of Ultron, Danmark, 2015
Release: d. 23. april 2015
Instruktion: Joss Whedon
Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Jeremy Renner m.fl.
Spilletid: 141 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

SNOWPIERCER: Halvklodset science fiction-allegori, men også underholdende, intens og flot

Blu-ray-anmeldelse: Sydkoreanske Joon-ho Bong, der blandt andet står bag monsterfilmen The Host og den fremragende Mother har lavet sin første engelsksprogede film – den dystopiske science fiction-filmen Snowpiercer. Det er han sluppet helt godt fra. Her kommer man ombord på et højteknologisk tog, der huser Jordens sidste mennesker i en ny brutal istid, der har ramt kloden.

Toget farer således ufortrødent og uden stop gennem islandskabet for at holde kulden i skak og togets passagerer i live – og hermed altså også menneskeheden. Men som du nok har regnet ud, er ikke alt fryd og gammen. For toget er nemlig i den grad klasseopdelt. De fattige befinder sig i togets møgbeskidte bagende, mens de rige opholder sig i den lyse og luksuriøse forreste del.

Snowpiercer blu-ray anmeldelse 02

Du ved, en lidt stivbenet allegori over rig og fattig, samfund og klasseskel. Men det er sgu cool nok, om end det altså ikke just er subtile metaforer vi her er ude i. Men det er både intenst og underholdende at følge de fattiges oprør og deres brutale kamp for at kæmpe sig vej sig op gennem togets vognsæt. Her er kampene mod dem, de møder på deres vej veludført og ofte klaustrofobiske scener i det snævre tog.

Chris Evans og Jamie Bell leder energisk an i oprøret, mens man finder en klog John Hurt på sidelinjen. Tilda Swinton giver den som overspillet skurk med et gevaldigt overbid og tykke brilleglas. En måske lidt for komisk karakter, der dog en ganske skræmmende i sin kyniske og kølige tilgang til menneskeliv.

Snowpiercer blu-ray anmeldelse 01

Desværre vakler filmen en smule i sin afvikling af historien, hvor metaforerne også bliver lige tunge nok i røven. Men Snowpiercer er også en virkelig intens togtur, der byder på medrivende overraskelser og engagerende karakterer, mens historien eksistentielle tematikker som mennesket, livet, døden og overlevelse får pondus undervejs.

Filmen, Snowpiercer, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen leverer varen på både billed- og lydsiden. Lige fra det dystre bagerste vognsæt til de riges oplyste og klare gemakker står billedet veldefineret og skarpt. Farverne er mættede, kontrasten solid og nuancerne velafstemte. Det dynamiske lydspor leveres med velbalancerede niveauer, hvor alle elementer får god og naturlig plads i lydbilledet. Lige fra togets susen til dialog og actionscenerne. Der følger absolut intet ekstramateriale med, hvilket desværre trækker ned i udgivelsens samlede karakter.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Snowpiercer | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
Snowpiercer blu-ray cover
Originaltitel: Snowpiercer, Sydkorea| Tjekkiet | USA | Frankrig, 2013
Release: d. 23. oktober 2014
Instruktion: Joon-ho Bong
Medvirkende:
Chris Evans, Jamie Bell, Tilda Swinton, John Hurt m.fl.
Spilletid: 126 min
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER: Alvoren klæder den kulørte superhelt

Blu-ray-anmeldelse: Det kan godt være, at den evigt gode Captain America er hentet fra Marvels kulørte tegneseriehæfter, men Captain America: The Winter Soldier skruer op for alvoren i et univers af terrorisme, frygt og Big Brother-paranoia. Men bare rolig, humoren er intakt, mens der heller ikke spares på de store eksplosioner, når først den renskurede helt svinger sit ikoniske skjold i frihedens navn.

Vi er dog med denne opfølger til Captain America: The First Avenger fra 2011 et stykke fra de ellers kække superhelteløjer, man kender fra andre Marvel-film som Iron Man og The Avengers. Det klæder imidlertid filmen og er med til at give den overkorrekte helt, igen i skikkelse af Chris Evans, dramatisk tyngde og historien fylde. Det er dog umiskendeligt et tegneserieunivers, vi befinder os i og tak for det.

Captain America Winter Soldier 01© 2014 MARVEL

For selvom tonen er mere mørk end munter, er det stadig et underholdende univers med superskurke og deres megalomaniske planer om verdensherredømmet, vilde våben og opfindsomme gadgets, mens de virile actionscener giver fingeren til tyngdekraften og lader suset i maven vinde over realismen. Ja, den der tegneserie-feel er ikke til at overse.

Men i stedet for at lade filmen afhænge af farverige gimmicks og imponerende scenerier, tager Captain America: The Winter Soldier sig tid til sine karakterer og sin historie. For godt nok puttes der godt med heftig action på den mere end to timer lange film, men det er i høj grad en spionthriller pakket ind i flot actionbulder, hvor Captain Americas tiltro til sine medmennesker udfordres. Det får vores helt til at skue indad, hvilket giver både ham og publikum plads til eftertanken midt i larmen.

Captain America Winter Soldier 03© 2014 MARVEL

Modsat forgængeren, der foregik i de nazi-befængte 1940’ere, udspiller opfølgeren sig i nutiden, hvor Capatain America aka Steve Rogers efter begivenhederne i The Avengers fortsat forsøger at forlige sig med den moderne verden, hvor han arbejder for S.H.I.E.L.D. i kampen mod alverdens skurke. Men linjerne mellem de gode og de onde udvaskes snart, da en S.H.I.E.L.D.-kollega angribes. Det bliver starten på en intens jagt efter sandheden i et kompleks sammensværgelse.

Scarlett Johansson er tilbage i kampen for retfærdighed i stramtsiddende sort som Black Widow, Samuel L. Jackson er atter S.H.I.E.L.D.-bosssen Nick Fury, mens Robert Redford gør god figur i en tvetydig rolle. Så selvom filmen sine steder er lidt tung i røven, ikke alle karakterer er lige velbeskrevet og historien lidt ujævnt fortalt, trækkes der fint tråde ud i Marvel-universet og tilbage til Captain Americas fortid, mens truslen mod den frie verden filmen igennem får et medrivende momentum.

Filmen, Captain America: The Winter Soldier, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Captain America The Winter Soldier 04 © 2014 MARVEL

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen kommer flot til sin ret på Blu-ray. Det mørke univers og Captain Americas heroiske strabadser står farvemættede, veldefineres og skrapt. Kontrasten er solid og detaljegraden stor. Lydsporet er en sand fornøjelse med sine dynamiske niveauer, der giver fornemt plads til både replikker og store eksplosioner. Ekstramaterialet er ok.

Her får man tre korte og desværre noget overfladiske featuretter, der går bag om filmens action- og kamp-scner (10 min.), lidt rygklapperi af Anthony Mackie (2 min.) samt et kig på Captain Americas notesbog (2 min.). Herudover er der fire korte og ikke vildt interessante slettede/forlængede scener (4 min.) og en gag reel med spas fra settet (3 min.). Mest interessant er kommentarsporet med filmens to interuktører Anthony Russo, Joe Russo samt manusforfatterne Christopher Markus og Stephen McFeely. Det er et både informativt og engageret kommentarspor.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Captain America: The Winter Soldier | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Captain America The Winter Soldier cover
Originaltitel: Captain America: The Winter Soldier, USA, 2014
Release: d. 14. august 2014
Instruktion: Anthony Russo, Joe Russo
Medvirkende:
Chris Evans, Scarlett Johansson, Sebastian Stan, Anthony Mackie, Cobie Smulders, Frank Grillo, Emily VanCamp og Hayley Atwell, Robert Redford, Samuel L. Jackson m.fl.
Spilletid: 136 min
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER: Alvoren klæder den kulørte superhelt

Biografanmeldelse: Det kan godt være, at den evigt gode Captain America er hentet fra Marvels kulørte tegneseriehæfter, men Captain America: The Winter Soldier skruer op for alvoren i et univers af terrorisme, frygt og Big Brother-paranoia. Men bare rolig, humoren er intakt, mens der heller ikke spares på de store eksplosioner, når først den renskurede helt svinger sit ikoniske skjold i frihedens navn.

Vi er dog med denne opfølger til Captain America: The First Avenger fra 2011 et stykke fra de ellers kække superhelteløjer, man kender fra andre Marvel-film som Iron Man og The Avengers. Det klæder imidlertid filmen og er med til at give den overkorrekte helt, igen i skikkelse af Chris Evans, dramatisk tyngde og historien fylde. Det er dog umiskendeligt et tegneserieunivers, vi befinder os i og tak for det.

Captain America Winter Soldier 01

For selvom tonen er mere mørk end munter, er det stadig et underholdende univers med superskurke og deres megalomaniske planer om verdensherredømmet, vilde våben og opfindsomme gadgets, mens de virile actionscener giver fingeren til tyngdekraften og lader suset i maven vinde over realismen. Ja, den der tegneserie-feel er ikke til at overse – den der 3D-effekt er dog ret overflødig.

Men i stedet for at lade filmen afhænge af farverige gimmicks og imponerende scenerier, tager Captain America: The Winter Soldier sig tid til sine karakterer og sin historie. For godt nok puttes der godt med heftig action på den mere end to timer lange film, men det er i høj grad en spion-thriller pakket ind i flot actionbulder, hvor Captain Americas tiltro til sine medmennesker udfordres. Det får vores helt til at skue indad, hvilket giver både ham og publikum plads til eftertanken midt i larmen.

Captain America Winter Soldier 03

Modsat forgængeren, der foregik i de nazi-befængte 1940’ere, udspiller opfølgeren sig i nutiden, hvor Capatain America aka Steve Rogers efter begivenhederne i The Avengers fortsat forsøger at forlige sig med den moderne verden, hvor han arbejder for S.H.I.E.L.D. i kampen mod alverdens skurke. Men linjerne mellem de gode og de onde udvaskes snart, da enS.H.I.E.L.D.-kollega angribes. Det bliver starten på en intens jagt efter sandheden i et kompleks sammensværgelse.

Scarlett Johansson er tilbage i kampen for retfærdighed i stramtsiddende sort som Black Widow, Samuel L. Jackson er atter S.H.I.E.L.D.-bosssen Nick Fury, mens Robert Redford gør god figur i en tvetydig rolle. Så selvom filmen sine steder er lidt tung i røven, ikke alle karakterer er lige velbeskrevet og historien lidt ujævnt fortalt, trækkes der fint tråde ud i Marvel-universet og tilbage til Captain Americas fortid, mens truslen mod den frie verden filmen igennem får et medrivende momentum.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Captain America: The Winter Soldier | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
captain america winter soldier poster
Originaltitel: Captain America: The Winter Soldier, USA, 2014
Premiere: d. 26. marts 2014
Instruktion: Joe Russo
Medvirkende:
Chris Evans, Scarlett Johansson, Sebastian Stan, Anthony Mackie, Cobie Smulders, Frank Grillo, Emily VanCamp og Hayley Atwell, Robert Redford, Samuel L. Jackson m.fl.
Spilletid: 136 min
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

Trailer for ’Captain America: The Winter Soldier’

Er du ved at være træt af Marvel-film? Du ved, film med The Avengers, Spider-Man, X-Men, Thor, Iron Man, Wolverine, Hulk, Fantastic Four og Captain America. I så fald du har ramt smertetærsklen for Marvel-film, er der ingen grund til at læse videre – endsige trykke play på traileren her i toppen. For nu gælder det nemlig traileren for Captain America: The Winter Soldier.

Og ja, Captain America er amerikansk i traileren for Captain America: The Winter Soldier – opfølgeren til Captain America: The First Avenger fra 2011. Det er igen Chris Evans, der samler det ikoniske skjold op og deler øretæver ud, mens også Scarlett Johansson er tilbage som Black Widow.

Der er store eksplosioner og endnu flere ting, der bliver smadret. Jeg kunne nu egentlig gode lide den første film, men her trak Hugo Weaving som Red Skul også sin del af læsset. Men jeg kommer da også til at se den her opfølger, fordi store eksplosioner altid er en god ting.

– Se alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter HER.
– Læs også min anmeldelse af Iron Man 3 HER.
– ‘Synes godt om’ Filmskribenten HER.

avengers gif captain america

Solid superhelte-action nakker onde nazister

Der er i den grad blevet losset superheltefilm over disken de seneste par år. Sidste år kom tiden så til en omgang patriotisme med Captain America: The First Avenger. Det er der kommet en habil omgang action ud af. Her følger man den splejsede Steve Rogers forvandling til den muskuløse helt, der må i kamp for at forpurre überskurken Red Skulls onde planer om at erobre verdensherredømmet.

Året er 1942 og 2. verdenskrig raser. Den spinkle Steve Rogers ønsker brændende at blive optaget i hæren for at kæmpe mod nazisterne og for sit lands frihed. Desværre forgæves. Han har ganske vist et sandt heltehjerte, men ikke kroppen til kamp – indtil den dag, han udpeges til et hemmeligt eksperiment. Her forvandles den klejne soldat nemlig til den svulmende Captain America og ondskaben kan nu få en på frakken.

Der er virkelig mange ting, der fungerer i Captain America og heldigvis nok til at overskygge filmens til tider ujævne flow. Det er bl.a. en fornøjelse, at man har givet så god plads til at fortælle historien om Steve Rogers og hans kamp for at klare den i militæret, inden han pustes op til den ikoniske helt. Han og universet etableres fornemt, så man er godt rustet, når eksplosionerne for alvor tager fat.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere