Biografanmeldelse: Det er ikke så underligt, at Klovn spøger i kulissen og ikke mindst i rollefordelingen, da det jo er Casper Christensen og Frank Hvam, der står bag komedien Dan Dream. En film baseret på den sande historie om en gruppe danskere, der ville lave verdens første elbil i de glade og pastelfarvede 80’ere. I en lille provins i Danmark, vel at mærke.

Så ind med drejskivetelefonen, hustruvold og hyggeracisme samt kokain, cigaretter og øller døgnet rundt. Ja, og hvad den ellers kan trække af 80’er-fordomme og 80’er-nostalgi. Det hele spændt op i komediegenrens grove generaliseringer i et forsøg på at trække grin ud af absurditeterne.

En opskrift, der virker i Klovn, men som her aldrig løfter sig sådan rigtigt højere end et vagt tøhø hos undertegnede en enkelt gang eller to under vejs. Desværre. For både holdet er stærkt og historien tilpas vanvittig til at det kunne have været en komedie med både mange grin og engagerende karaktererne i. Det bliver det bare aldrig til.

For historien om fantasterne, der i et kapløb mod tiden vil lave elbilen er ufokuseret forløst, mens de medvirkende kommer til at stå en smule flagrende i filmens scener, der mere har karakter af sketches, småskøre indfald og improvisation end en sammenhængende fortælling med en medrivende spændingskurve for bilbyggeriets udfald.

Fred med det, hvis så bare filmen var morsom. Det er den ikke rigtigt. Der forsøges eller blandt andet med en forvirret, hustruvoldsleverende og pruttende borgmester, spillet med bar røv af Lars Hjortshøj. Han er borgmester i den lille flække, hvor de københavnske bildrømmere slår sig ned for at starte deres produktion.

Et komedieklassisk clash mellem modsætninger, københavnere mod bonderøve. Det kommer dog heller ikke rigtigt videre vittigt i spil. Men blandt andet vil Caspers drømmer af en karakter have croissanter hos bageren, der blot står uforstående tilbage – for på landet i 80’erne aner ingen, hvad en croissant er. Eller når en lokal knægt råber københavnersvin og puster med pusterør efter tilflytterne.

På holdet af bilbyggere finder man Frank Hvam i en rolle lignende Frank Hvam i Klovn. Du ved, en tøffelhelt, der kommer galt afsted, som da han skider i et bidet i stedet for i toilettet. Casper Christensens drømmer Thorkild minder også om hans Casper-karakter i Klovn – en alfahan med store planer og en tro på sig selv. Dog i en noget mere sympatisk skikkelse her tilsat overskæg.

Magnus Millang giver den som hyggeracistisk og enarmet joker, der filmen igennem blandt andet leverer tilbagevende jokes om Thorkilds afrikanske kone. Fordi, det jo er sjovt og lidt frækt at sige neger. Hertil kommer Niclas Vessel Kølpin som homoseksuelt indspark med Kim Schumacher-hår og iført speedo, så der også bliver gjort plads til en håndfuld homo-jokes.

Nej, jeg har bestemt ikke noget imod de politisk ukorrekte platheder – snarere tværtimod. Problemet er for mit vedkommende mest af alt – igen – at det bare aldrig bliver sjovt. Timingen synes off og karaktererne bliver aldrig engagerende. Ligesom jeg heller ikke ligefrem sidder i spænding for at se, om de nu klarer at lave den skide elbil.

Der forsøges endvidere spædet til med lidt dramatisk tyngde ved at levere problemer på hjemmefronten hos Franks mandsling af en rolle, på samme måde, som der også er kurer på tråden hos Thorkild. Men dette drama tager aldrig form eller fat. Mens spændingskurven er flad og finalen uforløst – og så fiser filmens afrunding blødt ud i sandet. Øv.

80-er-formen er dog på plads med både skovsnegl, rejecocktails og klodsede mobiltelefoner, men grinene udebliver stort set over hele linjen, selvom der ellers ihærdigt forsøges med alt fra lorte-, kokain- og racisme-jokes. Med andre ord, så kan jeg godt se, hvor filmens politisk ukorrekte væsen og platheder vil hen, men de lander oftere fladt på maven end plet, mens jeg heller ikke finder meget engagementet i hverken drømmerne eller deres elbilseventyr.

– Dan Dream får 2 ud af 6 stjerner: