Indlæg

En ærlig trailer for Captain America: The First Avenger

For tiden buldrer Captain America: The Winter Soldier løs i biograferne – ja, den kan jeg sgu ret godt lide. I den anledning har gutterne bag Honest Trailers selvfølgelug taget et nærmere kig på forgængeren, Captain America: The First Avenger – den kan jeg sgu også meget godt lide.

Men ja, ikke alt i filmen giver måske helt mening, mens et par plotmæssige drejninger måske kan kaldes en smule tvivlsomme. Uanset hvad, er det en ret vellykket ’ærlig trailer’. Tjek den selv oven for.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Læs min anmeldelse af Captain America: The Winter Soldier HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

avengers gif captain america

Solid superhelte-action nakker onde nazister

Der er i den grad blevet losset superheltefilm over disken de seneste par år. Sidste år kom tiden så til en omgang patriotisme med Captain America: The First Avenger. Det er der kommet en habil omgang action ud af. Her følger man den splejsede Steve Rogers forvandling til den muskuløse helt, der må i kamp for at forpurre überskurken Red Skulls onde planer om at erobre verdensherredømmet.

Året er 1942 og 2. verdenskrig raser. Den spinkle Steve Rogers ønsker brændende at blive optaget i hæren for at kæmpe mod nazisterne og for sit lands frihed. Desværre forgæves. Han har ganske vist et sandt heltehjerte, men ikke kroppen til kamp – indtil den dag, han udpeges til et hemmeligt eksperiment. Her forvandles den klejne soldat nemlig til den svulmende Captain America og ondskaben kan nu få en på frakken.

Der er virkelig mange ting, der fungerer i Captain America og heldigvis nok til at overskygge filmens til tider ujævne flow. Det er bl.a. en fornøjelse, at man har givet så god plads til at fortælle historien om Steve Rogers og hans kamp for at klare den i militæret, inden han pustes op til den ikoniske helt. Han og universet etableres fornemt, så man er godt rustet, når eksplosionerne for alvor tager fat.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere