Indlæg

WHY HIM?: Komisk komedie med James Franco og Bryan Cranston

Komedie på Blu-ray: Ja, det er svært at forestille sig andet end at mødet mellem en evigt cool Bryan Cranston og karismatiske James Franco ikke skulle afstedføre veloplagte grin og vanvittige scener, når de som i komedien Why Him? går head to head i kærlighedens navn. Og det er da også tilfældet, mens en sød Zoey Deutch desuden også gør dem selskab.

Zoey Deutch spiller nemlig Stephanie Fleming, der forelsker sig i Laird Mayhew, som spilles af James Franco – en tech-milliardær fra det famøse Silicon Valley. Et måske nok umage par, men ikke desto mindre et forelsket par. Dette huer dog ikke just Stephanies noget beskyttende far Ned – spillet af Bryan Cranston. Så snart opstår der en kamp mellem de to mænd, da Ned finder ud af, at Laird har tænkt sig at fri til Stephanie, hvilket Ned vil gøre alt for at sætte en stopper for.

why him blu-ray 01

Filmen er instrueret og medforfattet af John Hamburg, der også har stået bag blandt andet en af mine favoritter med buddy-komedien I Love You, Man fra 2011 samt den søde kærlighedskomedie Men så kom Polly fra 2004. Så ja, John Hamburg har bestemt styr på det der med at folde kærlighedsproblematikker og familie-kvababbelser morsomt ud på film, mens der også skal holdes styr på veloplagte skuespillere.

Udover at filmen naturligvis er en fornøjelse både at se på og lytte til på Blu-ray, så indeholder den fine udgivelse også en omgang ekstramateriale, der giver en et nærmere kig på filmen og dens tilblivelse med en række forskellige featuretter, mens der også er både slettede scener samt spas fra sette og så får man oven i det også et kommentarspor med John Hamburd samt medforfatter Ian Helfer samt klipper William Kerr. God fornøjelse.

Why Him? udkommer på dvd og Blu-ray den 15. maj 2017.
why him blu-ray cover

TRUMBO: En skøn Bryan Cranston som presset manusforfatter

Blu-ray-anbefaling: Det er efterhånden lang tid siden, at Bryan Cranston spillede den skøre far i tv-serien Malcolm i midten. Siden da er det for glansrollen som Walter White i Breaking Bad, at han nok primært er kendt for. Nu leverer han så endnu en fornemt præstation med hovedrollen i dramaet Trumbo – en rolle, der da også sikrede ham en Oscar-nominering.

Filmen udspiller sig efter 2. Verdenskrig i 1940’ernes Hollywod og er baseret på virkelighedens Dalton Trumbo, der var en yderst succesfuld manuskriptforfatter. Lige indtil han og en række kollegaer bliver både blacklisted og sat i fængsel af staten for deres politiske overbevisninger – du ved, kommunisme. Det får dog ikke Trumbo ned med nakken og fortsætter sit arbejde, dog under dæknavn.

Trumbo-anmeldele-blu-ray-02

Udover en evigt cool Bryan Cranston i titelrollen, finder man også andre fine skuespillere på den i mine øjne lækre rolleliste. Se blot på navne som Helen Mirren, Louis C.K., John Goodman og min birollefavorit Michael Stuhlbarg samt Diane Lane og Elle Fanning, Men en stærk historie fortjener også et stærkt cast.

Filmen er lidt overraskende instrueret af Jay Roach, der har stået bag noget mere letbenede og fjollede film så som Dinner for Schmucks samt Meet the Parents og Meet the Fockers videre til de tre Austin Powers-film. Med Trumbo er han rykket op i en mere dramatisk tung liga og er lykkede virkeligt godt med det.

Trumbo-anmeldele-blu-ray-03

1940’ernes Hollywood kommer smukt til sin ret på Blu-ray, hvor alt fra detaljerne i de smukke kjoler og lækre suits til Bryan Cranstons rynker gengives skarpt, med naturlig farvemætning og balanceret kontrast. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende og klart hele vejen.

Desværre er udgivelsens to meget korte featuretter ligegyldige kig på Trumbo og Cranston. Men selvom ekstramaterialet ikke overfladige, kan jeg kun anbefale Trumbo, der måske nok ikke er perfekt, men fortæller en spændende og vigtig historie om USA og filmhistorien – nå ja, og så er der jo det indbydende cast.

Trumbo er udkommet på dvd og Blu-ray den 7. juli 2016.

[tabgroup][tab title=”Trumbo | Blu-ray-anbefaling”]
Trumbo-Blu-ray-cover

Originaltitel: Trumbo, USA, 2015
Release: den 7. juli 2016
Instruktion: Jay Roach
Medvirkende: Bryan Cranston, Helen Mirren, Louis C.K., John Goodman, Michael Stuhlbarg, Diane Lane, Elle Fanning m.fl.
Spilletid: 124 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

GODZILLA: Kæmpemonstre leverer monster god monsterunderholdning

Blu-ray-anmeldelse: Man kan vel godt kalde japanske Godzilla for filmmonstrenes fader. Det er i hvert fald et af de mest ikoniske monstre nogensinde, der siden sin første optræden i Godzilla fra 1954 har hærget løs i adskillelige film. Nu rejser det enorme bæst sig på ny i Gareth Ewans dystre, storslåede og medrivende genfortolkning.

Filmens præmis er måske simpel, men filmen byder på ikke så lidt af overraskelser. Både med hensyn til monsteraction og historien, hvilket kun er en god ting. For netop uforudsigeligheden, der allerede slås an tidligt i filmen, er med til at sætte en intens tone af usikkerhed og faremoment, hvilket fastholdes filmen igennem – sådan cirka. Ja, filmen klarer sig bestemt helskindet gennem et par ujævnheder.

godzilla 2014 06 

Godzilla udspiller sig i et regnvådt univers af nedtonede farver og frygt. Her er det virkeligheden, der invaderes af monstre – befriet for ironisk og kulørt distance til sine monstre og karakterer. Det fungerer uden at det bliver Hollywood-sentimentalt eller kvalmende patosfyldt. Det kan man blandt andet takke filmens cast for. Her er Bryan Cranston bevægende og engagerende som en videnskabsmand, der med sin søn – en resolut Aaron Taylor-Johnson – er tragisk forbundet med monstrets genkomst.

Men inden vi får lov at se det mastodontstore bæst i fuldt vigør, gælder det karakterne, mens man også lærer mere om monstrets historie, og så peppes der velbalanceret op med regeringshemmeligheder, terrorfrygt og krigstematik. Én ting er dog menneskeskæbnerne, temaer som nemesis samt etiske problemstillinger om menneskets kynisme og hovmod, en anden er monstrene.

godzilla 2014 01

For det er jo dem, det hele i grunden handler om. Store monstre, der smadrer hinanden og alt omkring sig. Her skuffer filmen bestemt ikke. Ja, jeg kunne sgu godt lide, at man skal vente til filmens sidste akt før det hele for alvor eksploderer i bastant, massiv og monstrøs monsteraction. Her får menneskene den plads, de ret beset har, når det gælder Godzilla, og det er henvist til kulissen som de forsvarsløse og ubetydelig statister de er, når monstrene slår sig løs.

Godzilla er instruktør Gareth Ewans kun anden spillefilm og han imponerer på mest medrivende vis med denne massive og tonstunge omgang monsterdestruktion, der udover Tayler-Johnson og Cranston også gives menneskelig tyngde af Ken Watenabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche og Sally Hawkins. Men det er så absolut monstrene, der vinder slaget i sidste ende, og det på mest tilfredsstillende vis. Brøøøl!

Filmen, Godzilla, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

godzilla 2014 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Billedet står hele vejen veldefineret med solid kontrast, indtagende detaljegrad og farvemættet. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse – dynamisk og velbalanceret, lige fra stille passager til Godzillas ikoniske brøl. Ekstramaterialet er ok. Her finder man tre fiktive dokumentarer og nyhedsudsendelser om filmens monstre med baggrundshistorie om dem samt deres terrorisering af Jorden (i alt 14 min.).

Videre er der 4 ret fine featuretter, der ser på blandt andet skabelsen af Godzilla samt visionerne for filmen, videre til et kig på filmens massive ødelæggelser og en episk scene i filmen med udspring fra et fly og sidst et kig på monstrene i filmen – alt godt krydret med lidt for meget rygklapperi (i alt 39 min.)

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Godzilla | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
Godzilla cover
Originaltitel:Godzilla, USA, 2014
Release: d. 22. september 2014
Instruktion: Gareth Ewans
Medvirkende:
Aaron Taylor-Johnson, Ken Watanabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche, Sally Hawkins, David Strathairn, Bryan Cranston m.fl.
Spilletid: 123 min
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

GODZILLA: Kæmpemonstre er monster god underholdning

Biografanmeldelse: Man kan vel godt kalde japanske Godzilla for filmmonstrenes fader. Det er i hvert fald et af de mest ikoniske monstre nogensinde, der siden sin første optræden i Godzilla fra 1954 har hærget løs i adskillelige film. Nu rejser det enorme bæst sig på ny i Gareth Edwards dystre, storslåede og medrivende genfortolkning.

Filmens præmis er måske simpel, men filmen byder på ikke så lidt af overraskelser. Både med hensyn til monsteraction og historien, hvilket kun er en god ting. For netop uforudsigeligheden, der allerede slås an tidligt i filmen, er med til at sætte en intens tone af usikkerhed og faremoment, hvilket fastholdes filmen igennem – sådan cirka. Ja, filmen klarer sig bestemt helskindet gennem et par ujævnheder.

godzilla 2014 02

Godzilla udspiller sig i et regnvådt univers af nedtonede farver og frygt. Her er det virkeligheden, der invaderes af monstre – befriet for ironisk og kulørt distance til sine monstre og karakterer. Det fungerer uden at det bliver Hollywood-sentimentalt eller kvalmende patosfyldt. Det kan man blandt andet takke filmens cast for. Her er Bryan Cranston bevægende og engagerende som en videnskabsmand, der med sin søn – en resolut Aaron Taylor-Johnson – er tragisk forbundet med monstrets genkomst.

Men inden vi får lov at se det mastodontstore bæst i fuldt vigør, gælder det karakterne, mens man også lærer mere om monstrets historie, og så peppes der velbalanceret op med regeringshemmeligheder, terrorfrygt og krigstematik. Én ting er dog menneskeskæbnerne, temaer som nemesis samt etiske problemstillinger om menneskets kynisme og hovmod, en anden er monstrene.

godzilla 2014 01

For det er jo dem, det hele i grunden handler om. Store monstre, der smadrer hinanden og alt omkring sig. Her skuffer filmen bestemt ikke. Ja, jeg kunne sgu godt lide, at man skal vente til filmens sidste akt før det hele for alvor eksploderer i bastant, massiv og monstrøs monsteraction. Her får menneskene den plads, de ret beset har, når det gælder Godzilla, og det er henvist til kulissen som de forsvarsløse og ubetydelige statister de er, når monstrene slår sig løs.

Godzilla er instruktør Gareth Edwards kun anden spillefilm og han imponerer på mest medrivende vis med denne massive og tonstunge omgang monsterdestruktion, der udover Tayler-Johnson og Cranston også gives menneskelig tyngde af Ken Watenabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche og Sally Hawkins. Men det er så absolut monstrene, der vinder slaget i sidste ende, og det på mest tilfredsstillende vis. Brøøøl!

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Godzilla | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Godzilla 2014 poser
Originaltitel:Godzilla, USA, 2014
Premiere: d. 15. maj 2014
Instruktion: Gareth Edwards
Medvirkende:
Aaron Taylor-Johnson, Ken Watanabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche, Sally Hawkins, David Strathairn, Bryan Cranston m.fl.
Spilletid: 123 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]