BLODIG WEEKEND 2018: En spruttende, blodig og veloplagt festival er veloverstået
Blodig Weekend 2018: Det blev søndag og sidste dag på dette års genrefilmfestival Blodig Weekend. En dag, der skulle vise sig at få en herligt vild afslutning med amokfesten ‘Mom and Dad’ med Nicolas Cage og Selma Blair. Inden da stod den på finsk modløshed med ‘Euthanizer’ samt et argentisk take på ‘Motorsavsmassakren’ med ‘What the Waters Left Behind’.
Det var en tur til Finland, der skød dagen igang for mit vedkommende, hvor de quiz-glade horrorfans forinden havde mæsket sig i en grum quiz, hvor den bloddryppende viden blev testet. Bloddryppende var den finske ‘Euthanizer’ dog ikke. Til gengæld var den begsort, trist og vemodig, hvor man følger den gnavne Veijo i en lille by, hvor han blandt andet ernærer sig ved at aflive dyr.
Dyreafliveren Veijo i ‘Euthanizer’
Man følger således Veijos stille liv og de folk, der flettes ud og ind af hans liv, hvor det underspillede drama havde overtaget i en mørk fortælling, der desværre aldrig rigtig fik fat i mig. Dertil var blandt andet Veijo for uinteressant. Til gengæld levede filmen ganske fint af sin tunge stemning og få, men fine overraskelser samt spændende temaer som karma og retfærdighed.
Efterfølgende var det der dømt lige-ud-ad-landevejen-horror i form af den argentinske ‘What the Waters Left Behind’. Man følger her en flok unge mennesker, der laver en dokumentarfilm om et område, der er blevet ryddet efter en altopslugende oversvømmelse. Men naturligvis er området ikke helt ryddet. For snart har de unge en flok maskeklædte galninge blodigt på nakken.
En flok unge mennesker på afveje i ‘What the Waters Left Behind’
Ja, horror-opskriften er velkendt. Fred med det, hvis så blot blodsudgydelserne, klichéerne og gruen er sat underholdende og veloplagt i scene. Det var desværre ikke tilfældet. Hertil var blandt andet mordene for tamme og karaktererne for intetsigende. Dog var miljøet dejlig beskidt og morderne herligt perverterede. Det reddede dog ikke oplevelsen fra at være en grum fuser. Øv.
Så var der anderledes veloplagt krudt i festivalens sidste film, ‘Mom and Dad’, der blev slugt af en godt fyldt og ligeledes veloplagt sal af gæster. En mystisk virus får her forældre til at ville slå deres egne børn ihjel. En herligt bizar præmis. Entering Nicolas Cage og Selma Blair som mor og far på bersærkergang og underholdningen er sikret. Manisk, over the top og virilt forløst amokfest.
Selma Blair og Nicolas Cage på spil i ‘Mom and Dad’
Med andre ord en forrygende fin finale på fire skønne festivaldage, der har vist horror-genren fra flere forskellige og alsidige sider tilsat lidt grum exploitation og ikke mindst sort humor. Det er ganske enkelt en sand fornøjelse at kunne mæske sig i det grusomme, bizarre og uhyggelige på en festival, der emmer af entusiame fra både folkene bag samt hos festivalgæsterne.
Så mange tak for endnu et år på Blodig Weekend. En festival jeg bestemt ikke tager for givet er en del af det danske filmlandskab. Det kræver nemlig hjerteblod og hårdt arbejde at få sådan en begivenhed stablet på benene – særligt når der som her er tale om et con amor-foretagende. Det sætter jeg med mit blodige hjerte ubetinget pris på. Tak for i år og vi ses i 2019.
– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside her.