Indlæg

CLOUD ATLAS: ambitiøst skæbneportræt taber pusten

Det er et både stort og herligt komplekst projekt trekløveret Tom Tykwer, Andy Wachowski og Lana Wachowski har kastet sig over med Cloud Atlas. Et sirligt multiplot, der ikke alene favner over et stort persongalleri, men også tid og rum, mens skuespillerne oveni købet også påtager sig op til flere forskellige roller på kryds og tværs af tid – og ofte sminket til ukendelighed.

Så ja, hvor starter og hvor ender dette historie-flettende drama i grunden? Ikke nødvendigvis nogen steder, men blot med den røde tråd, at vi alle på en eller anden måde er en del af et større hele, der går ud over vores egen tid. Det lyder måske noget højtravende og er det sådan set også, hvilket er både filmen styrke og dens svaghed.

cloud atlas 01

For midt i det i grunden fascinerende puslespil af menneskeskæbner og plottråde mister dramaet også det nærvær og den sammenhæng, der skulle være med til at væve publikum med i både den store og lille historie. Man forbliver mere en forundret tilskuer, end en egentlig engageret deltager i de mange liv. Desværre.

Der er ellers både rørende, dramatiske og tragiske historier at involvere dig i. Fra en håbefuld komponists umulige kærlighed til en fanges møde med friheden og videre til en ihærdig journalists kamp mod et pengegrisk komplot. Således springer fortællingen abrupt rundt imellem sine mange historier – uden at man rigtigt når at gribe dem.

cloud atlas 02

Man får med andre ord ikke for alvor lov til at føle den enkeltes liv, der kommer til at lide under filmens spil med den store forkromede helhed. Men den store samhørighed på tværs af tid og sted får desværre heller ikke den resonans, man kunne ønske sig. I stedet ender de mange livs susen forbi med at kede i perioder. Men der er bestemt også både spændende og medrivende scener og personer imellem.

Ja, Tykwer og søskendeparret bag The Matrix har med det imponerende cast bestående af blandt andre Tom Hanks, Halle Berry, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Susan Sarandon og Hugh Grant taget munden fuld med bogforlægget af David Mitchell. Rejsen bliver desværre noget ujævn, men er bestemt også et både fascinerende og befriende ambitiøst ridt gennem tiderne. Måske et gensyn vil hjælpe på oplevelsen – jeg vil i hvert fald gøre forsøget.[tabgroup][tab title=”Cloud Atlas | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars
cloud atlas poster
Originaltitel: Cloud Atlas, Tyskland | USA | Hong Kong | Singapore, 2012
Premiere: d. 14. marts 2013
Instruktion: Tom Tykwer, Andy Wachowski, Lana Wachowski
Medvirkende: Tom Hanks, Halle Berry, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Susan Sarandon, Hugh Grant, Keith David m.fl.
Spilletid: 172 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

SMAGEN AF RUST OG BEN: en kamp tilbage til livet

I det fine franske drama Smagen af rust og ben møder vi to hårdtprøvede skæbner, der på hver deres måde kæmper sig vej gennem livet. Alenefaren Alain og Stéphanie, der efter en voldsom ulykke er endt i en kørestol. En brutal historie, men også med plads til ømhed og nærvær. For selv når det kan se mest sort ud, finder lyset vej ind.

Det er i mødet med og mellem dette umage par, at filmens fængslende drama tager fat, der hvor det gør ondt, mens også både fortvivlelsen og det spinkle håb finder plads i maven på publikum. Ja, Marion Cotillard og Matthias Schoenaerts formår i hovedrollerne vedkommende at formidle oprigtige og komplekse følelser.

rust og ben 01

Et tilfældigt møde i nattelivet bliver starten på det uventede forhold. For efter hun invalideres, finder de to søgende sjæle hos hinanden en uforudset samhørighed – deres forskellige situationer og personligheder til trods. Han er ligefrem og uforsigtig, mens hun helst bare vil gemme sig selv væk efter ulykken.

Men hey, nu skal der heller ikke gå alt for meget fransk drama i den. For selvom her ganske vist er patos på drengen og det er tunge eksistentialistiske tanker, der luftes, så er her ganske enkelt tale om et velspillet og nærværende drama om to mennesker, hvis liv vi her får lov at tage del i.

rust og ben 02

At finalen så skruer en tand for meget på følelserne, er til at leve med, når nu portrætterne er så velbalanceret og ublufærdigt leveret. Det er Jacques Audiard, der har instrueret – han er også manden bag den blændende gode Profeten. Helt samme højder nås der dog ikke her – uden sammenligning i øvrigt.

Men med et godt øje for mennesker og de uforudsete følelser, der kan opstå, når livet spænder ben, lykkedes Smagen af rust og ben med indtagende troværdighed og ægte tilstedeværelse at fortælle sin historie. Smerteligt og smukt.[tabgroup][tab title=”Smagen af rust og ben | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

rust og ben poster
Originaltitel: De rouille et d’os, Frankrig/Belgien, 2012
Premiere: d. 14. marts 2013
Instruktion: Jacques Audiard
Medvirkende: Marion Cotillard, Matthias Schoenaerts, Armand Verdure m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: Camera Film[/tab][/tabgroup]

BULLET TO THE HEAD: gumpetung Stallone i trægt trav

Jeg er ret glad for Sylvester Stallone, derfor gør det sgu også en smule ondt at se ham okse rundt for at dele øretæver ud i den gumpetunge actionbøf Bullet to the Head. Godt nok er Sly gammelmands-cool og alt det der, men hans brummende charme redder ikke filmen fra sin ubehjælpsomme afvikling.

Plottet siger du? Well, det er noget rod og overforklares både med voiceover og af de ligegyldige skurke. Stallone spiller en lejemorder, der teamer op med en slatten betjent for at få nogle fælles fjender ned med nakken, da de har dræbt både Stallones lejemorder-makker og betjentens kollega.

bullet 02

That’s it, simpelt og lige til. Skønt. Men sagerne overkompliceres med søforklaringer og en kriminel konspiration, der strækker sig et godt stykke op i systemet. Men hvad værre er, så engageres man ikke på noget tidpunkt i strabadserne – end ikke, da der går far-og-datter-drama i den. Karakterne er ganske enkelt ikke specielt interessante.

Stallone er en old timer med et godt hjerte begravet på bunden af sit ellers nådesløse korpus, der ikke tøver med at nakke den ene skurk efter den anden. Betjenten, der spilles af en anonym Sung Kang, er et sølle eksempel på et sidekick, mens datteren forbliver et yndigt plotelement – og skurkene, well, de mangler faretruende pondus.

bullet 03

Desværre er action-scenerne ikke videre vellykkede, men forbliver flade indslag af dovne eksplosioner og træge tæsk. Kun den afsluttende kamp med brandøkser får sat en smule spænding i spil – men absolut kun en smule. For filmen er nærmest drænet for spænding, hvilket står mere og mere klart efterhånden som løjerne møver sig frem.

Ja, den eneste formildende omstændighed er faktisk Stallones kølige tilstedeværelse – og han får da også sat et par sikre oneliners ind undervejs og vist sin svulmende krop frem. Men hverken en slesk Christian Slater eller et arsenal af automatvåben kan hjælpe denne dovne pølse ud af sit bedøvende svøb. For helvede da også, Sly.[tabgroup][tab title=”Bullet to the Head | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars

bullet poster
Originaltitel: Bullet to the Head, USA, 2012
Premiere: d. 14. marts 2013
Instruktion: Walter Hill
Medvirkende: Sylvester Stallone, Jason Momoa, Christian Slater, Sarah Shahi m.fl.
Spilletid: 92 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

OZ THE GREAT AND THE POWERFUL: kulørt eventyr mangler mere magi

Med Sam Raimis Oz the Great and the Powerful lander vi langt fra hans herlige Evil Dead-trilogi, nemlig i det magiske eventyrland Oz. Her truer den onde heks freden, mens fabeldyr, dværge og fortryllende scenerier danner farvestrålende bagtæppe for de end kende kedelige strabadser, der leveres i udfarende 3D.

Men hey, det er bestemt en flot rejse og alene visuelt klarer eventyret sig det meste af vejen fornuftigt igennem sine kulørte landskaber. James Franco er mere eller mindre quirky og en smule ved siden af sig selv som den charmerende tryllekunstner og fupmager Oz, der havner i det fortryllede land.

oz 01

Her bliver han hilst velkommen som troldmanden, der skal redde indbyggerne fra heksens onde favntag. Uden tøven udgiver Oz sig nu for at være netop den frelsende magiker, men hvor langt kan han komme med sit fupnummer – og er en høj hat og fyrværkeri overhovedet nok til at klare skærene? Du får ét gæt.

Oz møder blandt andet en bevinget abe og en porcelænspige, der hjælper ham på sin vej mod opgøret med heksen. Men ikke alt er, hvad det giver sig ud for – selvfølgelig ikke. De plotmæssige overraskelser er dog ikke nok til at holde den noget tamme historie flyvende. For der synes aldrig rigtig at være fare på færde, selvom skyggerne tager til – og så savner jeg karakterer med mere pondus.

oz 02

Blandt andet mangler James Franco ordentligt modspil. Ja, den flyvende abe og porcelænspigen er charmerende, men en ordentlig skurk bliver det aldrig til. Og selvom det kvindelige trekløver Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams bestemt pynter på sagerne, så klinger magien desværre også en kende hult i det overdådigt computergenerede univers.

Der er altså ingen risiko for, at Sam Raimi slår Victor Flemings The Wizard of Oz fra 1939 af pinden som den film, man også fremover i første omgang vil forbinde med L. Frank Baums sprudlende univers. Det er altså på eget ansvar, at følge the yellow brick road, for der venter desværre ikke det store eventyrlige sus, men en kulørt feberdrøm, der udgør en ok omgang flødeskums-eskapisme. Det er nu også helt cool.[tabgroup][tab title=”Oz the Great and the Powerful | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

oz poster
Originaltitel: Oz the Great and the Powerful, USA, 2012
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Sam Raimi
Medvirkende: James Franco, Michelle Williams, Rachel Weisz, Mila Kunis, Zach Braff m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

THE LAST STAND: Schwarzenegger gør blodigt comeback

Så er det frem med automatvåben og oneliners – Arnold Schwarzenegger er tilbage for drønende kedler og med accenten intakt i den energiske action-tonser The Last Stand. En voldsom omgang sjov og ballade med både cheesy humor, blodskvulpende skudsår og oksende håndgemæng. En smule ujævn, men også et pokkers underholdende comeback.

Schwarzenegger indtager rollen som slidt sherif, der er rykket på landet for at slippe for storbyens trummerum. Men selvfølgelig finder balladen Arnold. En narkobaron er nemlig på flugt og har kurs mod den lille flække for at nå grænsen mod Mexico – men selvom Arnold har rundet de 65, skal man som bekendt ikke fucke med ham.

last stand 02

Så sammen med en våbenglad Johnny Knoxville og et par mere eller mindre behjælpsomme betjente forskanser de byen og armerer sig inden det store opgør indtager de små gader. Ja, der venter både biljagter, eksplosioner og en flok af sortklædte bad guys, der skydes i sænk så blodet sprøjter. Skønt.

Det er dog ikke kun Arnold, der har gjort mig spændt på The Last Stand. Det er nemlig sydkoreanske Jee-woon Kim, der her instruerer sin første amerikanske film. Han står bag fremragende titler som den nervepirrende gyser A Tale of Two Sisters, den brutale seriemorder-thriller I Saw the Devil og den hæsblæsende western The Good, The Bad, The Weird.

last stand 01

Og ja, Jee-woon Kim er – som du nok har luret – sluppet godt fra sin debut i USA. For selvom tempoet er en smule knoldet og humoren ikke fungerer lige godt, er her en ganske usentimental tilgang til Arnolds brug af automatvåben. Det er altså ikke som sådan et nostalgitrip med utallige referencer til storhedstiden – heldigvis. Men man kan godt tale om action, der ligger i forlængelse af 80’ernes no bullshit-tradition.

Det er med andre ord ikke nuancerede karakterer og en spidsfindig handling, der her skal sikre eskapaderne sejr, men derimod en cool Arnold med en stor gun og en rundhåndet omgang med håndvåben. Begge dele serveres her kækt og med et fint glimt i øjet, mens vejspærringer bliver smadret og blodige headshots medrivende farver lærredet rødt. At løjerne så mister pusten lidt af og til er bestemt til at leve med.[tabgroup][tab title=”The Last Stand | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

last stand poster
Originaltitel: The Last Stand, USA, 2013
Premiere: d. 7. marts 2013
Instruktion: Jee-woon Kim
Medvirkende: Arnold Schwarzenegger, Johnny Knoxville, Forest Whitaker m.fl.
Spilletid: 1 time 47 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

FLIGHT: Denzel Washington i følelsesladet frit fald

Denzel Washington drikker tæt og får samtidig lidt til næsen som den alkoholiserede pilot William ”Whip” Whitaker i Robert Zemeckis’ fine flyver-drama Flight. Et følelsesladet og fængslende portræt af en mand helt ude i torvene og med den bitre selverkendelse holdt på fordrukken afstand.

Men hvor langt kan løgnene holde ham flyvende – både for sig selv og sine nærmeste? Læsset med løgne kommer imidlertid tættere på at vælte end nogensinde før, da han bagstiv, men mirakuløst nødlander sit fly og herved redder godt 100 menneskers liv.

flight 01

En helt ud af til, men med skelletter i skabet, der truer med at vælte ud, da hans blodprøver efter styrtet viser en høj alkoholprocent samt spor af kokain. Det bliver således starten på en hård kamp med indre dæmoner, mens facaden fortsat må holdes – både overfor familie, presse og advokater.

Denzel Washington er ganske enkelt forrygende som den martrede pilot, der lever et dobbeltliv på løgnen. Han veksler medrivende fra veloplagt og snaksaglig charmør til fordrukken sutteklud uden retning. Nuanceret, komplekst og hele filmen værd.

flight 02

Så selvom temaer som alkoholisme og misbrug bliver en smule skingert sat sammen med tro og Gud, balancerer fortællingen ganske fornemt på den svære linje mellem sympati og afsky for den forpinte hovedperson. Det er simpelthen bare et godt og gribende drama med fine modsatrettede følelser i spil.

Jeg sluger derfor også gerne et par scener, hvor John Goodman som hurtigsnakkende dealer sparkes ind som comic relief. Det er ikke hele vejen lige elegant, men ja, det er sjovt. Denzel Wahsington holder dog heldigvis fint både drama og alvor i spænd med et spinkelt håb for enden af landingsbanen. 4 store stjerner og en flyversjus.[tabgroup][tab title=”Flight | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

flight poster
Originaltitel: Flight, USA, 2012
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Robert Zemeckis
Medvirkende: Denzel Washington, Nadine Velazquez, Don Cheadle, John Goodman m.fl.
Spilletid: 138 min.
Distributør: United International Pictures[/tab][/tabgroup]

 

SKYTTEN: et slattent vådeskud

Ophedet klimadebat og en vred snigskytte danner vagt parløb, når thrillerdramaet Skytten ruller sig trættende ud. Trine Dyrholm smides ind i møllen som ihærdig journalist, der venter på sit adoptivbarn, mens Kim Bodia er den stålsatte skytte – og så sniger Nikolaj Lie Kaas sig til lidt spilletid som udsat politiker.

Den danske regering går nemlig imod et valgløfte og begiver sig således ud på et olie-eventyr på Grønland, hvilket vil skade miljøet. Men der er lyssky dagsordner i spil, hvilket skytten, i skikkelse af en bamset Bodnia, er klar over. Han indleder derfor et vendetta mod politikerne i spidsen for olieaftalen og forsøger her at bruge journalisten Mia som talerør.

skytten01

Men skyttens fredelige opråb underbygges – som du nok har luret – af skarpskydende trusler. Ja, der er lagt i oven til snigskyttespænding med et menneskeligt ansigt. Men det lykkedes bare ikke at stable nævneværdig spænding på benene, hvilket er fatalt for filmens udfald.

Både Bodnia og Dyrhold gør det egentlig godt. De har bare ikke meget at arbejde med og forbliver for uinteressante. Bodnia er vred og griber mod egen overbevisning til vold som øko-terrorist, mens Dyrholm er en bidsk fighter med et moderhjerte, hvilket hun har svært ved at få til harmonere med sin rolle som karrierekvinde. Bum.

skytten02

Vi forbliver meget på overfladen, hvad psykologien og parternes motivation angår – det samme gælder de overfortalte politiske kvæk og moralske problematikker. Nej, heller ikke på den konto bliver man pirret af spørgsmål som demokrati, ansvar og miljø. Man kommer med andre ord til at vente forgæves på, at spændingen skal tage fat og dramaet rulle.

At finalen, der ellers forsøges bygget intenst op til også fiser fladt ud, efterlader selv sagt ikke filmen med mange plusser på kontoen. Nu har jeg ikke set originalen fra 1977 med Jens Okking, men dette slatne remake lykkedes altså hverken som spændingsfilm eller menneskeligt drama og forbliver blot et hult skud ind i ligegyldigheden.[tabgroup][tab title=”Skytten | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars
skytten poster
Originaltitel: Skytten, Danmark, 2013
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Annette K. Olesen
Medvirkende: Trine Dyrholm, Kim Bodnia, Nikolaj Lie Kaas m.fl.
Spilletid: 1 time 34 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

PARKER: Jason Statham løber i plagsom tomgang

Nærmest inden man når at sætte sig til rette, går action-thrilleren Parker i plagsom tomgang. Jason Statham okser således forpustet rundt i en træg omgang katten-efter-musen, mens hverken plot eller karakterer formår at tilføre nødvendig pondus til biljagter, røverier og nævekampe.

Her spiller en evigt skulende Statham den professionelle tyv Parker – ja, med høj moral og et godt hjerte, så tøserne dåner på stribe – i hvert fald Jennifer Lopez, men mere om det senere. For inden han møder hende, får han lagt sig ud med en flok medskyldige, der nupper udbyttet fra et fælles kup for næsen af ham. Så nu er Parker opsat på både at få hævn og madrassen fyldt op med dollars.

parker02

En i udgangspunktet fin og lige-ud-af-landevejen-præmis. Desværre tager historien for mange unødvendige svingærinder og smider karakterer ind i møllen, der blot er med til at sløve filmens momentum. I stedet for at underbygge relationer og opbygge spænding skøjter historien ofte formålsløst rundt og forbliver vag i sin afvikling.

Statham gør egentlig hvad han skal – og hvad han plejer – ser cool ud, slår på tæven og skyder med skarpt. Men han hiver ikke meget hjem på karisma-kontoen og mønstre heller ikke mange nuancer som den målrettede Parker. Skurkene er endnu mere uinteressante og giver aldrig det nødvendige modspil til vores antihelt. Tamt.

parker01

Nå ja, og så kommer vi til Jennifer Lopez. Hun spiller en fraskilt og kærlighedsdesperat ejendomsmægler, der mere eller mindre ufrivilligt bliver draget ind i Parkers hævntogt. Hendes karakter fremstår dog mest af alt som en underligt uforløst vedhæng – en sidehistorie, der ikke gør andet end at se godt ud.

Det kan også være nok, men Lopez føles mest som et påklistret plotelement, der samtidig trækker fremdriften ud af løjerne. For som med resten af castet, får man ikke et forhold til hende, der kunne være med til at engagere én i udfaldet af strabadserne. Parker er altså hverken spændende thriller eller medrivende action, men blot en træg og ligegyldig tilføjelse til Stathams CV. Øv.[tabgroup][tab title=”Parker | Biografanmeldelse”]Vurdering: 1/6
1_6 - stars
parker poster
Originaltitel: Parker, USA, 2013
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Taylor Hackford
Medvirkende: Jason Statham, Jennifer Lopez, Michael Chiklis, Nick Nolte m.fl.
Spilletid: 118 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

A GOOD DAY TO DIE HARD: Bruce Willis smadrer ting i Rusland

Frembrusende, bumlende og en smule gangbesværet – ja, den beskrivelse gælder både Bruce Willis og den nyeste film i serien om betjenten John McClane. For A Good Day To Die Hard er ikke just en elegant omgang action, men tumler sig voldsomt afsted gennem et beskidt Rusland, hvor ting konstant sprænger i luften. Herligt.

Fra den hæsblæsende åbningsscene, hvor biler i massevis pløjes veloplagt ned og hele vejen til den noget overgearede finale, der desværre er lidt for glad for at servere computergeneret destruktion. Heldigvis er de skånselsløse ødelæggelser og skarpladte nedskydninger langt overvejende tilfredsstillende at være med til.

a good day 01

Desuden charmerer Bruce Willis sig ganske fint uden om filmens ujævnheder. For godt nok er John McClane på udebane i det kolde Moskva, men han gebærder sig heldigvis fortsat scenevandt med både automatvåben og one-liners, hvor han denne gang ufrivilligt får sin søn på slæb – eller også er det omvendt.

Men faktisk klarer de ærterne ganske fermt sammen som øretæveindbydende-far-og-søn-duo, der her går til modangreb på en gruppe terrorister, som er ude efter den politiske fange Komarov – spillet af en fint nuanceret Sebastian Koch. Ja, historien er simpel, men med nok twists and turns til at holde dampen oppe.

a good day 02

Som far, så søn fristes jeg til at sige – Jai Courtney bejler i hvert fald habilt til at overtage pladsen, når Bruce Willis for alvor bliver for stivbenet til både at tage imod og dele tæsk ud. De to fungerer godt sammen med dynamisk ping pong og fingeren lystigt på aftrækkeren – også selvom far-søn-dramaet aldrig bliver videre dybfølt.

Nej, A Good Day To Die Hard er ikke den mest velsmedede actionfilm, men den er til gengæld et larmende, beskidt og underholdende bumlet bæst, der smadrer nok af ting på sine velfordelte 96 minutter til at nå i mål som en vellykket actiontonser – også selvom det er en lettere forglemmelig tilføjelse til den fortsat potente franchise. [tabgroup][tab title=”A Good Day To Die Hard | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
a good day poster
Originaltitel: A Good Day To Die Hard, USA, 2013
Premiere: d. 14. februar 2013
Instruktion: John Moore
Medvirkende: Bruce Willis, Jai Courtney, Sebastian Koch, Yuliya Snigir m.fl.
Spilletid: 96 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

ZERO DARK THIRTY: insisterende jagt på Osama bin Laden

Hvordan fandt amerikanerne frem til og i sidste ende dræbte Al Qaida-lederen Osama bin Laden? Kathryn Bigelow giver med Zero Dark Thirty liv til USA’s jagt på den berygtede terrorist. Vi er således med hele vejen fra angrebene d. 11. september 2001 og frem til den intense afslutning på menneskejagten i Pakistan 10 år senere.

Jessica Chastin spiller med ildhu og råstyrke den ihærdige CIA-agent Maya, der har til opgave at finde bin Laden – og ja, vi kommer selvfølgelig omkring de etiske og moralske tvivlsspørgsmål, der blandt andet er forbundet med amerikanernes hårdhændede afhøringsmetoder. For hvor langt kan man gå for at få de svar, man søger i jagten på verdens mest eftersøgte mand?

zero dark thirty03

Her er dog ikke tale om en ensidig øretæve til waterboarding og brutale krydsforhør. Det er lige så meget den insisterende historie om Mayas ofte ensomme arbejde og frustrerende jagt på at finde frem til rigtige svar i de modstridende oplysninger, hun indsamler. En stærk kvinde, der uden problemer ifører sig Converse sko.

Zero Dark Thirty er altså et (ofte) ret medrivende panoramaskud over 10 års intens klapjagt, hvor der også gives god plads til intime nedslag i det drama, der udspiller sig i øjenhøjde med begivenhederne – fra de bonede gulve hos CIA til beskidte afhøringslokaler langt uden for lands lov og ret.

zero dark thirty06

Men selvom man kommer fint ind på livet af især Maya og til dels kollegaen Dan (Jason Clarke), så bliver filmen undervejs også en smule for meget ren afvikling til, at man involveres følelsesmæssigt. For følelsen af, at historien til tider afvikles som punkter på en allerede optegnet dagorden, gør desværre også oplevelsen en smule stiv af og til.

Den snørklede efterforskning og de mange vildspor er på samme måde med til at bremse noget af den nødvendige fremdrift. Til gengæld holdes der en ganske sober tone, hvor man slipper for utallige skud med det amerikanske flag vejrende patriotisk i baggrunden (næsten).

zero dark thirty07

Det er med andre ord en skildring af begivenhedernes gang, hvor der er plads til at vise både de etiske gråzoner og menneskelige omkostninger som eftersøgningen afføder. Så selvom jagten bliver en smule lang i spyttet, er det bestemt en både grundigt fortalt og grundlæggende spændende historie, der fortælles.[tabgroup][tab title=”Zero Dark Thirty | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
zero dark thirty poster
Originaltitel: Zero Dark Thirty, USA, 2012
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Kathryn Bigelow
Medvirkende: Jessica Chastain, Joel Edgerton, Chris Pratt m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]