Indlæg

Independence Day – Resurgence: Rumvæsnerne er tilbage!

Blu-ray-anbefaling: Ja, der er altså allerede gået 20 år siden, at Roland Emmerich invaderede Jorden med fæle rumvæsner i den første Independence Day-film fra 1996. Nu har jeg så haft hans opfølger, Independence Day: Resurgence, gennem Blu-ray-afspilleren for at lade mig underholde af rumvæsnernes tilbagevenden. En bombastisk oplevelse med en skøn og gakket finale.

Denne gang er det dog uden Will Smith i kamp mod de invaderende aliens. Men blandt andet er Jeff Goldblum og Bill Pullman dog tilbage i deres roller fra den første film, mens den nye helt i front for modangrebet er Liam Hemsworth. Og han får brug for alle tricks i bogen – og ikke mindst al den hjælp, han kan få. Rumvæsnerne er nemlig tilbage i endnu større størrelse og antal.

independence-day-resurgence-01

Du bør dog, inden du sætter filmen på også sætte en god del logik til side. For filmen ruller sig ikke just hele vejen lige elegant og troværdigt ud i mødet med rumvæsnerne. Det er ofte dumt, men heldigvis også både stort og underholdende, når menneske møder rumvæsen og store eksplosioner opstår.

Jeg var i hvert fald delvist godt underholdt af dette store skrummel af en katastrofe-og-rumvæsen-invasions-film fra Roland Emmerich storladne hænder. Så hvis du som jeg kan klamme rumvæsner, overfortalt heroisme og ikke mindst at se ting blive sprunget i luften, så bør du overveje at se den her.

independence-day-resurgence-02

Hvor filmen har sine skavanker, så er Blu-ray-udgivelsen helt i top med et forrygende flot billede, der står skarpt og farvemættet, mens lydsporet buldrer dynamisk og velbalanceret afsted. Ekstramaterialet består af et kommentarspor med Roland Emmerich, ’falske nyheder’, slettede scener og en making of på en times tid videre til spas fra settet.

Independence Day: Resurgence udkommer på dvd, Blu-ray og UHD den 10. november 2016.
independence-day-resurgence-bd-cover[tabgroup][tab title=” Independence Day: Resurgence | Blu-ray”]
Titel: Independence Day: Resurgence, 2016
Release: den 10. november 2016
Instruktør: Roland Emmerich
Medvirkende:
Liam Hemsworth, Jeff Goldblum, Bill Pullman m.fl.
Spilletid: 1 time 59 min.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

INDEPENDENC DAY: Det er i år 20 år siden, at Will Smith gav en ond alien en knytter i fjæset

Blu-ray-anbefaling: Det er i år 20 år siden, at Roland Emmerich på legendarisk vis sprang Det Hvide Hus i luften og Will Smith delte en knytter ud til et slimet rumvæsen og sagde “welcome to earth”. Ja, den bombastiske alien-invasions-blockbuster Independence Day har jubilæum.

I den forbindelse udkommer filmen i en nyrestaureret version med forbedre billede og lyd på en 2-disc Blu-ray. Udgivelsen byder udover den opgraderede version af filmen også på både dens biografversion og en forlænget version samt ikke mindst en omgang spændende ekstramateriale – blandt andet en helt nyproduceret dokumentar om filmen.

independence-day-blu-ray-anmeldelse-02

Der findes adskillige film, hvor Jorden bliver invaderet af rumvæsner – nogle med bulder og brag, andre med mere underspillet paranoia. Ja, Independence Day fra 1996 hører så absolut til førstnævnte – og den kan vel efterhånden godt betegnes som en nyklassiker. Det er den i hvert fald i min bog.

Independence Day er ganske enkelt rendyrket og amerikaner patriotisk alien-invasions-underholdning. Det er bombastisk, storslået og over the top. Der er i hvert fald langt fra den til de mere underspillede film i genren, så som andre favoritter som Invasion of the Body Snatchers fra både 1978 og 1956.

independence-day-blu-ray-anmeldelse-01

Det er som bekendt en charmerende og one liner-kæk Will Smith med en cigar i flaben, der her tager kampen op mod de invaderende rumvæsner, der har travlt med at smadre ikoniske bygninger. En evigt cool Jeff Goldblum er også med, mens Bill Pullman giver den som karismatisk præsident. Forrygende.

Ja, hvis du stadig har filmen til gode, så er denne 20 års jubilæumsudgave hermed anbefalet – også til adskillige gensyn. For både billede og lyd er forbedret i forhold til den gamle Blu-ray-udgivelse, mens den også indeholder spændende ekstramateriale – blandt andet en række featuretter, der ser nærmere på filmen samt et kommentarspor med Roland Emmerich og medforfatter Dean Devlin.

Independence Day – 20th Anniversary Edition
udkommer på Blu-ray den 27. juni.

[tabgroup][tab title=”Independence Day | Blu-ray-anbefaling”]
independence-day-blu-ray-cover

Originaltitel: Independence Day – 20th Anniversary Edition, USA, 1996
Release: den 27. juni 2016
Instruktion: Roland Emmerich
Medvirkende: Will Smith, Jeff Goldblum, Bill Pullman m.fl.
Spilletid: 2 time 25 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]