Indlæg

THE BEST EXOTIC MERIGOLD HOTEL 1 og 2: Tag du roligt med disse ældre briter til Indien

To gange ture til Inden på Blu-ray: Det er et virkeligt indbydende cast af skuespillere, du finder i de to romantiske komediedramaer om The Best Exotic Marigold Hotel. Ja, hold tungen lige i munden: Judi Dench, Bill Nighy, Penelope Wilton, Celia Imrie, Ronald Pickup, Tom Wilkinson og Maggie Smith samt det unge indslag i skikkelse af en ivrig Dev Patel.

De to film fra henholdsvis 2011 og 2015 er nu blevet samlet i én udgivelse og udkommet Blu-ray her i landet. Så nu kan du altså enten gense eller se de to film back to back, der handler om en gruppe ældre briter, der rejser til et idyllisk pensionat i Indien. Her indser de, at de kan starte på en frisk ­– både i livet og kærligheden. Så det er præcis, hvad de gør.

_Best-Exotic-Marigold-Hotel-blu-ray-01

John Madden har instrueret begge film. Han er desuden også manden bag blandt andet Oscarvinderen Shakespeare in Love. Så ja, han har før prøvet kræfter med kærligheden på film. De to film er dog hverken skrevet af eller baseret på en historie af Shakesapeare, men derimod baseret på romanen These Foolish Things fra 2004 af Deborah Moggach.

Du kan dog roligt pakke rejsetasken og finde solcremen frem, for gruppen af ældre britiske skuespillere er godt selskab hele vejen til Indien. Jeg ved dog ikke, om der er en tredje film på vej i rækken. Så indtil videre må du altså nøjes med disse to søde, charmerende og livsbekræftende film.

The Best Exotic Marigold Hotel 1 og 2 er udkommet på Blu-ray den 8. oktober 2015.

_Best-Exotic-Marigold-Hotel-blu-ray-02
[tabgroup][tab title=”The Best Exotic Marigold Hotel 1 og 2 | Blu-ray”]
_Best-Exotic-Marigold-Hotel-cover
Titel: The Best Exotic Marigold Hotel 1 og 2
Release: den 8. oktober 2015
Instruktion: John Madden
Medvirkende: Judi Dench, Bill Nighy, Penelope Wilton, Celia Imrie, Ronald Pickup, Tom Wilkinson, Maggie Smith m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

I, FRANKENSTEIN: Tonserdum dæmonaction med det klassiske monster underholdende på slæb

Blu-ray-anmeldelse: Den er helt igennem forrygende dum. Heldigvis er den ofte også helt igennem forrygende underholdende. En omgang karikeret og fortumlet CGI-fantasy og monsteraction, hvor en arret Aaron Eckhart agerer antihelt som det mutte Frankensteins monster. Ja, det klassiske filmmonster er atter vakt til live med den overgearede I, Frankenstein, der befinder sig langt fra Mary Shelleys originale bog.

En film, der er uhyggeligt nem at hade for sin klodsede afvikling og fordummende plot – og sikkert også 1000 andre ting. Men fuck det, for godt nok er skidtet dumt, historien ujævn og klodset fortalt, men fadæsen underholder så absolut også. Jeg mener, man skal sgu være ualmindeligt følelseskold, hvis ikke man bliver bare en smule blød om hjertet af de grumme dæmoner og den ekstravagante action.

i frankenstein 01

Historien, siger du? Ok. Det er noget med, at Frankensteins monster, der i filmen med kikset religiøs symbolik får navnet Adam, lander midt i den kamp, der udkæmpes mellem de gode gargoilere og de onde dæmoner. Han ender selvfølgelig på gargoilernes side og skal her forsøge at nedkæmpe de fæle dæmoner, der ellers vil gøre en ende på menneskeheden. Kort fortalt er det de gode mod de onde.

Alt imens denne strid raser, er Adam splittet indvendig. For han er jo hverken rigtigt menneske eller rent monster. En skabning uden sjæl, men med potentialet gemt bag de mange ar. Nej, det bliver selvfølgelig ikke til mange dybsindige og eksistentialistisk tunge scener. Det er CGI-action og ildspruttende dæmondrab, der har førsterang. Det glemmer filmen heldigvis heller ikke.

i frankenstein 02

Godt nok tenderer løjerne at blive en smule selvhøjtidelige, men ender altid sikkert på benene som rendyrket og farverig tegneserieaction. Det er en god ting, særligt når man som undertegnede er en sucker for fortumlede og CGI-overlæssede fantasy-sjaskere. Nu er filmen også baseret på en tegneserie, og altså ikke Marry Shellys bog fra 1818, så på den måde er alt jo i fineste orden.

Godt nok lander Aaron Eckhart aldrig helt overbevisende i rollen som martret monster, mens de øvrige roller ikke just er mindeværdige. Ingen nævnt, ingen glemt. Bum. Bill Nighy er dog tilpas karismatisk – selvfølgelig – og velvalgt i rollen som karikeret über-dæmon. Yes, små 80 minutters effektiv spilletid med nok dæmon-action og svimlende CGI-eskapader til at dette forslåede bæst når sikkert i mål.

Filmen, I, Frankenstein, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

i frankenstein 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
De kulørte løjer gør sig yderst godt på Blu-ray. Billedet står skarpt, farvemættet og detaljerigt, hvor både de svulstige scenerier og Adams ar gengives indtagende og overbevisende. Lydsporet er både dynamisk og giver medrivende pondus til actionscenerne og den klichéfyldte dialog med flot rum, klare niveauer og solid bund. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”I, Frankenstein | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
I Frankenstein cover
Originaltitel:
I, Frankenstein, USA, 2014
Release: d. 3. juli 2014
Instruktion: Stuart Beattie
Medvirkende:
Aaron Eckhart, Bill Nighy, Yvonne Strahovski, Miranda Otto, Jai Courtney and Kevin Grevioux m.fl.
Spilletid: 133 min
Udgiver: Walt Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

JACK THE GIANT SLAYER: En kedsommelig eventyrbæ

For helvede da også –  jeg orker næsten ikke at skulle anmelde Jack the Giant Slayer, for det er sgu en noget kedelig eventyrbæ. Den skraber dog trods alt ikke helt bunden, men det hænger nok mere sammen med min håbløse fascination af computergenerede kæmper og klodset action end filmens egentlige kvaliteter.

Som du nok har luret, er her tale om en opdateret udgave af de engelske eventyr Jack og Bønnestagen samt Jack Kæmpedræberen. Du ved, farlige kæmper, magiske bønner og den heroiske Jack, der kravler op af den enorme bønnestage for at ende i kæmpernes land oppe i skyerne. I denne version inkluderes desuden også en romance mellem bondeknægten Jack og den eventyrlystne prinsesse Isabelle.

jack giant slayer 03

Så da Isabelle uheldigvis kidnappes af kæmperne, sender kongen sine bedste mænd op af bønnestagen sammen med Jack, der bevidnede prinsessens forsvinden. Så nu skal prinsessen reddes, mens kongeriget også skal sikres mod de menneskesultne kæmpers invasion. Desværre er det bare hverken specielt uhyggeligt eller medrivende at følge flokken på den farefulde færd op af bønnestagen og rundt i kæmpernes land.

For selvom de glubske kæmper er gigantiske, ulækre og æder mennesker (selvfølgelig uden blodsprøjt, også selvom der bliver bidt hoveder af), så fremstår de underligt ufarlige. Selv da Jack og soldaten Elmont – spillet en altid skøn Ewan McGregor – sniger sig ind på en sovende kæmpe for at narre den væk fra deres flugtvej. Det kendetegner desuden filmen generelt – ufarlig, kedelig og uden nævneværdig nerve.

jack giant slayer 01

Desuden kommer karakterne aldrig for alvor til deres ret. Nicholas Hoult er uinteressant som Jack, Eleanor Tomlinson forbliver et kønt ansigt som Isabelle og selv Ewan McGregor kan ikke stille meget op med det sjuskede manuskript. End ikke Stanley Tucci som egocentrisk skurk får sin retmæssige plads i rampelyset – det samme kan siges om Ian McShane som kongen og Bill Nighy som tohovedet kæmpe.

Altså på mange måder spildte kræfter, der ellers kunne have leveret et kulørt og underholdende eventyr. Ja, det er Bryan Singer, der har instrueret – manden, der i sin tid leverede den fremragende The Usual Suspects og siden et par habile X-Men-film, men tabte småkagerne med Valkyrie og Superman Returns. Fuck man, jeg håber virkelig, at han har styr på pisset med den kommende X-Men: Days of Future Past.

Filmen 2/6: 2_6 - stars_LILLE

jack giant slayer 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig heldigvis virkelig godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart hele vejen, hvor både de ækle detaljer på kæmperne og de store panoramaskud imponerer. Lydsporet går klart og tydeligt igennem, hvor blandt andet kæmpernes dundrende gang virkelig kommer til sin ret. Sådan. Der medfølger desuden en smule ekstramateriale.

Her får man et par slettede scener, der ikke er vildt interessante (8 min.), lidt træge fraklip (3 min.), mens udgivelsens behind the scenes-featurette kun er tilgængelig via en irriterende feature, hvor man er nødt til at kravle op af en interaktiv bønnestage for at se de korte indslag (i alt ca. 40 min.). De giver dog et ok, men også lidt overfladisk indblik i filmens produktionen, effekter og historien med interviews af cast og crew.  

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”Jack the Giant Slayer | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

jack giant slayer cover
Originaltitel: Jack the Giant Slayer, USA, 2013
Udgivelse: d. 26. juni 2013
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Nicholas Hoult, Ewan McGregor, Stanley Tucci m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]