Indlæg

FREE FIRE: Vildt mange pistoler og vildt mange dumme beslutninger

Biografanmeldelse: Ok folkens, med Ben Wheatleys pistolglade Free Fire er der tale om et simpelt, men effektivt setup. En flok mere eller mindre suspekte typer mødes et skummelt sted for gøre en våbenhandel. Det går naturligvis ikke som smurt, så snart står den på skududvekslinger og en jagt på overlevelse samt de mange penge, der skulle være brugt på automatvåben.

Året er 1978 og vi befinder os i Boston, så tøjet matcher tiden med brede flipper, bakkenbarter og overskæg, mens John Denver spiller på anlægget. Tidsbilledet rammes således fint på hovedet, mens det desværre halter lidt mere med en engagerende historie og ditto karakterer samt mere medrivende og intenst gribende skuddueller.

Free Fire 01

For desværre får filmen aldrig for alvor vundet det højspændte momentum, der ellers forsøges indfanget efterhånden som løjerne tager til, mens den ilagte sorte humor dog fint kommer i spil, når først the shit goes down. Det er brutalt og da også ganske morsomt, når den ene kugle efter den anden fyger gennem luften og rammer den ene efter den anden.

Men filmen taber luft undervejs, da der ikke rigtigt kommer skub i historien og de indbyrdes stridigheder, der splitter grupperingerne op og spiller dem ud mod hinanden. Desuden så udspiller løjerne sig kun på én location, nemlig i en gammel lagerbygning, hvilket desværre mere er med til at få det hele til at gå lidt i tomgang, mere end at skabe intens og klaustrofobisk action.

Free Fire 02

Der er dog bestemt gode takter i både skuddueller og den sorte humor, mens der da også er et par veloplagte præstationer i castet, uden at nogen sådan rigtigt skinner igennem og tager teten med dramatisk ballast i denne noget kaloriefattige pistoler-og-sort-humor-action-komedie. Men blandt andre er Sharlto Copley dejlig excentrisk som Vernon, der går en del op i sit udseende, mens også Armie Hammer som den kølige Ord leverer lidt 70’er coolness med fuldskæg.

Brie Larson er solid og stålsat som eneste kvinde i hanegården, mens en overskægsbærende Cillian Murphy blot er cool og så bidrager Michael Smiley med lidt herlig hysteriskhed. Men karaktererne er for uinteressante til at bære den ligeledes noget tynde historie – men ellers potente præmis – i mål. End ikke de lange actionscener mønstrer spænding af nævneværdig karakter, men dog holdes action-pumperne og humoren nok i gang til at løjerne lander på middel.

Free Fire får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

Free Fire har premiere den 24. maj 2017.


Free Fire poster

Sprælsk skrækfilm er forrygende ond

Der gemmer sig dystre hemmeligheder lige under overfladen i den forrygende Kill List. En mørk rejse væk fra hverdagens spisebordsskænderier og langt ind i et sitrende vanvid, hvor volden hersker. Jep, en urovækkende oplevelse, der med tålmodig insisteren knuger sig ondt om sit publikum. Her kan man ikke andet end hjælpeløst at følge med ind i det klaustrofobiske mareridt.

De ligner to helt almindelige middelklassemænd, som de sidder der med hver deres dame til parmiddag i den grå forstand. Men Jay og Gal er lejemordere, og da de takker ja til en ny opgave, har de ingen anelse om de fatale konsekvenser. For bag de umiddelbart tilfældige ofre på deres ’kill list’, synes en større plan at tone frem. Men præcis hvad de lyssky arbejdsgiverne har i ærmet, lader sig ikke sådan afsløre – man aner dog konturerne af en skræmmende konspiration med okkulte overtoner.

Det er netop blandingen af rå realisme og den okkulte klangbund, der så forførende forenes i denne ondskabsfulde film, som med en tiltagende intensitet bugter sig længere og længere ind i mørket. En film, der ånder gennem volden og får nysgerrigt liv af de urovækkende hints, man nervøst griber ud efter i en søgen på svar – præcis som de to fortabte lejemordere.

Heldigvis formår filmen at lade tilpas mange spørgsmål stå ubesvarede hen, uden at løjerne af den grund mister momentum eller nærvær. Her truer volden konstant med at bryde ud – hvilket den også gør. Brutal og væmmelig. Desuden finder man et par velspillede hovedroller i Jay og Gal. En overbevisende Neil Maskell, der er skræmmende skizofren som familiefar og uforudsigelig psykopat, mens Michael Smiley er det tålmodige modstykke, der forsøger at bevare overblikket. Forgæves.

Nogle kritikere har bl.a. ment, at slutningen løber af sporet. Jeg kunne dog godt lide den bombastiske finale, der uanset hvad, ikke slap den ubehagelige atmosfære. Ja, jeg kan kun anbefale denne genreudfordrende bastard, der tumler sig sprælsk igennem sin strittende historie og ender med et isnende ondt spark i mellemgulvet. Instruktøren Ben Wheatley har med Kill List skabt et herligt uregerligt bæst.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er kun udkommet på dvd her i landet. Billede og lyd gør sig udmærket, men imponerer ikke. Flere mørke scener står ikke altid lige veldefinerede, men generelt er der fin farvebalance. Lydsporet fungerer bedre og skaber med velbalancerede niveauer solid atmosfære. Der er desværre intet ekstramateriale. Det kunne ellers have været interessant at høre om Ben Wheatleys tanker bag filmen.

Originaltitel: Kill List, England, 2011
Instruktion: Ben Wheatley
Medvirkende: Neil Maskell, Michael Smiley, MyAnna Buring, Harry Simpson m.fl.
Spilletid: 91 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment