Indlæg

En ærlig trailer for ’Batman & Robin’

Ja, Joel Schumachers Batman & Robin er den dårligste af alle Batman-film, hvilket denne ærlige trailer da også ganske fornemt understreger. Her påpeges det blandt andet, hvor stiv George Clooney er i Batman-dragten, at der er alt for mange biroller og at Robin er så irriterende, at man bare har lyst til at give ham en knytter i fjæset.

Nå ja, og så er der også lige Schumachers rubber fetish med både bat-crotch, bat-butt, bat-boobs og bat-nips – Jesus. Og så må man ikke glemme alle de fjogede one-liner, hvor Arnie og Uma som henholdsvis Mr. Freeze og Poison Ivy fører an. Se selv den ærlige trailer i toppen, så du ikke glemmer hvor jammerlig den film er.

Læs også: Batman Collection 1989-1997: Fire gange Nattens ridder’
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.
– Se flere ærlige trailers her.

mr. freeze arnold

BATMAN COLLECTION 1989-1997: fire gange Nattens ridder

Før Christopher Nolan kom på banen med sin Batman-trilogi havde Tim Burton og Joel Schumacher givet deres bud på, hvordan Nattens ridder skulle filmatiseres. Nu er en Blu-ray-boks udkommet med de fire film – Burtons to vellykkede superhelteperler og Schumachers mildt underholdende farvelade-fadæser.

Michael Keaton iklædte sig første gang masken i 1989, mens en forrygende Jack Nicholson indtog rollen som den ikoniske skurk Jokeren. Et gotisk Gotham males her medrivende op i mørk tegneserieæstetik, mens Danny Elfmans score smyger sig smukt om Prices danable indslag. Jokeren er herlig diabolsk og dramaet på dupperne med plads til både romantik med Kim Basinger og Batmans tragiske skæbne.

batman collection 01

Tre år senere gjaldt det Batmans nærkamp med Danny DeVitos ækelt prustende Pingvinen samt Michelle Pfeiffers sexede Catwoman. Den sorte og ofte groteske humor er intakt, mens Batman også må håndtere en herligt slesk Christopher Walken som magtsyg pengemand. En fremragende to’er, der uden problemer matcher sin forgænger både hvad angår skurke, action og teatrask tegneseriepatos. Herligt.

batman collection 02

Schumacher serverede med Batman Forever i 1995 sit neonoplyste flagermuse-opus. Her spiller en ukarismatisk Val Kilmer stift titelrollen, mens en selvsmagende Chris O’Donnell er Robin. Maniske Tommy Lee Jones og Jim Carreys overspil er trættede som henholdsvis Two-Face og Gækkeren, mens Nicole Kidman udgør en vag flamme. Et kulørt, fjollet og overfladisk, men ikke helt ueffent tegneserierod.

Med Batman & Robin fra 1997 blev det George Clooneys tur til at bære masken – han drukner dog i det kedelige skrummel af en kulørt superheltepølse. Replikkerne er dårlige one-liners og kiksede ordspil, mens Arnold Schwarzenegger og Uma Thurman som Mr. Freeze og Poison Ivy giver den som campede skurke. Og så smides Alicia Silverstone ind fra højre som Batgirl, mens et subplot med en døende Alfred forbliver vagt midt i den fjollede farvelade af ulogiske vrøvlerier.

batman collection 03

Her er med andre ord tale om en blandet pose Bat-bolsjer, hvor Burtons dystre dyk ned i myten slår Schumachers kulørte brølere med flere længder. Jeg er dog ikke som sådan modstander af det farverige tegneserie-univers, men karaktererne får aldrig pondus og Batman forbliver slapt og unuanceret optegnet. Så har Burton langt mere interessant psykologi i spil og bedre skurke i sine gotiske visioner.

Batman: 5/65_6 - stars_LILLE
Batman Returns: 5/65_6 - stars_LILLE
Batman Forever: 3/63_6 - stars_LILLE
Batman & Robin: 2/62_6 - stars_LILLE

batman collection 07

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmene ser bedre ud jo nyere de er – dog uden, at her er tale om vage Blu-ray-udgivelser. Burtons to film står vendefinerede, om end Batman ikke er lige skarpt gengivet hele vejen, hvor lydsporet heller ikke helt lever op til Batman Returns eller Schumachers to film, der står med klart og detaljerigt i al deres neon-oplyste vælde. Der medfølger endvidere en anseelig omgang ekstramateriale på de fire skiver.

Her er både virkelig interessante sager samt sin del af fyld. Man får dog en virkelig god og grundig dokumentar, der er fordelt ud på boksens skiver med i alt cirka 160 minutter, der går i kødet på de fire film med interviews, behind the scenes og alt jhvad man ellers måtte ønske sig. Herudover får man også en række korte features et kig på filmenes helte og skurke, hvilket med interview-bidder giver et fint overblik.

batman collection 05

Videre finder man kommentarspor til alle film med Burton og Schumacher på hver af deres fiml. Herudover finder man features samt slettede scener til hver film, der giver et kig på tilblivelsen af filmene. Her er både tamt promo-materiale, men også virkelig gode sager, der udover den fyldige dokumentar løber op i mere end seks timer.

Batman: Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 4/64_6 - stars_LILLE
Batman Returns: Billede: 5/65_6 - stars_LILLE | Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE
Batman Forever: Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE
Batman & Robin: Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE
Ekstramateriale samlet bedømmelse: 5/65_6 - stars_LILLE
[tabgroup][tab title=”Batman Collection | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet bedømmelse: 4/6
4_6 - stars

batman cover
Originaltitel: Batman Collection, USA | England, (Batman, 1989 | Batman Returns 1992 | Batman Forever, 1995 | Batman & Robin, 1997).
Udgivelse: d. 26. marts 2013
Instruktion:
Tim Burton, Joel Schumacher
Medvirkende: Michael Keaton, Jack Nicholson, Danny DeVito, Michelle Pfeiffer, Val Kilmer, Chris O’Donnell, Tommy Lee Jones, Jim Carrey, George Clooney, Arnold Schwarzenegger, Uma Thurman, Michael Gough, Alicia Silverstone m.fl.
Spilletid: 126 min, 126 min., 121 min., 125 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]