Indlæg

Tragisk teenage-tilværelse er fantastisk

Fish Tank er ærlig helt ind til benet. En øm og forførende skildring af nogle omtumlede og afgørende uger i den 15-årige Mias liv. Hun er blevet smidt ud af skolen og er nu i et socialt-ingenmandsland, hvor dagene formålsløst glider ind og ud af hinanden, mens hun drømmer om et bedre liv væk fra det trøstesløse betonbyggeri. Da Mias mor får en ny kæreste, vendes hendes liv på hovedet og hun øjner måske en vej ud og væk fra en ligegyldig hverdag.

Katie Jarvis er et scoop i rollen, som den følsomme og rapkæftede teenage-tøs Mia. Hun går rent ind og formår at indfange de mange frustrerende følelser, der suser igennem hendes spinkle krop. Det både når hun bander sin drikfældige mor og resten af verden langt væk og når hun ved sin blotte tilstedeværelse rammer den sårbarhed og usikkerhed, der konstant sitrer nuanceret bag hendes rå facade.

På trods af filmens depressive omgivelser og rå miljø, så bliver man vitterligt suget ind i og forført af Mias liv. Man vil ikke gå glip af et eneste sekund. Der er muligvis ikke meget poesi i hendes liv. Det er der til gengæld i filmens billedside, som subtilt og smukt fremtryller håbefulde billeder. Bl.a. et buldrende uvejrs vandring på himlen eller Mias frirum i et forladt boligkompleks, hvor hun forsøger at danse sig væk fra hverdagen og en udsigtsløs fremtid.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere