Indlæg

VICTOR FRANKENSTEIN: James McAvoy og Daniel Radcliffe i ny film om det klassiske monster

Blu-ray-anbefaling: Der findes efterhånden et utal af film inspireret af Mary Shelleys roman og horrorklassiker Frankenstein fra 1818. Nu er endnu en film om videnskabsmanden Victor Frankenstein – der som bekendt stykker sit eget monster sammen af menneskedele – landet på Blu-ray.

Den hedder kort og godt Victor Frankenstein. Her indtager James McAvoy den legendariske titelrolle som den dedikerede videnskabsmand, mens Daniel Radcliffe er spiller hans loyale assistent Igor. Ja, denne sprængfarlige duo udfører således sammen ugudelige eksperimenter med udødelighed.

Victor-Frankenstein-blu-ray-anmeldelse-01

Disse forsøg og menneske-eksperimener går – naturligvis – over stregen for, hvad der moralsk er forsvarligt. Det hele kører dog også af sporet og fører Victor ind i galskaben, mens han arbejder på at bringe sin helt egen skabning til live: nemlig det ikoniske Frankensteins monster!

Således går James McAvoy i filmhistorie fodspor efter blandt andre Kenneth Branagh, der har portrætteret Victor i Mary Shelley’s Frankenstein fra 1994, mens blandt andre legendariske Béla Lugosi har spillet hans assistent. Selve monstret er blevet spillet af alt fra Boris Karloff og Robert De Niro til Aaron Eckhart.

Victor-Frankenstein-blu-ray-anmeldelse-02

Den evigt dragende og spændende myte og fortællingen om Victor, Igor og ikke mindst det både grumme og tragiske Frankensteins monster er en fortælling, der altid vil blive fortalt på ny. Og hvis du vil se fortællingen udspillet i en af sine nyeste inkarnationer er Victor Frankenstein måske det, du leder efter.

Filmens gotiske univers gør sig desuden godt på Blu-ray, hvor både monstret og de skumle omgivelser står farvemættet og skarpt, mens lydsporet ligeledes er en fornøjelse med velbalancerede niveauer og god pondus. Ekstramaterialet består af slettede scener, en making of samt et billedgalleri.

Victor Frankenstein udkommer på dvd og Blu-ray den 28. juli 2016.

[tabgroup][tab title=”Victor Frankenstein | Blu-ray-anbefaling”]
Victor-Frankenstein-blu-ray-cover
Titel: Victor Frankenstein, 2015
Release: den 28. juli 2016
Instruktion: Paul McGuigan
Medvirkende: Daniel Radcliffe, James McAvoy, Jessica Brown Findlay m.fl.
Spilletid: 1 time 50 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE X-FILES SÆSON 1-10: En af vor tids absolut bedste og mest skelsættende tv-serier

Serie-anbefaling: Lad mig bare med det samme lægge kortene på bordet: The-X-Files er en af mine absolutte favoritserier. Det har den været lige siden, jeg i sene natte timer så afsnit efter afsnit, da den blev vist på dansk tv med den danske titel Strengt Fortroligt. Eller det vil sige, når jeg turde at se med. Det gjorde jeg da heldigvis ofte.

Nu er alle seriens 10 sæsoner udkommet i en dvd-boks, som jeg derfor ikke kan andet end at anbefale varmt – også selvom afsnittene og ikke mindst sæsonerne er af svingende kvalitet. Særligt de senere sæsoner falder af på den.

Men universet og mytologien er for mig hele vejen spændende at være i, selvom historien ikke nødvendigvis er det.

x-files-dvd-season-1-10-boks-03

For nej, et par halvslappe afsnit og senere sæsoner ændrer ikke på, at de to legendariske FBI-agtenter Fox Mulder og Dana Scully har leveret noget af det bedste, mest spændende og uhyggelige serieunderholdning nogensinde.

Fra første afsnit løb over skærmen i 1993 og frem til 2002, inden serien tidligere i år blev genoplivet med en 10. sæson – og muligvis en 11. forude.

Således har seriens skaber Chris Carter stået bag det, der sidenhen blev til intet mindre end (og indtil videre) hele 208 afsnit. Dem kan du nu enten gense eller se for første gange på denne boks.

x-files-dvd-season-1-10-boks-04

Ja, det var også på tide, at jeg fik skiftet de VHS-optagelser ud, som jeg troligt optog tilbage i 90’erne, når afsnittene blev vist for sent – eller bare gerne ville kunne gense agenternes jagt på sandheden.

Det er som bekendt David Duchovny og Gillian Anderson, der indtager de nu ikoniske roller som FBI-agenterne, der jager rumvæsner og andre monstre afsnit efter afsnit, hvor det ene mere krøllede og skræmmende mysterium venter dem og publikum.

x-files-season-10-dvd-anmeldelse-02

Chris Carter vendte også selv tilbage i fuldt vigør med seriens 10. sæson, hvor han både er medforfatter og instruktør på flere af de seks nye afsnit. Her møder man også andre gamle kendelige foran kameraet. Blandt andre Mitch Pileggi som den cool FBI-chef Walter Skinner og ikke mindst William B. Davis som den mystiske Cigarette Smoking Man.

Sandheden er med andre ord derude – eller ”The truth is out there”, som serien indledes med i titelsekvensen. Og nu kan både du og jeg altså genbesøge eller for første gang se en af de absolut bedste tv-serier nogensinde, hvor der venter rigeligt med mysterier, der er værd at se igen og igen.

x-files-season-10-dvd-anmeldelse-01

Den store dvd-boks byder udover de 10 sæsoners 156 timers serieunderholdning leveret med et solidt billede og et velspillende lydspor også mere end 25 timers ekstramateriale. Her ses der nærmere på de mange aspakter ved serien og dens store univers, mens der også er kommentarspor på udvalgte afsnit. Ja, dette er så absolut en skøn boks, jeg kun varmt kan anbefale.

The X-Files: Sæson 1-10 er udkommet på dvd den 7. juli 2016.

[tabgroup][tab title=”The X-Files: sæson 1-10 | dvd-anbefaling”]
x-files-komplet-serie-boks-cover
Titel: The X-Files sæson 1-10, 1993-2016
Release: den 7. juli 2016
Instruktion: Chris Carter m.fl.
Medvirkende: David Duchovny, Gillian Anderson, Mitch Pileggi m.fl.
Spilletid: 156 timer
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

ANOMALISA: Charlie Kaufman har lavet en dukkefilm om ensomhed, som du naturligvis skal se

Blu-ray-anbefaling: Hvis du endnu ikke kender filmskaberen og manuskriptforfatter Charlie Kaufman, har du meget til gode. Men hvis du gør, så ved du også, at du ikke kommer udenom at skulle se hans nye underspillede dramakomedie Anomalisa, der er en stop-motion-film med sirligt lavede dukker i hovedrollerne. Den var endda nomineret til en Oscar for bedste animationsfilm.

Charlie Kaufman har dog primært gjort livet bedre i filmens verden som manuskriptforfatter. Som instruktør er Anomelisa nemlig kun hans tredje, udover blandt andet også den yderst fint krøllede Synecdoche, New York, der dog var med mennesker af kød og blod i rollerne, blandt andre Philip Seymour Hoffman som martret teatermand i hovedrollen.

anomalisa-blu-ray-01

På manuskriptsiden har Charlie Kaufman gjort sig yderst positivt bemærket med blandt andre film som Being John Malkovich, Orkidé-tyven, Confessions of a Dangerous Mind samt ikke mindst Evigt solskin i et pletfrit sind. Hvis du har set bare én af disse film, så har du også et ganske godt billede af hans sirligt krøllede hjerne er for en størrelse.

Anomelisa følger den ensomme Michael, der tager til Cincinnati, hvor han er inviteret til at holde et oplæg på en konference. Men da han møder en helt særlig kvinde går det pludseligt op for ham, at der er noget han har manglet i sit liv hidtil – og at verden og menneske omkring ham måske ikke er så gråt i gråt. Det sender ham ud på en indre rejse, hvor han må finde både kærligheden og sig selv.

anomalisa-blu-ray-02

Filmen har Charlie Kaufman skrevet på baggrund af sit teaterstykke af samme navn fra 2005. Men uanset om der er tale om dukker eller rigtige mennesker i rollerne, så er jeg vild med hans film og synes kun, at det er skønt, at han nu med Anomalisa igen har taget rollen på sig som ikke kun som manusforfatter, men også instruktør – dog med Duke Johnson som medinstruktør.

Filmens sirlige og smukke univers er en fryd at kigge på, da det på Blu-ray leveres detaljerigt, skarpt og klart, mens også lydsporet spiller problemfrit og indtagede. Ekstramaterialet består af et fint kig på at skabe stopmotion-universet og de mange dukker videre til et kig på filmens brug af lyd.

Anomalisa udkommer på Blu-ray den 21. juli 2016.

[tabgroup][tab title=” Anomalisa | Blu-ray-anbefaling”]
Anomalisa-blu-ray-cover
Titel: Anomalisa, 2015
Release: den 21. juli 2016
Instruktion: Charlie Kaufman og Duke Johnson
Medvirkende: David Thewlis, Jennifer Jason Leigh, Tom Noonan m.fl.
Spilletid: 1 time 31 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Den charmerende kung fu-panda for fulde håndmadder i sjov 3’er

Blu-ray-anbefaling: Den elskværdige og madglade kung fu-panda Po er tilbage sammen med flokken af kampklare venner i denne tredje film. Det er naturligvis atter engang Jack Black, der lægger veloplagt og vittig stemme til Po i denne tredje ombæring med tempofyldt og farverig animation.

Her leveredes der vanen tro både heftige kampscener, hurtige replikker og ikke mindst et umage, kulørt og underholdende persongalleri, der denne gang byder på vildt mange pandaer. Po falder nemlig over et sted, hvor der lever et væld af klodsede, men søde pandaer.

Kung-Fu-Panda-blu-ray--anmeldelese-02

Men da kampsortsmesteren Kai med overnaturlige kræfter truer freden, er det den engang ligeledes klodsede Po, der nu skal være lærermester for flokken af pandaer, så de kan hjælpe i kampen mod den onde Kai.

Ok, det kan godt være, at Jack Black stjæler det mest af rampelyset, men filmen byder altså på et væld af forrygende skuespiller og deres ligeså forrygende stemmer. Lad mig blot nævne i flæng Bryan Cranston som Pos far, Dustin Hoffman som den lille Master Shifu, Angelina Jolie som tigerkrigeren Tigress og J.K. Simmons som den magtfulde yak-oksemester Kai.

Kung-Fu-Panda-blu-ray--anmeldelese-01

Videre finder man i biroller også Seth Rogens sjove og halvbøvede stemme til knæleren Mantis, Lucy Liu som slangen Viper samt James Hong, Kate Hudson og David Cross. Man finder naturligvis også kampsportslegender som Jackie Chan og Jean-Claude Van Damme som henholdsvis Master Monkey og Master Croc.

Udgivelsen byder desuden på spændende ekstramateriale, hvor man blandt andet får et par kortfilm samt ser nærmere på filmens tilblivelse, univers og karakterer. Ja, hvis du er vild med sjove dyr, der udover kamsport, bør du ikke tøve med at kigge nærmere på Kung Fu Panda 3, der også er ude på Blu-ray 3D.

Kung Fu Panda 3 udkommer på dvd, Blu-ray og Blu-ray 3D den 21. juli 2016.

[tabgroup][tab title=”Kung Fu Panda 3 | Blu-ray-anbefaling”]
kung-fu-panda-3-blu-ray-cover-02
Titel: Kung Fu Panda 2, USA, 2016
Release: den 21. juli 2016
Instruktion: Alessandro Carloni, Jennifer Yuh Nelson
Medvirkende: Jack Black, Bryan Cranston, Dustin Hoffman m.fl.
Spilletid: 95 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

KUNG FU PANDA 1-3: De tre sjove kampsportsfilm med kung fu-pandaen Po og hans venner

Blu-ray-anbefaling: Der er indtil videre lavet tre film om den madglade og kampsportsklare Kung Fu panda Po. De er tre DreamWorks-film er nu blevet samlet i en boks, så du enten kan se eller gense Po og hans venners farverige kampsportseventyr fra henholdsvis 2008, 2011 og den nyeste fra i år.

Det hele starter dog med en mere eller mindre ikke særligt kamplar Po, der i den første film må finde sin vej ind i en verden af Kung Fu og kampsportsdisciplin videre til film nummer to, hvor han med sine venner skal kæmpe med en fæl skurk for at sikre Fredsdalen. I Kung Fu Panda 3 er det Po selv, der må træne hel landsby af nuttede pandaer i kampen mod en overnaturlig kampsportsmester.

kung-fu-panda-1-3-01

De tre film leverer med andre ord hele vejen kulørt, sjovt og kung fu-kæmpende action med Po i front, men hele vejen med det spraglede cast af roller til at bakke ham og fortællingen op. For godt nok er Jack Black hovedrolleindehaveren med veloplagt og vittig stemme til Po, men filmene byder på et væld af andre roller.

Filmenes store samt ikke mindst umage og underholdende persongalleri består af mange forrygende skuespillere og deres ligeså forrygende stemmer. Lad mig blot nævne i flæng blandt andre Ian McShane som sneleoparden Tai Lung, Gary Oldman som Lord Shen videre til kampsportslegenden Jackie Chan og Bryan Cranston som Pos far samt Dustin Hoffman som den lille Master Shifu.

kung-fu-panda-1-3-02

Angelina Jolie er tigerkrigeren Tigress, mens J.K. Simmons er den magtfulde og onde yak-oksemester Kai i den tredje film. Videre finder du også Seth Rogens sjove og halvbøvede stemme til knæleren Mantis, Lucy Liu som slangen Viper samt James Hong, Kate Hudson og David Cross – og naturligvis Jean-Claude Van Damme som Master Croc.

Ja, hvis du er vild med sjove dyr, der udover kamsport – i særligt grad pandaer – så bør du ikke tøve med at kigge nærmere på denne boks med de tre Kung Fu Panda-film. Kapow!

Kun Fu Panda 1-3 udkommer på dvd og Blu-ray den 21. juli 2016.

[tabgroup][tab title=” Kung Fu Panda 1-3 | Blu-ray-anbefaling”]
Kung-Fu-Panda-1-3-blu-ray-cover
Titel: Kung Fu Panda 1-3, 2008, 2011 og 2016.
Release: den 21. juli 2016
Instruktion: John Stevenson m.fl.
Medvirkende: Jack Black m.fl.
Spilletid: 92 min., 90 min. og 95 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

BROOKLYN: Saoirse Ronan i et romantisk dilemma

Blu-ray-anbefaling: John Crowleys romantiske drama Brooklyn blev nomineret til hele tre Oscars i kategorierne for bedste film, bedste kvindelige hovedrolle til Saoirse Ronan og bedste adapterede manuskript af Nick Hornby, som blandt andet også har skrevet Lone Scherfigs An Education.

Selvom Brooklyn dog ikke endte med at vinde en af de eftertragtede statuetter, så forstår jeg godt nomineringerne, da filmen fortæller den evigt gyldig historie om kærlighed, familie, afsavn og ikke mindst at finde sig selv og sin vej her i livet.

Brooklyn-anmeldelese-blu-ray-01

Instruktør John Crowlig serverer dramaet i 1950’ernes Brooklyn. Her møder vi den unge irske immigrant Eilis Lace (Ronan), der forelsker sig i den lokale fyr Tony Fiorello (Emory Cohen). Eilis finder sig dog snart fanget mellem to verdener, hvor hun må vælge mellem livet i USA eller hjemlandet Irland.

Historien fortælles med den både sarte, søde og stærke Saoirse Ronan i front, mens man udover Emory Cohen som den amerikanske bejler også finder et andet stjerneskud på rollelisten, nemlig Domhnall Gleeson. Han har allerede et vildt CV med flere forrygende film på – blandt andet True Grit, Frank og Ex Machina samt The Revenant og Star Wars: The Force Awakens.

Brooklyn-anmeldelese-blu-ray-02

Man finder også den skønne veteran og min personlige favorit Jim Broadbent på rollelisten. Udover at udgivelsen byder på en indtagende rolleliste, finder man også slettede samt forlængede scener med valgfrit kommentarspor af instruktøren som ekstramateriale samt et billedgalleri. Så tag en tur til Brooklyn.

Brooklyn er udkommet på dvd og Blu-ray den 7. juli 2016.

[tabgroup][tab title=”Brooklyn | Blu-ray-anbefaling”]
brooklyn-blu-ray-cover
Titel: Brooklyn, England | Canada | Irland, 2015
Release: den 7. juli 2016
Instruktion: John Crowley
Medvirkende: Saoirse Ronan, Emory Cohen, Domhnall Gleeson m.fl.
Spilletid: 1 time 45 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

CAROL: Cate Blanchett og Rooney Mara i smuk kærlighedsfortælling

Blu-ray-anbefaling: Det blev til hele seks Oscarnomineringer til Todd Haynes’ elegante drama Carol. Blandt andet til de to hovedrolleindehavere Cate Blanchett og Rooney Mara samt filmens manuskript af Phyllis Nagy. Der faldt dog i sidste ende ingen statuetter af, men pyt nu med det. Det er jo trods alt bare en forgyldt mand.

Filmen udspiller sig i 1950’ernes New York. Her spiller Cate Blanchett den velhavende overklassefrue Carol, der på trods af sine luksuriøse omgivelser er ulykkelig fanget i et forfejlet ægteskab. Men da hun møder den noget yngre Therese – der spilles af Rooney Mara – tændes der nyt lys ikke kun i Carol, men også i Therese.

Carol-anmeldele-blu-ray-01

I 1950’ernes USA er sådan en kærlighed mellem to kvinder dog ikke just nem at have med at gøre – og da slet mellem en gift kvinde og en ung ekspedient. Men når først kærligheden tændes, kan det som bekendt være vanskeligt at slukke igen – hvilket dog også går op for de to kvinder, som må sande, at prisen kan være høj for kærligheden.

Det romantiske drama er baseret på Patricia Highsmiths bog The Price of Salt fra 1952, der delvist er selvbiografisk. Todd Haynes, der tidligere har stået bag Velvet Goldmine, Far from Heaven og Bob Dylan-hyldesten I’m Not There har her elegant bragt den både spændende, skrøbelige og smukke historie til live.

Carol-anmeldele-blu-ray-02

Filmens indbydende og detaljerige univers af 1950’er-New York kommer desuden smukt til sin ret på Blu-ray, hvor billedet står detaljerigt, klart og skarpt hele vejen, mens lydsporet leveres med velbalancerede niveauer, her også med Carter Burwells Oscar-nominerede score, der fint går hånd i hånd med dialogen.

Carol udkommer på dvd og Blu-ray den 14. juli 2016.

Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en ok omgang ekstramateriale. Her får man otte små featuretter (i alt cirka 36 min.), der med interviews og behind the scenes-optagelser ser nærmere på blandt andet Blanchett og Mara videre til Haynes og øvrige dele af produktionen. Herudover er der 30 minutter med forskellige interviews med blandt andet Mara, Blanchett og Haynes.

[tabgroup][tab title=” Carol | Blu-ray-anbefaling”]

Carol_DK_BD-cover

Originaltitel: Carol, England/USA, 2015
Release: den 14. juli 2016
Instruktion: Todd Haynes
Medvirkende: Cate Blanchett, Rooney Mara m.fl.
Spilletid: 1 time 58 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

TRUMBO: En skøn Bryan Cranston som presset manusforfatter

Blu-ray-anbefaling: Det er efterhånden lang tid siden, at Bryan Cranston spillede den skøre far i tv-serien Malcolm i midten. Siden da er det for glansrollen som Walter White i Breaking Bad, at han nok primært er kendt for. Nu leverer han så endnu en fornemt præstation med hovedrollen i dramaet Trumbo – en rolle, der da også sikrede ham en Oscar-nominering.

Filmen udspiller sig efter 2. Verdenskrig i 1940’ernes Hollywod og er baseret på virkelighedens Dalton Trumbo, der var en yderst succesfuld manuskriptforfatter. Lige indtil han og en række kollegaer bliver både blacklisted og sat i fængsel af staten for deres politiske overbevisninger – du ved, kommunisme. Det får dog ikke Trumbo ned med nakken og fortsætter sit arbejde, dog under dæknavn.

Trumbo-anmeldele-blu-ray-02

Udover en evigt cool Bryan Cranston i titelrollen, finder man også andre fine skuespillere på den i mine øjne lækre rolleliste. Se blot på navne som Helen Mirren, Louis C.K., John Goodman og min birollefavorit Michael Stuhlbarg samt Diane Lane og Elle Fanning, Men en stærk historie fortjener også et stærkt cast.

Filmen er lidt overraskende instrueret af Jay Roach, der har stået bag noget mere letbenede og fjollede film så som Dinner for Schmucks samt Meet the Parents og Meet the Fockers videre til de tre Austin Powers-film. Med Trumbo er han rykket op i en mere dramatisk tung liga og er lykkede virkeligt godt med det.

Trumbo-anmeldele-blu-ray-03

1940’ernes Hollywood kommer smukt til sin ret på Blu-ray, hvor alt fra detaljerne i de smukke kjoler og lækre suits til Bryan Cranstons rynker gengives skarpt, med naturlig farvemætning og balanceret kontrast. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende og klart hele vejen.

Desværre er udgivelsens to meget korte featuretter ligegyldige kig på Trumbo og Cranston. Men selvom ekstramaterialet ikke overfladige, kan jeg kun anbefale Trumbo, der måske nok ikke er perfekt, men fortæller en spændende og vigtig historie om USA og filmhistorien – nå ja, og så er der jo det indbydende cast.

Trumbo er udkommet på dvd og Blu-ray den 7. juli 2016.

[tabgroup][tab title=”Trumbo | Blu-ray-anbefaling”]
Trumbo-Blu-ray-cover

Originaltitel: Trumbo, USA, 2015
Release: den 7. juli 2016
Instruktion: Jay Roach
Medvirkende: Bryan Cranston, Helen Mirren, Louis C.K., John Goodman, Michael Stuhlbarg, Diane Lane, Elle Fanning m.fl.
Spilletid: 124 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE BIG SHORT: Stjernebesat finanskrise leverer skarp og bidsk økonomikomedie

Blu-ray-anbefaling: Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt. Ja, det er et virkelig solidt cast, som er blevet samlet til The Big Short. Et komediedrama, der tager satirisk og kritisk hånd om finanskrisen, der ramte USA i midten af 00’erne efter en periode med økonomisk optimisme hos bankerne. Men krisen rammer og folk bliver sat fra hus og hjem.

For der er fusk og fiduser involveret i opsvinget, der gør de rige rigere, mens helt almindelige mennesker går på røven efter at have stolet på deres bankfolk og pengekloge mennesker. For griske finansfolk udnytter nemlig helt almindelige mennesker til at gå med på nogle ikke helt stuerene lånepakker.

the-big-short-anmeldelse-Blu-ray-01

Krisen kommer dog ikke bag på alle. For en lille gruppe outsidere ser nemlig igennem røgen og forudser, at boligboblen må briste på et tidspunkt. De går derfor imod markedet og alle de øvrige pengeglade kollegaer. I dette intrigante og komplekse spil om penge kommer bagsiden, grådigheden og skævvridningen af den finansielle virkelighed frem i lyset.

Filmen er baseret på en bog af samme navn fra 2010 og instrueret af Adam McKay, der også har været med til at skrive filmen. Han har tidligere lavet forrygende komedier så som de to Anchorman-film, The Other Guys og Step Brothers. Og selvom The Big Short langt fra er i samme komisk fjollede boldgade, så er humoren intakt – om end den her er noget mere kynisk og satirisk.

the-big-short-anmeldelse-Blu-ray-02

Christian Bale er i front som talknuseren og excentrikeren Michael Burry, der gennemskuer markedets mange tal og spår, at boblen brister, mens Steve Carell er den temperamentsfulde Mark Baum, som arbejder på Wall Street. Ryan Gosling er den smarte og flabede Jared Vennett, mens Brad Pitt er the grand old man, som egentlig havde trukket sig tilbage fra det økonomiske rotteræs.

The Big Short er ganske enkelt en smart skrevet og veleksekveret film, der får trukket finansmarkedets mest grimme sider frem på en underholdende måde, mens dramaet fint gør de mange matematiske krumspring menneskelige. Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en omgang ekstramateriale, der blandt andet ser nærmere på karaktererne, instruktøren og historien bag filmen.

– The Big Short er udkommet på dvd og Blu-ray den 2. juni.

[tabgroup][tab title=” The Big Short | Blu-ray-anbefaling”]
The-Big-Short---BD-cover

Originaltitel: The Big Short, USA, 2015
Release: den 2. juni 2016
Instruktion: Adam McKay
Medvirkende:
Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling and Brad Pitt m.fl.
Spilletid: 2 timer 10 min.
Distributør: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

YOUTH: Tag med Michael Caine og Harvey Keitel på hotelferie i de Schweiziske Alper

Blu-ray-anbefaling: En film, der har de aldrende herrer Michael Caine og Harvey Keitel i hovedrollerne er ikke til at modstå. Sådan har jeg det i hvert fald. Og når rollelisten til det underspillede, vittige og smukke drama Youth blandt andre også byder på Rachel Weisz, Paul Dano og Jane Fonda, så kan jeg ikke andet end at sige: ja tak.

Men kaster du et blik på filmens instruktør og manusforfatter, bør du allerede der være hooked. Det er nemlig italienske Paolo Sorrentino. Han står bag titler som den politisk bidske Il Divo og den tragikomiske This Must Be the Place med Sean Penn som afdanket rockstjerne.

Youth-anmeldelse-Blu-ray-01

Det var dog med den dragende og billedskønne Den store skønhed, at jeg for alvor blev hooked på Paolo Sorrentino. Nu fortsætter han med at holde mig hooked med sin nye og anden engelsksprogede film, hvor Michael Caine og Harvey Keitel spiller to bedste venner, der tager på en luksuriøs hotelferie i de Schweiziske Alper.

De to mænd kan således langt fra hverdagen få tid til at kigge tilbage på livet og ikke mindst se på, hvor de er nu her i deres livs efterår. Som Paolo Sorrentinos tidligere til, så emmer Youth ligeledes af et kreativitet, visuelt overskud og kultur. Nej, det er ikke tilfældigt, at Michael Caine spiller en pensioneret komponist, mens Harvey Keitel er filminstruktør.

Youth-anmeldelse-Blu-ray-03

Det er virkelig skønt at være i selskab med de to karismatiske herrer, der her boltrer sig rundt i livets store temaer så som liv og død. Og som filmens titel indikerer er både ungdom og alderdom i spil – eller rettere det at holde sig ung. For hvordan gør man det? Og kan man overhovedet?

Så tøv ikke med at pakke kufferten, for hvem kan dog takke nej til en tur til de Schweiziske Alper med de to levende legender? Det kan jeg i hvert fald ikke – og hermed er opfordringen givet videre til andre rejselystne.

– Youth er udkommet på dvd og Blu-ray den 16. maj.

[tabgroup][tab title=”Youth | Blu-ray-anbefaling”]

Youth_BR-cover

Originaltitel: Youth, USA, 2015
Release: den 16. juni 2016
Instruktion: Paolo Sorrentino
Medvirkende: Michael Caine, Harvey Keitel, Rachel Weisz, Paul Dano, Jane Fonda m.fl.
Spilletid: 123 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]