Indlæg

AMERICAN HUSTLE: Stjernecast kan ikke stillet meget op med rodet fupmagerfilm

 Blu-ray-anmeldelse: Jeg skal gøre mit bedste for ikke at bruge for meget plads på at kommentere tøjet og parykkerne. American Hustle byder nemlig på bredflippet 70’er-stil samt hentehår, højt hår og permanentet hår. Godt, så er det på plads. For her gælder det ikke mode, men svindel, forviklinger og forkerte beslutninger samt komplicerede forhold, jagten på kærligheden og det gode liv.

Christian Bale har ædt sig en flommet mave til i rollen som svindleren Irving Rosenfeld, der med hentehår og tvivlsom charme hiver penge hjem på fup og fiduser. Han forelsker sig hovedkulds i en navlenedringet Amy Adams – det kan ingen bebrejde ham. De bliver sammen en storsvindlende duo, der ender med håret i postkassen og bliver derfor nødt til at hjælpe FBI med at få skovlen under nogle korrupte politikere, for selv at slippe for fængsel.

american hustle 03

Men nej, selvfølgelig forløber denne plan på ingen måde efter planen. Blandt andet fordi FBI-agenten, der leder operationen kommer på tværs af Irving og hans udkårne. Men dette trekantsdrama er kun en flig af dramaet, hvor ingen helt synes at fortælle sandheden om sig selv. Så nej, det er ikke kun, når det gælder om at lokke de korrupte i fælden, at der lyves og svindles. På privatfronten er der også hemmeligheder.

Således flettes kærlighedsforviklinger og dramaet sammen med den både vovede og komplicerede operation. Problemet er blot, at hverken dramaet eller operationen for alvor fænger. Her vakles der en ujævnt rundt i historien, mens drama og komik heller ikke rigtigt finder balancen, som den ellers gjorde så elegant i instruktør David O Russels forrige film, Silver Linings Playbook.

american hustle 01

Her kommer man ikke ind på livet af det ellers fremragende cast. Det er virkelig en skam, for indpakningen er mere end tillokkende. David O. Russell snyder altså publikum for den gode film, der ellers lå i kortene. Men nej, American Hustle er ikke helt til hundene. For blandt andet er netop de medvirkende det, der bærer filmen gennem sin rodede og ikke videre engagerende historie.

Christian Bale som forfængelig fupmager med store idéer, en skrøbelig, men stålsat Amy Adams og Bradley Cooper som energisk FBI-agent. En veloplagt Jeremy Renner overrasker særdeles positivt som borgmester. Ja, han er sgu blevet snydt for en nominering (host, Oscars, host), mens Jennifer Lawrence gør sin ting som bramfri kone til Irving. Men altså, en ujævn og mildt uengagerende fortalt historie, der for resten er løst baseret på virkelig begivenheder i slut-70’erne. Tja, se den for castet.

Filmen –
American Hustle, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

american hustle 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det kan være, at filmen er ujævn, men Blu-ray-udgivelsen slingrer ikke i valsen. Her står billedet veldefineret hele vejen med dejligt mættede farver, god kontrast og flot detaljegrad. Lydsporet er dynamisk og går klart igennem på alle fronter. En fornøjelse. Desværre er ekstramaterialet ikke vildt ophidsende.

Her får man en ok featurette, hvor både skuespillere og instruktør snakker roller, historien og produktionen. Den er værd at se. Derudover medfølger også hele 11 slettede scener, der faktisk er ret fine og tilbyder ekstra indblik i karakterne (22 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”American Hustle | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
american hustle cover
Originaltitel: American Hustle, USA, 2013
Premiere: d. 22. maj 2014
Instruktion: David O. Russell
Medvirkende:
Christian Bale, Bradley Cooper, Amy Adams, Jeremy Renner, Jennifer Lawrence m.fl.
Spilletid: 139 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

AMERICAN HUSTLE: Stjernecast kan ikke stille meget op med rodet fupmagerfilm

Biograf-anmeldelse: Jeg skal gøre mit bedste for ikke at bruge for meget plads på at kommentere tøjet og parykkerne. American Hustle byder nemlig på bredflippet 70’er-stil samt hentehår, højt hår og permanentet hår. Godt, så er det på plads. For her gælder det ikke mode, men svindel, forviklinger og forkerte beslutninger samt komplicerede forhold, jagten på kærligheden og det gode liv. Du ved, som hver dag i ugen for undertegnede.

Christian Bale har ædt sig en flommet mave til i rollen som svindleren Irving Rosenfeld, der med hentehår og tvivlsom charme hiver penge hjem på fup og fiduser. Han forelsker sig hovedkulds i en navlenedringet Amy Adams – det kan ingen bebrejde ham. De bliver sammen en storsvindlende duo, der ender med håret i postkassen og derfor bliver nødt til at hjælpe FBI med at få skovlen under nogle korrupte politikere, for selv at slippe for fængsel.

american hustle 01

Men nej, selvfølgelig forløber denne plan på ingen måde efter planen. Blandt andet fordi FBI-agenten, der leder operationen kommer på tværs af Irving og hans udkårne. Men dette trekantsdrama er kun en flig af dramaet, hvor ingen helt synes at fortælle sandheden om sig selv. Så nej, det er ikke kun, når det gælder om at lokke de korrupte i fælden, at der lyves og svindles. På privatfronten er der også hemmeligheder.

Således flettes kærlighedsforviklinger og dramaet sammen med den både vovede og komplicerede operation. Problemet er blot, at hverken dramaet eller operationen for alvor fænger. Her vakles der en ujævnt rundt i historien, mens drama og komik heller ikke rigtigt finder balancen, som den ellers gjorde så elegant i instruktør David O Russels forrige film, Silver Linings Playbook.

american hustle 02

Her kommer man dog ikke ind på livet af det ellers fremragende cast. Det er virkelig en skam, for indpakningen er mere end tillokkende. David O. Russell snyder altså publikum for den gode film, der ellers lå i kortene. Men nej, American Hustle er ikke helt til hundene. For blandt andet er netop de medvirkende det, der bærer filmen gennem sin rodede og ikke videre engagerende historie.

Christian Bale som forfængelig fupmager med store idéer samt en skrøbelig, men stålsat Amy Adams og Bradley Cooper som energisk FBI-agent. En veloplagt Jeremy Renner overrasker særdeles positivt som borgmester – ja, han er sgu blevet snydt for en nominering (host, Oscars, host) – mens Jennifer Laerence gør sin ting som bramfri kone til Irving. Men altså, en ujævn og mildt uengagerende fortalt historie, der forresten er løst baseret på virkelig begivenheder i slut-70’erne. Tja, se den for castet.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”American Hustle | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
american hustle poster
Originaltitel: American Hustle, USA, 2013
Premiere: d. 23. januar 2014
Instruktion: David O. Russell
Medvirkende:
Christian Bale, Bradley Cooper, Amy Adams, Jeremy Renner, Jennifer Lawrence m.fl.
Spilletid: 139 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Ærlige plakater for de nominerede til en Oscar for bedste film

Årets Oscar-nomineringer blev som bekendt offentliggjort for en uges tid siden. Heriblandt de 9 film, der skal konkurrere om prisen for bedste film. Det drejer sig om Captain Phillips, Nebraska, Her, American Hustle, 12 Years a Slave, Gravity, The Wolf of Wall Street, Philomena og Dallas Buyers Club.

College Humor har vanen tro også i år lavet en række ærlige plakater for de nominerede. Ja, det er ret fjollet, men også ret sjovt. Se selv plakaterne herunder.

– Se også: Locations fra filmens verden omsat til flotte plakater.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

7df5f13843001ba6c4201afacd017649 8e3d68fbb190c4923d11da29c6a14874 89fcf2ad5e2b3073fa75e2a3567539b5 317a22ae6db3593fe89721b3eadba887 4626eedb25722cbc50cf101005b8f846 82975f5674f89a447cd71563b0b0b9e8 86982cba126fd9c0b6301d02b86686fe c8e9ecf66fbaae2d73e8bfef01f8f3bc e29704c7aad0127bd79b4cb5b1cdbec8

Her er vinderne af Golden Globes 2014 – og nej, ‘Jagten’ vandt ikke

Natten til mandag dansk tid blev Golden Globe-priserne uddelt – nej, der var ingen pris til Thomas Vinterbergs Jagten. Sådan, så er det ude af verden. Derimod var det Paolo Sorrentinos italienske Den store skønhed, der vandt prisen for bedste udenlandske film, det foran blandt andet også den franske Adèles liv.

Årets Bedste film i kategorien drama gik til Steve McQueens 12 Years a Slave (billedet herunder), mens David O. Russels American Hustle løb med prisen Bedste film i kategorien musical eller komedie. Bedste mandlige hovedrolle i et drama gik til en mager Matthew McConaughey i Dallas Buyers Club, men Cate Blanchett fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle i samme kategori for sin rolle i Woody Allens Blue Jasmine.

12 years a slave golden globes winners

Bedste mandlige hovedrolle i en musical eller komedie gik til Leonardo DiCaprio for sin rolle i Martin Scorseses The Wolf of Wall Street, mens Bedste kvindelige hovedrolle i samme kategori gik til Amy Adams for American Hustle. Prisen for Bedste instruktør gik til Alfonso Cuarón for Gravity og prisen for Bedste manuskript gik til Spike Jonze for Her.

Forude venter Oscar-uddelingen og Golden Globes er ofte en god indikator for hvem, der løber med den gyldne mand. Så måske der langt om længe falder en Oscar af til Leonardo DiCaprio, når Oscar-uddelingen finder sted i starten af marts.

Bedste film – drama
12 Years a Slave

Bedste film – musical eller komedie
American Hustle

Bedste mandlige hovedrolle – drama
Matthew McConaughey, Dallas Buyers Club

Bedste kvindelige hovedrolle – drama
Cate Blanchett, Blue Jasmine

Bedste mandlige hovedrolle – musical eller komedie
Leonardo DiCaprio, The Wolf of Wall Street

Bedste kvindelige hovedrolle – musical eller komedie
Amy Adams, American Hustle

Bedste mandlige birolle
Jared Leto, Dallas Buyers Club

Bedste kvindelige birolle
Jennifer Lawrence, American Hustle

Bedste instruktør
Alfonso Cuarón, Gravity

Bedste manuskript
Her (Spike Jonze)

Bedste originale sang
Ordinary Love, Mandela: Vejen til frihed

Bedste originale soundtrack
All Is Lost

Bedste animationsfilm
Frost

Bedste udenlandske film
Den store skønhed 

Bedste tv-serie, drama
Breaking Bad 

Bedste tv-serie, musical eller komedie
Brooklyn Nine-Nine

Bedste miniserie eller tv-film
Mit liv med Liberace

Bedste mandlige skuespiller i en tv-serie, drama
Bryan Cranston, Breaking Bad

Bedste kvindelige skuespiller i en tv-serie, drama
Robin Wright, House of Cards

Bedste mandlige skuespiller i en tv-serie, musical eller komedie
Andy Samberg, Brooklyn Nine-Nine

Bedste kvindelige skuespiller i en tv-serie, musical eller komedie
Amy Poehler, Parks and Recreation

Bedste mandlige hovedrolle i en mini-serie eller tv-film
Michael Douglas, Mit liv med Liberace

Bedste kvindelige hovedrolle i en mini-serie eller tv-film
Elisabeth Moss, Top of the Lake

Bedste mandlige birolle på tv
Jon Voight, Ray Donovan

Bedste kvindelige birolle på tv
Jacqueline Bisset, Dancing on the Edge