Indlæg

Trailer til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West keder dig

Jeg burde glæde mig til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West, men det gør jeg bare ikke. For traileren, som du finder herover, får filmen til at ligne en både uopfindsom og kedelig omgang western-komik med seksløbere og cowboy-hatte i tomgang. Øv.

Men se lige castet, der udover Seth MacFarlane som instruktør, medforfatter og skuespiller også byder på Charlize Theron, Amanda Seyfried, Liam Neeson, Neil Patrick Harris, Giovanni Ribisi og Sarah Silverman. Nej, det burde da ikke kunne gå helt galt, vel? Det håber jeg i hvert fald ikke. Men denne trailer har lige skruet ned for mine forventninger. Bøvs.

A Million Ways To Die In The West har dansk biografpremiere d. 5. juni 2014.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

A Million Ways To Die In The West01 A Million Ways To Die In The West02 A Million Ways To Die In The West03 A Million Ways To Die In The West04

SKOVENS HEMMELIGE RIGE: En farverig rejse ind i skovens eventyrlige verden

Blu-ray-anmeldelse: Vi har vel alle på et tidspunkt tænkt, hvad der mon gemmer sig i skovens dyb – du ved, nisser, trolde eller måske alfer? I den farverige animationsfilm Skovens hemmelige rige viser det sig, at skoven gemmer på en hel verden af små væsner, der lever deres liv i skovbundens sikkerhed, flyver rundt på ryggen af kolibrier og kæmper deres kampe højt i trækronernes toppe.

I filmen møder man den 17-årige Mary, der flytter ind hos sin excentriske far. Han er naturforsker og bor i et stort hus omgivet af en skov, hvor han leder efter minikrigere, som han mener at være på sporet af. Mary synes selvfølgelig, at han er en smule småtosset, men hun kommer på andre tanker, da hun en dag på magisk vis skrumper ind og her møder en gruppe minikrigere, der vogter over skovens hemmelige rige.

skovens hemmelige rige 02

Men ondskaben lurer om hjørnet i skikkelse af de onde Boggans og deres grumme leder Mandrake. Så nu må Mary hjælpe løvfolket i denne kamp mod ondskaben for også at kunne vende hjem til sin far i sin rigtige størrelse. Således foldes filmens eventyrlige univers veloplagt ud med alverdens farverige karakterer – fra smådumme snegle til heroiske løvfolk og videre til glubske fjender.

Nej, historien er ikke just den mest interessante, men den leveres veloplagt og er desuden medrivende animeret. For lige så meget som det er filmens sprudlende univers, der drager sit publikum ind, er også karaktererne med til at fastholde et engagement i historien. Her med en sød Amanda Seyfried som Mary, mens Jason Sudeikis gør god figur som hendes excentriske far.

skovens hemmelige rige 01

Christoph Waltz er forrygende slesk og herligt grum som den onde Mandrake, mens den unge og sorgløse soldat Nod står i dynamisk modsætning til den regelrette leder Ronin – henholdsvis en energisk Josh Hutcherson og en alvorlig Colin Farrell. Selvfølgelig smides der også lidt comic relief-karakterer på banen, her i skikkelse af to fjollede snegle – spillet af en fjantet Aziz Ansari og en bedrevidende Chris O’Dowd, mens Steven Tyler dukker op i skikkelse af en klog larve.

Der er med andre meget godt at komme efter i denne underholdende, men også en smule ujævne fortælling om de gode mod de onde, hvor ondskabens desuden gives fine nuancer. For selvfølgelig er linjen mellem det onde og det gode ikke helt så lige tegnet op. Så selvom her ikke er tale om nogen skelsættende animationsfilm, er det en kulørt omgang underholdning, der giver næring til fantasien på ens ture i skoven.

Filmen – Skovens hemmelige rige, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

skovens hemmelige rige 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gengives problemfrit på Blu-ray-udgivelsen. Det gælder både billed- og lydsiden. Det farverige univers står knivskarpt, farvemættet og detaljerigt hele vejen, mens lydsporet både dynamisk og velbalanceret sender eventyret medrivende og klart afsted. Ekstramaterialet er derimod ikke det store sus.

Her får man et kig på virkelighedens pendanter til filmens dyr og insekter (5 min.), råddenskabens egenskaber i naturen (3 min.) samt hvordan insekter kamuflerer sig (4 min.). Man ser også på, hvordan det reelt ville være kun at være 5 centimer høj som karaktererne i filmen (4 min.), mens en featurette i syv dele blandt andet ser på filmens tilblivelse, historien, animationen med mere (25 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Skovens hemmelige rige | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Skovens hemmelige rige cover
Originaltitel: Epic, USA, 2013
Release: d. 2. oktober 2013
Instruktion: Chris Wedge
Medvirkende: Colin Farrell, Josh Hutcherson, Amanda Seyfried, Christoph Waltz, Aziz Ansari, Chris O’Dowd, Jason Sudeikis, Steven Tyler, Beyoncé Knowles m.fl.
Spilletid: 102 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Kitschet og drengeædende gys

Det lyder ellers lovende. Et sorthumoristisk high school drama med et tvist af horror tilsat dæmonbesættelser og lesbiske overtoner. Desværre formår Jennifer’s Body ikke for alvor at levere sin skæve historie med tilpas kant og troværdighed – og så hjælper det bestemt ikke, at Megan Fox er hevet ind for at spille drengeædende dæmon. Hun er jo totalt blottet for charme og mystik.

Hjerteveninderne, bimboen Jennifer (Fox) og den nørdede Needy (Amanda Seyfried) får sat deres on and off platoniske venskab på en prøve, da Jennifer bliver besat af en dæmon. Hun begynder nemlig at gnaske sig gennem skolens drenge og kun Needy kan nu stoppe den sultne superkælling, inden alle af hankøn efterlades som blodige kødklumper.

Diablo Cody har skrevet filmens manuskript – I ved, hende med gennembruddet Juno, den lille søde indie-romance med fan-pleasende horror-referencer og ungpige-graviditet. Denne gang har hun sluppet sin indre horrorfugl fri. Der leveres således en moderat omgang gore, lædersort opkast og andet sjov fra horror-kisten. Hele tiden dog med humor som modvægt.


Jennifer’s Body forsøger altså at balancere mellem humor og horror. Det lykkedes desværre kun delvist. For filmen bliver aldrig rigtig uhyggelig og desværre heller ikke videre morsom. Blot en kende offbeat med sine bizarre spidsfindigheder, som bl.a. lumre hentydninger til analsex, et usikkert indieband, der må ty til jomfru-ofringer for at opnå succes og nedsættende referencer til Hannah Montana. Tø hø.

Filmen viser dog bestemt gode takter og man fornemmer at Diablo vitterligt er vild med genren. Der prøves bare for hårdt på at være den skæve teen-flick, som tør behandle emner som seksualitet og at lege med lidt lesbisk action. De to veninders forhold og ikke mindst Needys kamp for at finde hoved og hale på sig selv i dette hormonboblende limbo griber desværre bare ikke helt overbevisende sit publikum.

Filmen ender derfor en kende uforløst. En til tider ganske munter horrorkomedie med en delvist vellykket dramatisk tyngde. Og selvom det er en malplaceret Megan Fox, der pryder al promotion af filmen, så er det den charmerede Amanda Seyfried, som er filmens egentlige stjerne. For hende alene og Diablos momentvist vellykkedede manuskript kan filmen bestemt godt klare en tur i afspilleren.

Ekstramateriale: Det er en slatten omgang ekstramateriale, som følger med DVD-udgivelsen. Det bliver kun til 6 slettede scener (13 min.). Ikke det store, men trods alt værd at tjekke ud.

– Husk at det i dag er sidste chance for at vinde filmen på DVD og Blu-ray, HER.