Indlæg

GOING IN STYLE: Et forrygende pensionist-trekløver på bankkup

Cool mænd på Blu-ray: Kan du forestille dig et meget sejere pensionist-trekløver end Morgan Freeman, Michael Caine og Alan Arkin? Nej vel. Det er da også tre af mine klare favoritter, så det er da også en sand fryd, da jeg så, at de spillede sammen om bankkups-pensionister i genindspilningen fra 1979, ‘Going in Style’. Nu er filmen så udkommet på Blu-ray, så de tre cool herrer kan opleves i hjemmebiografen.

Men hvorfor vælger sådan tre ellers pæne ældre herrer at røve en bank? Jo, det gør de fordi, at mister deres pensioner – og så står de jo ellers på bar bund. Desperate efter at kunne klare pensionistlivet, betale deres regninger og tage sig af deres nærmeste. De sætter derfor også alt på spil med deres kriminelle plan om at få lidt penge på kistebunden, da de ellers ville gå en noget fattig fremtid i møde. Jeg hepper i hvert fald på dem, selvom det er ulovligt sådan at røve banker.

Going in Style 01

Filmen byder også på andre fine skuespiller udover de tre cool mænd i front. Her finder man blandt andre også Joey King, Matt Dillon, Christopher Lloyd og Ann-Margret. Det er dog uden tvivl Morgan Freeman, Michael Caine og Alan Arkin, der bærer filmen med deres charme, karisma og ubetingede gåpåmod, når der skal røves banker.

Blu-ray-udgivelsen er desuden en teknisk fornøjelse. Billedet står nemlig farvemættet, skarpt og detaljerigt hele vejen, mens også det engagerende lydspor spiller dynamisk, velbalanceret og ikke mindst klart. En fornøjelse. herudover medfølger der også en håndfuld slettede scener samt en kommentarspor med filmens instruktør Zach Braff. Så ja, tag med de tre pensioniste på bankkup.

– ‘Going in Style’ udkommer på dvd og Blu-ray den 17. august 2017.

14985689241483635

GRUDGE MATCH: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

Blu-ray-anmeldelse: For helvede da også, hvorfor pokker har man ikke gjort sig en smule mere umage, når nu man har sat Sylvester Stallone og Robert De Niro stævne – ja, selveste Rocky og The Raging Bull tilbage i ringen. Men okay, helt til hundene er Grudge Match ikke. De to legender har charmen i behold og leverer veloplagt ping pong.

De Niro og Stallone spiller de aldrende bokserivaler, Billy ”The Kid” McDonnen og Henry ”Razor” Sharp, som siger ja til at tage den revanchekamp, der aldrig blev til noget for 30 år siden. Her tabte The Kid verdensmesterskabet i letsværvægt til Razor, efter selv at have vundet en kamp før det. Der står med andre ord 1-1. En uafgjort, der nu skal blive til én taber og én vinder. På papiret synes en kvabset De Niro dog ikke just som en værdig modstander til den muskuløse Stallone. Men, men, men…

grudge match 02

For ja, selvfølgelig er det ikke sådan for et par ældre mænd at få boksehandskerne på igen, end sige at skabe den fornødne opmærksomhed omkring deres kamp. Men de kan begge bruge pengene, hvilket, bag den personlige vendetta, også er en motivation. Derfor kaster de sig ikke kun ud i hård træning, men også ind i mediemøllen. Det afføder et par absurde og ofte også ret så sjove scener.

Blandt andet da de to iført grøn heldragt skal lægge krop til deres animerede alter egoer i et boksespil. Men selvfølgelig farer de to fjender i flæsket på hinanden – hvilket gælder hele filmen, en legesyg og herligt spydige kamp på både ord og fysik. De Niro som den selvsikre og kvindejagende charmør, der både drikker og spiser løs – hvilket hans korpus også vidner om.

grudge match 01

Modsat står Stallone som bredskuldret knudemand med fysikken i orden og et knust hjerte, der dog sidder på rette sted. Han er arbejderen, der slider i det, mens han tager sig af at betale regningerne for sin endnu ældre ven og mentor Louis, en herligt bidsk Alan Arkin. Det er dog fjendskabet mellem The Kid og Razor, der er filmens ubetingede omdrejningspunkt, selvom der puttes andre dramapiller i suppen.

Blandt andet smides der nogle familiekomplikationer på bordet, mens også forliste forhold og forældreroller forsøger at få tårerne til at trille – hvilket da også næsten lykkedes. Men skidtet bliver en kendte for klægt sentimentalt til for alvor at få oprigtige følelser sat i sving, hvilket en møgirriterende møgunge ikke just hjælper på. Men fuck det, for Stallone og De Niro er godt selskab – vittigt og veloplagt, selvom de desværre ikke helt vinder denne tur tilbage i ringen.

Filmen – Grudge Match, 3/6:3_6 - stars_LILLE

grudge match 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart filmen igennem med solid kontrast og godt bid i farverne, mens lydsporet spiller klart og dynamisk, hvor både boksestød og vittige replikker leveres overbevisende. Ekstramaterialet måske ikke vildt oplysende, men ofte hyggeligt.

Her får man et kig bag filmen i to featuretter (i alt 19 min.), hvor blandt andet de to hovedroller og instruktøren snakker om alt fra historien, rollerne og deres skuespilskarrierer samt træningen og boksekampene. Herudover er der et par korte indslag med blandt andet Mike Tysen og Evander Holyfield snakker om filmen og boksning (i alt 7 min.) og slutteligt finder man en alternativ start på filmen (7 min.) samt to alternative slutninger (7 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Grudge Match | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
grudge match cover
Originaltitel: Grudge Match, USA, 2013
Premiere: d. 13. maj 2014
Instruktion: Peter Segal
Medvirkende:
Robert De Niro, Sylvester Stallone, Kevin Hart, Alan Arkin, Kim Basinger, Jon Bernthal m.fl.
Spilletid: 113 timer
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TILBAGE I RINGEN: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

Biografanmeldelse: For helvede da også, hvorfor pokker har man ikke gjort sig en smule mere umage, når nu man har sat Sylvester Stallone og Robert De Niro stævne – ja, selveste Rocky og The Raging Bull tilbage i ringen. Men okay, helt til hundene er Grudge Match ikke – eller Tilbage i ringen, som er den håbløse danske titel. De to legender har charmen i behold og leverer veloplagt ping pong.

De Niro og Stallone spiller de aldrende bokserivaler, Billy ”The Kid” McDonnen og Henry ”Razor” Sharp, som siger ja til at tage den revanchekamp, der aldrig blev til noget for 30 år siden. Her tabte The Kid verdensmesterskabet i letsværvægt til Razor, efter selv at have vundet en kamp før det. Der står med andre ord 1-1 – en uafgjort, der nu skal blive til én taber og én vinder. På papiret synes en kvabset De Niro dog ikke just som en værdig modstander til den muskuløse Stallone. Men, men, men…

grudge match 02

For ja, selvfølgelig er det ikke sådan for et par ældre mænd at få boksehandskerne på igen, end sige at skabe den fornødne opmærksomhed omkring deres kamp. Men de kan begge bruge pengene, hvilket bag den personlige vendetta også er en motivation. Derfor kaster de sig ikke kun ud i hård træning, men også ind i mediemøllen. Det afføder et par absurde og ofte også ret så sjove scener.

Blandt andet da de to iført grøn heldragt skal lægge krop til deres animerede alter egoer i et boksespil. Men selvfølgelig farer de to fjender i flæsket på hinanden – hvilket gælder hele filmen, en legesyg og herligt spydige kamp på både ord og fysik. De Niro som den selvsikre og kvindejagende charmør, der både drikker og spiser løs – hvilket hans korpus også vidner om.

grudge match 01

Modsat står Stallone som bredskuldret knudemand med fysikken i orden og et knust hjerte, der dog sidder på rette sted. Han er arbejderen, der slider i det, mens han tager sig af at betale regningerne for sin endnu ældre ven og mentor Louis, en herligt bidsk Alan Arkin. Det er dog fjendskabet mellem The Kid og Razor, der er filmens ubetingede omdrejningspunkt, selvom der da puttes andre dramapiller i suppen.

Blandt andet smides der nogle familiekomplikationer på bordet, mens også forliste forhold og forældreroller forsøger at få tårerne til at trille – hvilket da også næsten lykkedes. Men skidtet bliver en kendte for klægt sentimentalt til for alvor at få oprigtige følelser sat i sving, hvilket en møgirriterende møgunge ikke just hjælper på. Men fuck det, for Stallone og De Niro er godt selskab – vittigt og veloplagt, selvom de desværre ikke helt vinder denne tur tilbage i ringen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Tilbage i ringen | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
grudge match poster
Originaltitel:Grudge Match, USA, 2013
Premiere: d. 9. januar 2014
Instruktion: Peter Segal
Medvirkende:
Robert De Niro, Sylvester Stallone, Kevin Hart, Alan Arkin, Kim Basinger, Jon Bernthal m.fl.
Spilletid: 113 timer
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

STAND UP GUYS: En hyggelig og heftig all-nighter med Al Pacino og Christopher Walken

Der er både nostalgi på drengen og en smule sød sentimentalitet i den sorthumoristiske seniorer-krimi-komedie Stand Up Guys. Men man er bestemt i godt selskab, da det er de karismatiske herrer Al Pacino og Christopher Walken, man her følger i et yderst begivenhedsrigt døgn. Der venter således både bilræs, fester, unge damer og hårdkogte kriminelle samt et opgør med fortidens skelletter.

Pacino er den festglade og løsslupne Val, der løslades efter 28 års fængsel, hvor han har holdt mund om sine medsammensvorne – ja, en stand up guy (filmens titel, du ved). Hans bedste ven Doc, en noget mere sammenfattet og tilbagelænet Walken henter ham. Deres genforening bliver således starten på et døgn, hvor Val bare vil feste igennem – men Doc gemmer imidlertid på en skæbnesvanger hemmelighed.

Stand up Guys 02

Det er mere eller mindre uden egentlig retning, at man følger duoen, selvom der bag deres natlige eskapader er et plot, der binder filmen sammen – mere eller mindre. Den egentlig styrke er dog ikke plottet, der da også har sin del af afstikkere, men derimod Pacino og Walken. Ja, den havde du måske allerede luret – især en kåd og festglad Pacino synes at være i hopla, mens Walkens mere nedtonede præstation bringer en indtagende ro og følsom klangbund til de to.

Det er selvfølgelig kun et plus, at den altid gode Alan Arkin også gør dem selskab undervejs og at Mark Margolis ses i en mindre rolle som ond gangsterboss. Lidt yngre kvindeligt indspark bliver det også til, hvor blandt andet Lucy Punch bibringer quirky sødme som charmerende bordelbestyrer, mens Addison Timlin blot er sød som servitrice og Vanessa Ferlito er en hårdkogt kvinde med hævn for øje.

Stand up Guys 01

Men selvom castet på mange måder er indtagende og duoen i front hele vejen er godt selskab, lider filmen desværre under dens noget retningsløse struktur. Det har dog også sin egen charme af tilfældighed, men modarbejder samtidig også det overordnede plot, der trods alt forsøges fortalt – altså det om forholdet mellem Val og Doc, hvor Docs hemmelighed sætter deres venskab på prøve.

Så selvom filmen til tider mister en smule momentum og har problemer med helt at balancere drama og karakterstudie vellykket med skør og småsjofel humor, så lander Pacino og Walken i sidste ende på begge ben – selvom de undervejs er på vippen til at blive parodier på dem selv. Men ja, på trods af sine ujævnheder, er Stand Up Guys bestemt et bekendtskab værd – ikke mindst hvis man han en forkærlighed for Pacino og Walken – og hvem har ikke det. Tre stjerner med pil op.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Stand up Guys 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen ser virkelig godt ud på Blu-ray og lyder mindst ligeså godt. Billedet står veldefineret, klart og med flotte farver hele vejen. Lydsporet spiller også godt med solide niveauer og klar dialog. Ekstramaterialet består af et ganske ok kommentarspor med filmens instruktør Fisher Stevens, der kyndigt guider en igennem filmen, idéerne bag og arbejdet med skuespillerne. Det er et tilbagelænet, men også informativt spor.

Herudover er der en making of, hvor cast og crew blandt andet diskuterer hvad en stand up guy er samt sædvanligt rygklapperi (12 min.). Videre finder man to featuretter – en hvor Bon Jovi taler om sit arbejde på filmens soundtrack (5 min.) og en om filmens biljagt (5 min.). Slutteligt to slettede scener, hvor den med en dansende Pacino er sjovest (1 min.). Ikke det mest omfattende ekstramateriale, men et ok supplement.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Stand Up Guys | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:
3_6 - stars
stand up guys cover
Originaltitel: Stand Up Guys, USA, 2013
Release: d. 15. august 2013
Instruktion: Fisher Stevens
Medvirkende: Al Pacino, Christopher Walken, Alan Arkin m.fl.
Spilletid: 1 time 35 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

 

THE INCREDIBLE BURT WONDERSTONE: Trylle-tumper med sentimental bagside

Der er ikke noget så fjollet som selvhøjtidelige tryllekunstnere med højt hår. Så selvfølgelig så jeg frem til komedien The Incredible Burt Wonderstone, hvor Steve Carell og Steve Buscemi netop er selvhøjtidelige tryllekunstnere med højt hår – og så er Jim Carrey oven i købet med som selvfed enfant terrible-tryller. Desværre falder komedien en smule på røven, mens man til gengæld får et skud sentimentalitet.

Carell og Buscemi har været en trylle-duo fra de var drenge og har i årevis haft et stort show i Las Vegas. Men trylleriet er blevet kedelig rutine for dem og deres venskab afløst af et fjendskab, hvor ikke mindst Carell giver den som usympatisk tumpe-tryller. Tiderne er skiftet og her kommer Carrey på banen med sit vilde gadetrylleri. Ja, Vegas-duoen er et fortidslevn og mister deres show.

burt wonderstone 03

Carrell og Buscemi går hver til sit og man følger således hvorledes Carrel forsøger at finde tilbage til trylletoppen og ikke mindst at genfinde noget af sin oprindelige glæde ved magien. Det er desværre også hermed farvel til Carrells egocentriske trylle-karakter Burt Wonderstone, der nu forvandler sig til et helt sympatisk menneske, der finder ud af at værdsætte dem omkring sig.

Jeg kunne sgu ellers godt have set en hel film med Carrell som forfængelig trylle-diva, men overraskende nok får han vendt dramabøtten på helt rørende vis, hvor ikke mindst mødet med sit barndoms trylleidol, Rance Holloway, giver plads til lidt hjertelig sentimentalitet. Men nu er det også en altid seværdig Alan Arkin, der træder i karakter som aldrende tryllekunstner.

burt wonderstone 02

Og selvom Olivia Wilde bestemt er sød som sidekick med magiske evner kunne filmen fint have været foruden den romantiske sidehistorie – ja, der må sgu sidde en hel hær af producere i Hollywood, der kun går op i, at der død og pine skal proppes påklistret romantik ind i hver en film. Så kunne det have været mere interessant, hvis der var gået lidt mere i dybden med Carrell og Buscemis venskab.

Men ja, The Incredible Burt Wonderstone er en noget ujævn omgang trylleri, der ender en smule rådvild mellem rendyrket komedie og dybfølt drama. Løjerne går dog trods alt ikke helt på røven, men ender blot som en middelmådig forglemmelighed, hvilket er pokkers ærgerligt, når nu ellers Carell, Buscemi og Carrey stod klar til at levere tryllekomedien over dem alle. Oh well, hokus pokus prut.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

burt wonderstone 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig ok på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart, men også med enkelte bløde billeder – dog intet graverende, men altså kun 5 små stjerner ud af seks. Lydsporet spiller fint, men er også en smule fladt – dialogen går dog klart igennem og niveauerne er velbalancerede. Der medfølger desuden lidt luftigt ekstramateriale.

Her får man mere med Jim Carrey i rollen som den sleske Steve Gray (9 min.), en feature med illusionisten David Copperfield, der fortæller om sin medvirken i og arbejdet med filmen (8 min.), en kort gag reel (4 min.) og en række slettede samt alternative scener (26 min.). Langt fra det mest interessante supplement, men ikke helt uden gode momenter.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”The Incredible Burt Wonderstone | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

burt wonderstone cover
Originaltitel: The Incredible Burt Wonderstone, USA, 2013
Udgivelse: d. 26. juni 2013
Instruktion: Don Scardino
Medvirkende: Steve Carell, Steve Buscemi, Jim Carrey, Olivia Wilde, Alan Arkin, James Gandolfini, Mason Elston Cook, m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

ARGO: falsk filmhold på redningsmission i Iran

Hvad gør man, hvis man skal redde seks amerikanere ud af Iran, hvor folket i 1979 har væltet den provestlige statsleder og oprettet en islamisk republik? Jo, man sender en mand ind i landet under påskud af, at han skal lave en science fiction-film. På den måde kan amerikanerne forklædt som filmhold nemlig slippe ud af landet – måske. Ja, det lyder skørt, men Argo er utroligt nok baseret på virkelige hændelser.

Ben Affleck har instrueret og spiller selv evakuerings-eksperten Tony Mendez, der får idéen med det falske filmhold og rejser ind i Iran. Her har amerikanere levet i skjul i flere måneder efter, at de flygtede fra den amerikanske ambassade i Teheran, der blev stormet af militante styrker. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før de bliver fundet og sandsynligvis myrdet. Den vovede plan skal derfor snarest føres ud i livet.

argo 03

Der er en absurd modsætning mellem den kulørte redningsmission og dramaets alvor. Men det på papiret noget uforenelige forhold balanceres det meste af vejen fornemt. Det lykkedes blandt andet fordi Affleck ikke er bange for at bruge det komiske i situationen – og det uden at alvoren undermineres. Det ses fx i en medrivende krydsklipning mellem det farverige Hollywood og det iranske oprørs rå realiteter.

Selvom man dog ikke for alvor kommer ind under huden på de medvirkende, er her ikke tale flade karakterer. Men de mange medvirkendes forskellige historier samt filmens ivrige plotafvikling gør desværre også, at castet ikke kommer til at bide sig helt så nærværende fast. Dette forhindrer heldigvis ikke filmen i at være spændende thriller-underholdning.

argo 01

Affleck bærer dog sin 70’er-habit fint og med en følsom eftertænksomhed, men hans kulsejlede forhold til konen får ikke helt den følelsesmæssige pondus strygerne ellers sigter efter. John Goodman og Alan Arkin er dog rent guld i hopla som henholdsvis special effects-mand og garvet filmproducer. Ja, det er i sidste ende den mere lette tone i dramaet, der vejer tungest i vægtskålen.

Argo er altså på trods af sine ujævnheder både medrivende og veloplagt fortalt. En grundlæggende fascinerende film med et godt øje for 70’er-miljøet. Så pyt med, at blandt andet den ellers nervepirrende finale fremstår noget forceret iscenesat. For spændingen fungerer – også selvom troværdigheden i det risikable filmeventyr ikke altid leveres lige overbevisende.

Filmen: 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmen gør sig godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret og med god farvegengivelse, mens også detaljegraden og kontrasterne spiller problemfrit. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og klare replikleveringer. Desuden medfølger en håndfuld ok ekstramateriale.

Her får man et fint Picture in Picture-spor, hvor folk, der var involveret i krisen fortæller om deres oplevelser. Videre er der et informativt og engagerende kommentarspor med Ben Affleck og manusforfatter Chris Terrio. Herudover får man features med øjenvidneberetninger (17 min.), en behind the scenes om blandt andet filmens autencitet (11 min.), et for kort kig på planen samt en mere eller mindre grundig dokumentar fra 2005 om begivenheder (47 min.).

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 4/64_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Argo | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

argo cover
Originaltitel: Argo, USA, 2012
Udgivelse: d. 26. marts
Instruktion:
Ben Affleck,
Medvirkende: Ben Affleck, Bryan Cranston, John Goodman, Taylor Schilling, Kyle Chandler, Clea DuVall, Alan Arkin m.fl.
Spilletid: 120 min. (biograf-version) 129 min. (forlænget version)
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Første trailer til ’The Incredible Burt Wonderstone’ med Carrell, Buscemi og Carrey

Selvfølgelig er det oplagt at lave en komedie med tryllekunstnere – særligt de der selvhøjtidelige tåber med højt hår og lidt for kække jakkesæt. Steve Carell og Steve Buscemi spiller præcis sådan et par trylletåber i The Incredible Burt Wonderstone. Men okay, hvis de to herrer vitterligt havde et trylleshow, ville jeg indløse billet.

Nu må man så nøjes med filmen, der ud  fra den første trailer at dømme ikke rammer den komiske guldåre med fuld kraft. Man ja, det er sjovt at se de to gange Steve gejlet op i tryllegear  – that’s a given. Det er dog en langhåret Jim Carrey, der stjæler billedet som slesk tryllekunstner. Men for pokker et indbydende trekløver. Please don’t fuck this one up.

Ja, en på papiret sikker vinder – og plakaterne er sgu også sjove. Den er er i hvert fald på kommet på min liste. Rollelisten består bl.a. også af Olivia Wilde, Alan Arkin, James Gandolfini og Jay Mohr.

OPERATION ARGO: Falsk filmhold på redningsmission i Iran

Hvad gør man, hvis man skal redde seks amerikanere ud af Iran, hvor folket i 1979 har væltet den provestlige statsleder og oprettet en islamisk republik? Jo, man sender en mand ind i landet under påskud af, at han skal lave en science fiction-film. På den måde kan amerikanerne forklædt som filmhold nemlig slippe ud af landet – måske. Ja, det lyder skørt, men Operation Argo er utroligt nok baseret på virkelige hændelser.

Ben Affleck har instrueret og spiller selv evakuerings-eksperten Tony Mendez, der får idéen med det falske filmhold og derfor rejser ind i Iran. Her har amerikanere levet i skjul i flere måneder efter, at de flygtede fra den amerikanske ambassade i Teheran, der blev stormet af militante styrker. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før de bliver fundet og sandsynligvis myrdet. Den vovede plan skal derfor snarest føres ud i livet.

Der er en absurd modsætning mellem den kulørte redningsmission og dramaets alvor. Men det på papiret noget uforenelige forhold balanceres det meste af vejen fornemt. Det lykkedes bl.a. fordi Affleck ikke er bange for at bruge det komiske i situationen – og det uden at alvoren undermineres. Det ses fx i en medrivende krydsklipning mellem det farverige Hollywood og det iranske oprørs rå realiteter.

Selvom man ikke for alvor synes at komme ind under huden på de medvirkende, er her dog ikke tale flade karakterer. Men de mange medvirkendes forskellige historier og liv samt filmens ivrige plotafvikling gør desværre, at castet ikke kommer til at bide sig helt så nærværende fast, som man kunne have ønsket sig. Dette forhindrer dog heldigvis ikke filmen i at være spændende thriller-underholdning.

Affleck bærer dog sin 70’er-habit fint og med en følsom eftertænksomhed, men hans kulsejlede forhold til konen og hans søn får ikke helt den følelsesmæssige pondus strygerne ellers sigter efter. John Goodman og Alan Arkin er dog rent guld i hopla som henholdsvis special effects-mand og garvet filmproducer. Ja, det er i sidste ende den mere lette tone i dramaet, der vejer tungest i filmens vægtskål.

Operation Argo er altså på trods af sine ujævnheder både medrivende og veloplagt fortalt. En grundlæggende fascinerende film med et godt øje for detaljen samt 70’er-miljøet. Så pyt med, at bl.a. den ellers nervepirrende finale fremstår noget forceret iscenesat. For spændingen fungerer – også selvom troværdigheden i det risikable filmeventyr ikke altid leveres lige overbevisende.

[tabgroup][tab title=”Operation Argo | Biograf-anmeldelse”]Vurdering 4/6


Originaltitel:
Argo, USA, 2012
Premiere: d. 8. november
Instruktion:
Ben Affleck,
Medvirkende: Ben Affleck, Bryan Cranston, John Goodman, Taylor Schilling, Kyle Chandler, Clea DuVall, Alan Arkin m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]