Indlæg

Transformers: Age of Extinction i storslået 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Det hele startede tilbage i 2007 – for 10 år siden – med den første af Michael Bays film om de enorme robotter: Transformers – der som bekendt er baseret på legetøjet af samme navn. Den første film hed da også ganske enkelt ‘Transformers’, mens de efterfølgende hed ‘Revenge of the Fallen’ (2009), ‘Dark of the Moon’ (2011), ‘Age of Extinction’ (2014), mens den nyeste i serien hedder ‘The Last Knight’ (2017). Nu er ‘Transformers: Age of Extinction’ landet på 4K Ultra HD.

Instruktøren Michael Bay og producenten Steven Spielberg har atter slået pjalterne sammen for at lave endnu en Transformers-film. Denne gang står menneskeheden over for en ny, dødelig trussel, og det er op til Optimus Prime og Autobots at redde verden. Men da regeringen vender dem ryggen, tvinges de til at søge hjælp hos op finderen Cade Yeager (Mark Wahlberg) og de skrækindjagende Dinobots.

Transformers Age of Extinction thumb

Kan du ikke få nok af Transformers, så venter der i 2018 en spin-off-film med titlen ‘Bumblebee’, der dog ikke instrueres af Michael Bay, men af Travis Knight, mens en sjette film om de mægtige maskiner skulle lande fremme i 2019. Så ja, spring du blot på eventyret her og glæd dig så til endnu mere robot-action i hvert fald de næste to år.

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Filmen leveres på det helt forrygende 4K Ultra HD-format, hvor både de store maskiner og menneskerne i den grad kommer til deres ret. Med et både farvemættet, detaljerigt og veldefineret billede hele vejen, hvor også den bombastiske og robotsvingende lydside ligeledes imponerer med sine veldefinerede niveauer og solide bund. Filmen følger desuden med på Blu-ray.

-‘Transformers: Age of Extinction’ udkommer på 4K Ultra HD den 13. november.
Transformers Age of Extinction cover