Biografanmeldelse: Det er svært at undervurdere den indflydelse, som Stanley Kubricks komplet duperende science fiction-film ‘2001: A Space Odyssey’ fra 1968 har haft på genren samt det ligeledes enorme aftryk den har sat i populærkulturen. Jeg forstår godt hvorfor. For det er på alle mulige måder en imponerende, tankevækkende og svimlende vild oplevelse.

I anledning af filmens 50 års jubilæum er den blevet nyrestaureret og vises nu i IMAX-format i København og Århus. Jeg kan ligeså godt allerede nu sige, at det er en filmoplevelse, du bør unde dig selv – også selvom du allerede har set den. For at se fortællingen, der starter i menneskeheden vugge og tager turen ud i fremtiden, hvor mennesket har nået stjernerne med rumfart er ganske enkelt enestående – og som skabt til det store lærred.

En ting er naturligvis filmens både dragende, smukke og imponerende visuelle side, der står for op til flere ikoniske øjeblikke og billeder. Fra den mystiske sorte monolit, der pludselig dukker op i menneskeheden morgengry, videre til supercomputeren HALs røde øje samt alle de smukke billeder af verdensrummet filmen igennem. Noget andet er den enigmatiske og spædende historie.

For det er en fortælling, der ikke giver ved dørene, men lader sine store spørgsmål folde sig tankevækkende ud og nuancerede pointer sive ind. For det er de helt store emner, der her kommer i spil, mens rumskibene bevæger sig lydløst gennem verdensrummet, hvor vi blandt andet møder en besætning på mission mod Jupiter, hvor der er fundet en mystisk sort monolit – den man også så indfinde sig i filmens start i menneskehedens morgengry.

Her er det emner som liv og død, menneske og maskine samt fortid, nutid og fremtid samt tid i det hele taget, der rulles ud og giver grublende ekko selv efter, at filmens sidste dragende billede har efterladt mig. Men det er også en film, der sætter sig i mine øregange – blandt andet med sine klassiske toner, hvor mest kendt vel nok må være de episke og indledningsvise toner af Richard Strauss samt den valsende musik af Johan Strauss.

Det er musik, der på udødelig vis matcher himmelrummets uendelighed, hvor jeg også mærker menneskets nærvær i besætningen ombord på rumskibet, mens supercomputeren HAL giver mig kuldegysninger med sin rolige og kølige stemme upåagtet, hvor katastrofal en drejning missionen tager. ‘2001: A Space Odyssey’ er ganske enkelt både smuk og svimlende, intens og spændende, dragende og tankevækkende. En udødelig film, der vil vil stå ligeså stærkt om endnu 50 år.

– ‘2001: A Space Odyssey’ får 6/6 stjerner:

– ‘2001: A Space Odyssey’ får har re-premiere den 27. september.