Transformers som eksplosiv dubstep

Jeg er langt fra fan af Michael Bays ’Transformers’-film – de er alt for lange, har for mange pinligt platte jokes og et kedeligt persongalleri. Til gengæld er jeg vild med de mange imponerende robotter og deres mekaniske lyde – ja, og så er det sgu også meget sjovt med alle de overdrevne eksplosioner.

En gut fra Birmingham har nu lavet et labert dubstep-mashup af filmenes mest medrivende elementer – de store robotter og massive eksplosioner. Så skru godt op og lad Optimus Prime sætte dit anlæg på overarbejde … god fredag!

[vimeo]http://vimeo.com/27041729[/vimeo]

Se andre musikalske film-mashups:
’The Dark Side’ i ondt dubstep-mashup
Bare rolig, jorden er gået under før
Blib blob… et herligt robot-mashup
Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet
H to the A to the L, HAL 9000!

’The Dark Knight Rises’-animeret-trailer-mashup

Den første teaser trailer til The Dark Knight Rises ramte nettet for et par dage siden. Straks herefter indfandt sig selvfølgelig lovprisninger på diverse film-sites af traileren og Christopher Nolans kommende og sidste ’Batman’-film. Men i lige så høj grad synes flere at være blevet en anelse skuffede – inklusiv undertegnede.

Jo, det er bestemt et cool skud sidst i traileren, hvor man ser den muskelsvulmende Bane gå imod Batman, men det er næsten også det. Overordnet er det en trailer, der ikke gør det helt store for mig. En gut har nu piftet traileren op ved (primært) at tilføje en billedside fra Batman: The Animated Series – sjovt og ganske vellykket udført.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=9EjSlqNACts[/youtube]

– Se den originale trailer HER og første plakat HER.

’The Dark Side’ i ondt dubstep-mashup

Der er nogle film-universer, der er mere populære at lege med end andre – og ’Star Wars’ er så absolut et af de mest eftertragtede. Så selvfølgelig skulle der komme et ondt og underholdende dubstep-mashup af ’The Dark Side’.

Det er den britiske duo Eclectic Method, der står bag. Det er ikke første gang de audio-visuelle troldmænd skaber musik ud af film. Jeg har før bragt et par af deres mashups – et med film-robotter og et med jordens undergang. Denne omgang dubstep er ret labert sammensat og med overraskende indklip fra andre film. Sjovt.

Se to andre musikalske-film-mashups af Eclectic Method:
Bare rolig, jorden er gået under før
Blib blob… et herligt robot-mashup

Kæmperobotter og episk metal i heftig ildkamp

Så har Michael Bays kæmperobotter atter engang ramt biograferne med den tredje omgang Transformers. Og selvom de to foregående film ikke just fik roser hele vejen rundt og denne tredje omgang eksplosiv robot-smadder også har fået sin del af øretæver, så kan man sgu ikke andet end at blive imponeret af Bays evner udi at kaste rundt med eksplosioner og imponerende robotter.

I forbindelse med Transformers 3 har The Monocular Group smækket følgende trailer sammen, som fremhæver flere af Bays kendetegn og tilsat svineriet en omgang episk metal – måske Bay skulle overveje at smække lidt mere guitar på sine film, det virker sgu ret cool her. Ja, Transformers-filmene har bestemt sine mangler – mange af dem – men det er bestemt ikke i action-afdelingen, BOOM!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=xTWZhu3BugQ[/youtube]

Se også:
– Deltag i konkurrencen om billetter og merchandise til Transformers 3 HER.
– Min anmeldelse af Transformers: Revenge of the Fallen.
Giv dine feriefotos en Michael Bay-makeover
Seje, russiske Transformers amok

Edgar Wrights ‘Wheels on Wheels’ mashup

Jeg har efterhånden postet en række forskellige mashups og supercuts her på bloggen. Men før nettet gjorde det nemt at dele disse mashups og ikke mindst finde filmbidder i trailere eller blot klippe digitalt, sad en 19-årig Edgar Wright i 1993 med en stak VHS-bånd og klippede sig frem til nedenstående mashup med fræsende biler.

Wright er som bekendt instruktøren bag de fremragende Shaun of the Dead, Hot Fuzz og Scott Pilgrim vs. The Word. I de film gøres der brug af en effektiv og original klippestil og det er ret sjovt at se dette mashup med tanke på hans senere arbejde.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=vfVD6P2yPLU[/youtube]

Wright har bedt om, at man lige poster, hvad han har at sige om sit mashup, hvis man vælger at bringe det, så KLIK VIDERE FOR HANS EGNE ORD –> Læs mere

Daft Punk og ’Inception’ i satans svedigt mashup

To af de mest svedige filmscores fra sidste år er Hans Zimmers bombastiske toner til drømmebaskeren Inception og Daft Dunks elektroniske udladninger til den neonbelyste TRON: Legacy. Nu har Jack Conte smeltet de to scores sammen og det er der kommet et virkelig svedigt track ud af.

Det lækre mashup består Daft Punks Derezzed og temaet fra Zimmers score. Jeg kan slet ikke lade være med at lytte til tracket, som man nu kan købe via iTunes. Besøg Jacks Facebook-site HER eller hans YouTube-kanal HER, hvor du bl.a. finder andre filmrelaterede mashups.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=8MtaMscUiQY[/youtube]

Læs også:
– Min anmeldelse af Inception:Drømmeaction for fuld udblæsning
– Min anmeldelse af TRON: LegacyVisuelt imponerende eventyr bøjet i neon.
– Se Inception-mashups med ‘The Matrix’, Dum og dummere’ og ‘Ghostbusters’.

Bare rolig, jorden er gået under før

Lars von Triers undergangsfilm Melancholia ramte filmfestivalen i Cannes sidste uge, på torsdag står Danmark for tur (well, der har allerede været et par forpremierer). Men det er som bekendt langt fra første gang, at jorden går under på film, hvilket dette labre track af Eclectic Method viser.

Deres såkaldte The Apocamix sampler nemlig fra diverse dommedags- og invasionsfilm, hvor storbyer eller hele kloden står i flammer, bl.a. fra 2012, Independence Day, The Day After Tomorrowog Cloverfield. Spot selv alle filmene nedenfor, ret cool.

Se andre musikalske mashups:
Blib blob… et herligt robot-mashup
Schwarzenegger bryder igen ud i sang
Bruce Willis’ Yipee-ki-yay, motherfucker!
Film parret med musikalske overraskelser
Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet

Hvis filmplakater var mere ærlige

Sommeren står for døren med en lang række Hollywood-blockbustere. Plakaterne er allerede ude for at reklamere for filmene. Men hvordan mon filmplakaterne ville se ud, hvis de var mere ærlige? Det har de hos The Shiznit lavet en række eksempler på, bl.a. for den kommende ’Transformers’-film og mere ’Pirates’ med Depp.

En ret sjov idé med flere vellykkede resultater. Bl.a. synes jeg plakaten til Malicks længe ventede Tree of Life med Brad Pitt er cool, for der står i den grad Oscar-vinder henover den titel, men også Super 8, der kombinerer Abrams kærlighed for lens flare, som man så det i hans Star Trek med Spielbergs klassiker E.T. er sjov.

– Se alle plakaterne og i større format HER.

Tøser der losser mænd i skridtet

Jeg postede for et par uger siden et sammenklip af mænd, der giver kvinder kindheste. Nu er modsvaret kommet i form af et mashup, hvor kvinder losser mænd i skridtet – altså i filmens verden. Bl.a. slår Uma Thurman fra sig i Kill Bill: Vol. 2, mens Cameron Diaz giver Jim Carrey tørt på i The Mask. ’Ball Busting Women’ for fuld udblæsning.

[vimeo]http://vimeo.com/22453627[/vimeo]

– Find listen med brugte film HER.
– Se sammenklippet med slagfærdige mænd HER.

Tøser med Steve Buscemis øjne

Hvor jeg dog elsker at falde over bizarre sager på nettet. Og dette site må bestemt siges at høre til i den mere bizarre ende. For det eneste det indeholder er, som overskriften og sitet siger Chicks with Steve Buscemi’s eyes’. Og ja, den amerikanske skuespiller Steve Buscemi har bestemt et par karakteristiske øjne, som man bl.a. kan opleve i The Big Lebowski og Armageddon.

Men nu bliver hans øjne altså sat i en noget anden kontekst, nemlig i hovedet på diverse kvindelige kendisser og resultatet er mareridtsfremkaldende. Well – det er sgu lige før, at man ikke lægger mærke til de indsatte øjne hos Lady Gaga og Paris Hilton. Hvad det så siger om tøserne – eller omvendt – ved jeg ikke.

– Tjek sitet ‘Chicks with Steve Buscemi’s eyes’ HER.
– Se også: ‘Robert Downey Jr. som laber pinup-model’ HER.