Årets Robert-priser var med stort R

/i , /af

Den danske filmpris Robert blev søndag aften uddelt af Danmarks Film Akademi i Cirkusbygningen i København. Her blev det den barske og fængslende fængselsfilm R, som løb med de store priser. Den fik prisen både for årets film og årets mandlige hovedrolle gik til Pilou Asbæk, mens filmens to bagmænd Tobias Lindholm og Michael Noer også blev tildelt Robert-priser for årets instruktør(er) og manuskript. Herudover modtog R også priser for årets fotograf, klipper, special effects og lyddesign.

Trine Dyrholm fik en Robert for årets kvindelige hovedrolle for sin præstation i Susanne Biers Hævnen, som i januar løb med en Golden Globe for bedste ikke-engelsksprogede film og sidst på måneden bejler om en Oscar for bedste udenlandske film. Den var dog ikke nomineret til en Robert for årets film, hvilket er helt fint med mig, da jeg fandt den både for konstrueret og overfortalt.

Akademiet består af 450 medlemmer, som alle dagligt arbejder med film på den ene eller anden måde, hvorfor Robert-uddelingen også siges at være branchens pris. Årets mandlige birolle blev Peter Plauborg for Submarino, mens årets kvindelige birolle blev Bodil Jørgensen for Smukke mennesker. Årets børne-og ungdomsfilm blev Hold om mig og ikke overraskende var det Klovn The Movie, som løb med årets publikumspris.

Årets amerikanske film blev Christopher Nolans drømmebasker Inception, foran bl.a. den ligeledes fremragende Oscar-favorit The Social Network. Årets ikke-amerikanske film blev danske Lone Scherfigs søde, men også en anelse tamme An Education – en smule nationalisme synes at have sneget sig ind, da den var i kamp med bl.a. Michael Hanekes fantastiske Det hvide bånd og den fremragende franske Profeten. Og så fik Armadillo som forventet en Robert for årets lange dokumentarfilm.

– Find alle de nominerede og vindere hos Danmarks Film Akademi HER.

Kortfilm i alle tænkelig afskygninger

/i /af

Så var det i går, at dette års Filmfestival 13 blev afholdt i Cinemateket i København. Her er det kortfilmsproduktioner fra gymnasier i hovedstadsområdet og opland, som deltager. Vi fik set de i alt 18 kortfilm og delt priser ud til vinderne. Igen i år var det en fornøjelse at sidde med i juryen og se de mange forskellige kortfilm – og ikke mindst mærke entusiasmen både bag og foran kameraet. Filmene favnede bredt, hvor bl.a. alt lige fra klaustrofobisk drama, over voldsvillig action til komedie og skræmmende gysere rullede henover det store lærred.

Der skulle deles priser ud til både B- og C-niveau. På C-niveau var det gyseren Mediefagsprojektet, der løb med 1. prisen. Her blev der taget kærlig hånd om found footage-genren, som man bl.a. kender det fra The Blair Witch Project og Paranormal Activity. En genrebevidst sag, som leverede grum stemning og gode chok. På B-niveau modtog Alberts krig Juryens Specialpris. En poetisk og legende film, hvor krigen opleves gennem et barns øjne. 1. prisen gik til den gennemførte, forførende og meget flotte En Date, der med bl.a. referencer til A Clockwork Orange serverede et køligt og foruroligende portræt af en yderst velformuleret seriemorder.

Masser af spændende kortfilm

/i , /af

Jeg er så heldig, at jeg igen i år sidder med i den fem mand høje jury, der skal se og dele priser ud til kortfilmsproduktioner, som er produceret på gymnasier fra hovedstadsområdet og opland. Det var virkelig spændende og sjovt at se de mange bidrag sidste år, så jeg glæder mig meget til at se de cirka 20 nye kortfilm, som i år kæmper om priserne.

Arrangementet eller Filmfestival 13, som arrangementet hedder afholdes i morgen lørdag i Cinemateket i København. Det er Medielærerforeningen for de Gymnasiale Uddannelser, som i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Børn & Unge står bag festivalen. Desværre er det igen i år et lukket arrangement, men mon ikke der blandt deltagerne gemmer sig et par stjerneskud, som vi alle kommer til at kunne nyde i landets biografer en gang i fremtiden?

Et par ’fantastiske’ plakater

/i , /af

I dag går filmfestivalen Fantastic Fest i Austin, Texas i luften. Festivalen har horror, science fiction og adventure i højsædet. Desværre er der et stykke til Texas (og den indbydende filmmassakre), men så kan et par af festivalens plakater jo nydes. Jeg har fundet disse ret flotte plakater, som også kan købes på festivalen.

Her er det bl.a. en plakat for genindspilningen af den svenske vampyrfortælling Lad den rette komme ind samt den bizarre Rubber – begge er lavet af Olly Moss, som jeg tidligere har haft med her på bloggen. Herudover en plakat til ære for den legendariske B-films-producent og instruktør Roger Corman, som i år modtager Fantastic Fest Lifetime Achievement Award.

Se også andre, labre plakater af Olly Moss HER.
– Klik videre for flere plakater og større formater –> Læs mere

Gremlins, Ghostbusters og Goonies – igen, igen

/i , /af

Har et par gange før bragt billeder fra den labre udstilling ’The 3G Show’, som huses af Los Angeles-galleriet Gallery 1988. Udstillingen hylder tre af 80’ernes helt store filmhits, nemlig Gremlins, Ghostbusters og The Goonies, ved at lade en række kunstnere lave værker med inspiration i filmene.

Det er der kommet en ordentlig portion af visuelle lækkerier ud af – og denne nye stak værker fra udstillingen er ingen undtagelse.

Se også:
– Gremlins, Ghostbusters og Goonies – DEL 1
– Mere Gremlins, Ghostbusters og Goonies – DEL 2
– Besøg Gallery 1988 HER og deres blog HER

– Klik videre for flere værker og større formater > Læs mere

Mere Gremlins, Ghostbusters og Goonies

/i , /af

Jeg bragte for en uges tid siden, en række værker fra den flotte udstilling ’The 3G Show’, som finder sted hos Los Angeles-galleriet Gallery 1988. Nu kommer der så en stak mere – og ja, lækkerierne fortsætter!

‘The 3G Show‘ hylder tre af 80’ernes helt store filmhits, nemlig Gremlins, Ghostbusters og The Goonies gennem en række værker med inspiration i filmene.

Se også:
– Crazy4Cult: filmkunst i lange lækre baner
– Gremlins, Ghostbusters og Goonies
– Besøg Gallery 1988 HER og deres blog HER

– Klik videre for mere filmguf og større formater > Læs mere

CPH PIX: satanisk kult, kulørt japaner og rædselsbal

/i , /af

Hvilken bedre måde at starte en højhellig søndag, end med en satanisk kults ugerninger. I Ti Wests 80’er æstetiske The House of the Devil får den yndige babysitter Samantha sig nemlig en ubehagelig overraskelse, da hun tropper op i et hus langt ude i skoven. Her venter en mystisk herre og et hus fyldt med hemmeligheder.

Med en simpel historie og få, men ikke mindre effektive virkemidler bevæger filmen sig roligt, sikkert og stemningsfuld helt ind i mørket, hvor rædslerne og usikkerheden hersker. Præcist som tilfældet er med vor uvidende protagonist. Ligeledes herligt at se en æstetisk hyldest til 80’ernes horrorfilm, som ikke er lavet med et ironisk eller kitsch’et glimt i øjet. En lille eminent og nervepirrende skrækfilm.

Efter den gruopvækkende finale var det ud i forårssolen og et hurtigt smut over i Kongens Have, inden biografmørket i Cinemateket atter kaldte. Det var blevet tid til japanske Matsumoto Hitoshis vanvids-komedie Symbol. Et fuldstændigt absurd og fascinerende bekendtskab, der starter med et bizart parallelforløb mellem mexicanske fribrydere og en mand fanget i et hvidt lokale fyldt med engle-tissemænd.

En absolut original og morsom film, som konstant overrasker, men til tider også halter lidt i egne visuelle krøller og kuriøse idéer. Komisk, aparte og en film som ingen anden. Næste film på programmet var også et mindfuck – dog i den mere blodige ende, nemlig den forvrøvlede horrorfilm Triangle.

En flok venner hopper ombord på et krydstogtskib, da deres egen båd under et mystisk uvejr er gået til grunde. Men skibet er forladt og tiden syntes på mystisk vis at vikle sig om sig selv. Og så starter vrøvlerierne ellers, alt imens instruktøren forsøger at få sit publikum til både at gyse og undres over de adskillige plotdrejninger. Jeg rystede blot på hovedet. Dog blev det til et par ganske habile drab.

Herefter ventede den for mig sidste film på dette års CPH PIX, den australske outback/afdansningsbals-gyser The Loved Ones. På dagen hvor afdansningsballet holdes, finder Brent sig pludseligt tilfangetaget af en skør pige og hendes lige så vanvittige far. I stedet for et fest på de bonede gulve, bliver det en kamp for overlevelse til en helt anden og gruopvækkende fest.

The Loved Ones har bestemt et godt greb om sine karakterer og groteske historie. Desværre blødes skidtet op med skæv humor og kulørte hatte. En skam filmen ikke kørte sin skrækfilmsnerve helt i bund. For den blodige og rå finale havde stået bedre på en klangbund af ren rædsel. Ikke desto mindre var netop filmens klimatiske og vanvittige afslutning hele turen værd. Blodig og veloplagt.

CPH PIX: Paranoia-uheld og blodige overraskelser

/i , /af

En smukt orkestreret likvidering starter intenst den kinesiske Accident. Her har en lille gruppe lejemordere specialiseret sig i drab kamufleret som ulykker. Men da en af gruppens egne mænd omkommer – øjensynlig ved et ”uheld” – tiltager paranoiaen hos gruppens bagmand, Ho Kwok-fai. Han forsøger nu at finde frem til de skyldige, alt imens savnet af sin forulykkede kæreste også resonerer i det sindrige opklarings-arbejde.

Disse udspekulerede ”uheld”, hvor en række tilsyneladende tilfældige hændelser kulminerer i blodig død, giver mindelser om de amerikanske og mere bombastiske Final Destination-film. Accident søger dog ikke kun suset i de intense likvideringer, men lever også gennem dramaet, sine smukke billeder og det ulmende vanvid hos Ho Kwok-fai.

Desværre holdes spændingen og den ellers sitrende leg med publikums forventninger ikke ved lige hele vejen. Ikke desto mindre var der tale om en både intens og til tider poetisk smuk film, som afsluttes med pulsen godt oppe.

Efter at have forladt en propfyldt og varm sal i Palads, var det videre til Cinemateket. Her ventede en omgang blodige overraskelser i den spanske [REC] 2. Opfølgeren til den håndholdte zombie-snasker [REC]. Jeg kunne godt lide den første – intens, olm og uhyggelig. Og der var skruet godt op for alle kanaler i denne opfølger.


[REC] 2 tager over hvor den første slap. Et hus fyldt med virus-befængte mennesker er blevet isoleret fra omverdenen. Blandt de blodige bæster finder man også civile samt et SWAT-team, som med en præst i front forsøger at overleve i galehuset.

Der ventede en del overraskende plotdrejninger. For pludselig handlede filmen om noget helt andet, end hvad den første ellers havde lagt i ovnen til. Hvilket bestemt var en positiv og skræmmende overraskelse. Herudover var der godt med blod, klaustrofobi og generelt mere skrald på action-delen, hvilket var med til at holde filmen kørende, dens momentvise tomgang til trods.

I dag er det så sidste dag på CPH PIX og med en lille håndfuld film i vente, håber jeg at festivalen slutter af med bravur. Jeg glæder mig i hvert fald til en sidste dag med rundfart i de københavnske biografer.

CPH PIX: Tysk nonsens, zombier og en finurlig rejse

/i , /af

Fredagens festivaldag startede i Empire, hvor den besynderlige, men desværre ikke videre vellykkede tyske The Door tumlede sig henover lærredet. Her fandt man Mads Mikkelsen – på tysk vel at mærke – i en film, der starter som et drama om tabet af et barn, men snart udvikler sig til en mystisk dobbeltgænger-thriller med parallelle universer og ligusterhæks-hemmeligheder.

Filmens ellers interessante tankeeksperiment ender desværre med at blive fjollet og ikke videre vedkommende, de spændende tematikker til trods. Den interessante præmis – pludselig at stå ansigt til ansigt med sig selv – formår ikke at fastholde dramaets styrke. Det selvom Mads Mikkelsen gør det hæderligt, som desorienteret tysker. I stedet forfalder filmen til en overnaturlig thrillers action-fjollerier.

Herefter var det videre til festivalens for mig første zombier i zombiefader George A. Romeros Survival of the Dead. Desværre ikke det store zombie-sus, men en god dosis sort humor, abrupte drab og skæve karakterer var med til at sparke liv i de levende døde. Desværre var flere blodige kills udført i computeren og ikke med en spand blod på settet.

Selvom Romeros seneste zombiesnask langt fra er på samme niveau, som hans klassiske Night of the Living Dead (1968) og Dawn of the Dead (1978), er det altid kærkomment med zombier på det store lærred. Og hvis ikke en filmfestival har zombier på programmet, er der sgu noget der mangler.

Sidste visning var den finurlige Bunny & the Bull. En skæv fortælling om ulykkelig kærlighed, venskab og at turde tage livtag med livet. På en rejse gennem Europa følger man den nervøse og rutinevante Steven og vennen Bunny, en vovelysten livsnyder, der kunne være den britiske fætter til Seinfelds spontane Kramer.

Historien smyger sig elegant, krøllet og morsomt afsted, mens filmens unikke setdesign af animerede baggrunde, miniaturemodeller og store papkulisser nærmest drømmende danner rammen om den skæve historie og de bizarre optrin. Bl.a. er mødet med en hundeelskende hjemløs helt fantastisk. En både morsom, visuelt legende og rørende film.

CPH PIX: østrigsk maraton-røver og sort action

/i , /af

Den islandske vulkansky har forhindret flere instruktører og andet godtfolk i at troppe op på festivalen. Men den tyske instruktør Benjamin Heisenberg var hoppet uden om flyene og mødt op til visningen af sin The Robber i Cinemateket. Filmen er baseret på den østrigske bankrøver og maratonløber Johann Kastenberger, der i slut-firserne røvede bank efter bank i fuldt firspring.

Som Heisenberg efterfølgende fortalte, er det ikke filmens ærinde at give en psyko-logisk forklaring af denne bankrøvers ustoppelig sult efter næste røveri – næste maratonløb. Filmen skildrer således mere fænomenet, den fascinerende kombination af røver og eliteløber. Et menneske, der nærmest som et dyr instinktivt og ufortrødent løber fra alt og alle.

Det er bestemt også en fascinerende historie, som med stramme og medrivende actionsekvenser følger røveren på sine togter. Han skildres næsten dokumentarisk, som instruktøren pointerede. Som dyreprogrammer, der observerer og viser en gazelles ridt over savannen. En fascinerende film om et fascinerende menneske.

Herefter var det ud på Nørrebro, hvor Empire lagde sal til den hårdtpumpede Black Dynamite. Her blev der taget kærligt og veloplagt livtag med blaxploitation-genren, hvor den slagfærdige og kvindeerobrende Black Dynamite deler tørre tæsk ud i sin jagt på bagmændene bag en barsk narkoring.

En af de mest underholdende film, jeg har set på festivalen. Morsomt og medrivende rammer den stilen fra forbilleder som Foxy Brown og Shaft. Eksplosioner, et langt-ude-plot og fuld skrue på kungfu’en hele vejen. Ja, nogen griner pga. kitsch-værdien – jeg synes sgu bare, at det er super cool. Skynd dig at sikre billet til en af de sidste par visninger på festivalen.