Svenskfødte Rebecca Ferguson har spillet med i adskillige amerikanske og britiske film samt tv-dramaer og har arbejdet med mange af de største Hollywood-stjerner.
Hun fik sit store gennembrud for tre år siden, da hun spillede med Tom Cruise i ‘Mission: Impossible – Rogue Nation’. Rebecca er endnu engang aktuel som Ilsa Faust i efterfølgeren ‘Mission: Impossible – Fallout’, der nu er udkommet på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD.
“Jeg elsker Ilsa Faust! siger Rebecca i telefonen fra gæstehuset lige ved siden af sit hjem i Simirishamn. Ilsa er hård, smart, selvsikker, veluddannet og alt, hvad jeg beundrer i en kvindelig filmhelt. Det er en ære at få chancen for at spille hende! Ilsa passer så godt sammen med Ethan Hunt, som spilles af Tom Cruise – og hun redder endda hans liv gentagne gange i filmen.”
I ‘Mission: Impossible – Fallout’ møder vi Ethan Hunt og hans IMF-hold (Alec Baldwin, Simon Pegg og Ving Rhames), der går sammen med nogle bekendte karakterer (blandt andet Rebecca Ferguson). Målet er at undgå en mislykket mission, men tiden arbejder altid imod dem.
Henry Cavill, Angela Bassett og Vanessa Kirby er også en del af castet og filmskaber Christopher McQuarrie er igen ansvarlig for instruktionen. “Jeg elsker virkelig denne bande”, siger Rebecca. “Vi har det sjovt på sættet. Simon Pegg er min bedste ven! Han er en meget sjov og en flink fyr. Vi deler den samme humor. For nylig så jeg ‘Hot Fuzz’ igen, hvor han er hovedrolleindehaver. En ligeså god oplevelse som første gang jeg så den.”
Hvordan arbejdede Tom Cruise? Det har været rygter om, at han for eksempel ikke tillader nogen at se ham i øjnene under optagelse, samt at være svær at arbejde med.
“Jeg læste også en masse underlige ting om Tom før jeg mødte ham, men jeg tænkte, at nu opfører jeg mig, som jeg altid ville gøre, når jeg møder en ny person”, fortæller Rebecca. “Jeg forsøger ikke at dømme eller skade folk, jeg møder. Jeg må sige, at Tom er lige så langt fra personen, som det medierne gør ham til. Det er muligt, at rygterne er fabrikationer eller, at rygterne opstod i hans yngre dage og har ændret sig over tid. Jeg ved det ikke, og jeg har heller ikke spurgt ham. Den Tom Cruise, som jeg har arbejdet med og lærte at kende, kunne ikke være mere fokuseret og interesseret i sit arbejde. Han elsker, hvad han laver. Han tager sig af sine medskuespillere og resten af crewet. Han er meget sjov og endda drilagtig, når han ikke er foran kameraet – så snart kameraet kører, er han meget alvorlig.”
Der er en masse action i ‘Mission: Impossible – Fallout’, og selvom Rebecca var højgravid i slutningen af optagelserne, lavede hun alligevel mange af sine egne stunts.
“En scene var særlig mindeværdig at filme”, siger hun og griner. “Jeg skulle sidde på Henry Cavills skuldre og stramme mine ben omkring hans hals. Det var helt absurd, for filmholdet at se en gravid kvinde klatre op på en mand ved hjælp af en stige, for derefter at presse hendes bryster i hans ansigt, mens hun strammede sine ben om halsen. Men det gik fint og da vi var færdige grinede vi alle af det.”
‘Mission: Impossible – Fallout’ blev filmet i England. Skuespiller-arbejdet har taget Rebecca til masser af spændende locations rundt om i verden. Nogle gange i ganske lange perioder.
“‘The Girl On the Train’ blev filmet i New York, den var vældig sjov at være med i. Min mand og jeg lejede en ejendom i området, så fik vi mulighed for at opleve byen på den helt rigtige måde. Jeg kan godt lide at besøge New York, men jeg vil nok ikke bo der. Det samme med London. Jeg elsker Richmond. Vi har et hus der og bor der, når jeg arbejder i London. Jeg kan godt lide Richmond Park. Her kan du gå ture og cykle. Områderne nær Barnes og Chiswick er også interessante. Derudover er Richmond tæt på filmstudier som Pinewood og Shepperton, hvilket gør det meget bekvemt at bo lige der.”
Rebecca har to børn, Isak på 11, fra et tidligere ægteskab og datteren Saga, født i juni i år.
“Vi bor i Simrishamn i det sydlige Sverige. Jeg elsker min lille “fiskerby”. Havde det ikke været fordi min søn, Isac, skulle gå i skole her, var jeg måske ikke flyttet hertil. Men jeg er glad for, at det blev sådan. Jeg bliver altid trukket tilbage til denne rolige atmosfære. Faderen til Isac, Ludwig, bor desuden i nærheden, og så har vi mulighed for at se hinanden. Vi er som den store familie i filmen ‘Together’.”
Skuepillerinden griner og siger, at når hun er hjemme hos børn og familie, virker det ret uvirkeligt at blive interviewet og tale om ‘Mission: Impossible – Fallout’. “Det føles som to helt forskellige verdener, uanset hvad det er. Jeg kan godt lide at arbejde og heldigvis bliver jeg ikke hjemme for længe ad gangen, for så begynder jeg at styre hjemmet på en næsten manisk måde. Jeg starter store renoveringsprojekter, som i sig selv er sjovt, men nogle gange kan det blive lidt for meget.”
Rebeccca siger, at hun nyder sit liv lige nu. “Jeg har mange sjove filmprojekter kørende og har det også godt hjemme. Jeg føler mig glad og mener, at jeg har fundet en god balance, selvom jeg ikke helt ved, hvor længe jeg kan holde denne balance. Det er vigtigt at nyde det gode, mens du oplever det. Jeg lever, som jeg sagde, i to forskellige verdener – og jeg elsker dem begge.”
– ‘Mission: Impossible – Fallout’ er ude på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD.
Af: Monika Agorelius
Oversat af: Mathieu R. Lund og Jakob Joergensen