Flotte Star Wars-’rejse-plakater’
Hvis nu du fik muligheden for at rejse et smut ind i Star Wars-universet, hvor ville du så helst hen – en tur til Tatooine eller ombord på rumskibet Tusindårsfalken? Illustratoren Steve Thomas har lavet en række plakater, inspireret af gamle rejse-plakater fra starten af 1900-tallet, så vælg straks din destination.
Man kan mene hvad man vil om Star Wars, men det er nu imponerende hvordan universet bl.a. har inspireret filmskabere og kunstnere lige siden, hvilket man bl.a. også kan se i bogen Star Wars: Visions, som jeg skrev om for et stykke tid siden HER. Jeg er som bekendt ikke selv den store Star Wars-buff, men synes alligevel at mange af disse Star Wars-inspirerede projekter er spændende.
Se ’rejse-plakaterne’ i større format HER. Besøg Steves BLOG og SITE.
– Se også ’Star Wars’ på 120 måder.