‘Souleymane’s Story’ sætter en skæbne pulserende intenst i spil
Biografanmeldelse: Det er et intenst, vedkommende og kropsligt pulserende drama, jeg befinder mig i, når jeg i den franske ‘Souleymane’s Story’ kommer ind på livet af asylansøgeren Souleymane, der ræser Paris rundt som cykelbud. Han er en presset. For der er kun få dage til hans altafgørende asylansøgningssamtale, der kan sikre ham lovligt ophold i Frankrig.
Det er et hektisk, kaotisk og stressende liv uden et hjem for den unge afrikaner. Dagene går med at skrabe nok penge sammen til at klare sig på vejen mod at etablere et liv i byen, hvor han samtidig kæmper for at få sin natlige sengeplads på herbergerne. Alt imens øver han igen og igen sin historie om turen fra Guinea til Frankrig, inden den skæbnesvangre samtale.
Instruktør og medforfatter Boris Lojkine lykkedes altså stærkt med at skabe et miljø af stress for Souleymane. Af endeløse udfordringer. Både i byens gader, men også via dårlige telefonforbindelser til familie og venner i hjemlandet. Han er fanget i livet. Jeg føler mig også fanget. Det er gribende godt fortalt, selvom filmen momentant går lidt i ring om sig selv.
Det sagt, så er Abou Sangare i titelrollen et kæmpe scoop. Han beriger sin karakter med sjæl og nerve. Med desperation og menneskelige nuancer af sårbarhed og sejhed. Souleymane får et levet liv i skikkelse af Abou Sangare, der kropsliggør et menneske i jagten på et bedre liv. På overlevelse.
Det er også gennem fotograf Tristan Galands levende billeder, at jeg bringes ind i byens puls og i livet hos Souleymane, hvis skæbne står for at blive afgjort på et koldt kontor med en sagsbehandler bag tastaturet i en film, som er befriet for musik, der fortæller mig, hvad jeg skal føle og hvornår. Det er et nådesløst og barsk drama for fuld pedal.
‘Souleymane’s Story’ er ikke formfuldendt, men de kradse kanter er også med til at give fortællingen en rå nerve, som jeg gribes af. Filmens store styrke er primært at finde i Abou Sangares menneskelige portræt og i filmens sitrende nerve gennem den dynamiske fotografering. Boris Lojkine lykkedes kort sagt med at fortælle om et stykke liv, det både er svært at se i øjnene og tage øjnene fra.
‘Souleymane’s Story’ får 4 ud af 6 stjerner:
‘Souleymane’s Story’ har biografpremiere den 15. maj.
