Familien og Iran splittes ad i den gribende ’Frøet fra det hellige Figentræ’
Biografanmeldelse: Det er et tankevækkende og brutalt kig ind i en splittet familie, man får med den iranske filmskaber Mohammad Rasoulofs ’Frøet fra det hellige Figentræ’. Her møder man i Teheran den iranske far, ægtemand og nyligt forfremmede undersøgelsesdommer Iman, hvis nye jobtitel gør, at han og familien nu må leve med frygten for overfald og chikane.
Imans job gør nemlig familien til et udsat mål, grundet de landsdækkende politiske protester mod den autoritære regering. Splittelsen i familien indfinder sig særligt mellem de to unge døtre og deres far, grundet en kulturkløft og det faktum, at den nye generations stemme ikke vil lade sig tryne, men bobler op til overfladen for at blive hørt og her udfordre styrets status quo.
Ikke nok med døtrenes skepsis samt familiens ve og vel, så har Iman også andet at tænke, da hans arbejde afføder store moralske og etiske hovedpiner, da jobbet kommer med stor magt og fatale konsekvenser for menneskeliv. På den måde blandes familiens interne drama engagerende sammen med filmens yderst kritiske kommentarer rettet mod Irans regering og præstestyret.
Den forknytte og pressede Iman portrætteres stærkt af Misagh Zare, mens døtrene ses i skikkelse af de nærværende og troværdige Mahsa Rostami og Setareh Maleki. Deres karakterer ser, modsat deres forældre, de barske protester gennem sociale medier, hvilket giver de unge kvinder et andet syn på sagen end bl.a. netop faderen, der er en del af systemet og den gamle generation.
Der sættes således rigtige optagelser af den voldelige bekæmpelse af protesterne ind i filmens fortælling, hvilket står rå i kontrast til den virkelighed, Iman befinder sig afskærmet i med hans støttende hustru Najmah. Hun spilles med forsagt mine af en nuanceret Soheila Golestani, som er klemt mellem de progressive døtre og ægtemandens loyalitet overfor systemet.
Filmens styrke findes særligt i det stadigt tiltagende drama i familiens skød, der på kompleks og gribende vis også bliver billedet på et splittet Iran. Desværre er bl.a. filmens finale unødigt bombastisk og bøjet i overforklarende neon, mens spilletiden på omkring tre timer ikke helt kan bære fortællingen, der er bedst, når den stoler på, at publikum godt kan fange pointerne mere subtilt.
’Frøet fra det hellige Figentræ’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Frøet fra det hellige Figentræ’ har biografpremiere den 6. februar.
